HVIS VERDEN BARE VAR ET BEDRE STED..

NÅR MAN HÅBER PÅ DET BEDSTE I FOLK ovenpå mit indlæg igår (LÆS HER) hvor jeg skrev om, jeg syntes vi alle skulle gøre noget godt for én person hver dag, hele ugen, hele året  – og mest af alt, hele livet, vågner jeg til CNN (igen) og ser, der er sket det man frygter allermest, nemlig det samme som der skete i Nice sidste år, da Bella og jeg var i Frankrig. Copypaste til Barcelona, er der nogle sjæle uden hjerte, der har valgt at frarøve på andres vegne, deres liv, og deres familiers. Og for hvad? Det har jeg stadig ikke helt forstået. Hvad er det vi skændes over, hvad er det der sker, som gør, nogen mener de er mere hævede end andre, at de kan tillader dem at forvolde andre så megen sorg og skade?

Mit hjerte bløder for dem der har gjort det, for hvor er kærligheden i deres liv, hvordan er de endt hvor de er? Hvordan kan kan få en tanke, og udføre det til en handling? Det er mig en gåde. Mit hjerte bløder for alle de familier der har mistet en elsket, en datter, en mor – en sjæl de holdte af. Det bløder for dem som har set hændelsen, de for altid vil være forandret. Det er en ny slags normal, og den ved jeg faktisk ikke om jeg bryder mig om. Vi mennesker har mistet vores hjerte. Vi har mistet og glemt hvad næstekærlighed er. Vi har glemt vi alle er fra samme kød og blod, og vi skal hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hvad vi ikke kan ændre.

Der skal kunne være plads til alle i denne verden. Om det er race eller religion. Om det er forståelse eller empati. Vi skal kunne rumme alle. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, Bella skal vokse op i denne verden, og en dag ud på egne ben. Hvis jeg kunne pakke hende ind i bobbelplast resten af livet, så ville jeg gøre det.

Verden er ikke længere et lige så sikkert sted, som det var da jeg var barn. Måske var det, men vi var ikke så oplyste. Så har medierne også en skyld? Er de også med til at gøre, at had avler had, bare igennem en nyhedsportal? Kunne vi have stoppet det her forlængst, hvis vi havde sat nogle grænser for hvad medierne måtte dække? Jeg ved det ikke, jeg går heller ikke ind for Nord Korea stilen, hvor man bliver afskærmet for alt. Men jeg kan bare se, hvor meget negative medier påvirker mit humør, og hvis det påvirker mig, tænker jeg det kan have en negativ effekt på andre, og hvordan vi opfatter andre. Medier er kun 1 brøkdel af sandheden, så man man bygger sine følelser ud fra det, kan jeg godt forstå nogle folk, nogle gange, har en holdning til bestemte racer og religioner.

Jeg forstår stadig ikke til dags dato, hvordan Singapore griber det an her, for man oplever det seriøst ikke – måske kun fra mig selv, når jeg til tider bliver træt af en Singaporeaner. Men det er jo ikke had, nok nærmere en frustration over deres ‘No caaaaaaan nooooot Ricky’ mentalitet, og intet kan aldrig nogensinde lade sig gøre. Men had til andre er virkelig noget man skal tænke sig om omkring, for det siger mere om dig selv, end det gør om andre. Negativitet skal man ikke sende ud i det offentlige rum, for det kan komme tilbage lige i fjæset og hunte dig resten af livet.

Som jeg har fortalt før, sagde min farfar altid til mig ‘det koster 11 muskler at se sur ud, men 7 og være glad – hvordan kan man så være i tvivl?’ Jeg ville ønske alle var ligesom min farfar, han har den bedste sjæl. Ham og min lillebror, er på hver deres måde, nogle virkelig gode og meget meget rummelige mennesker. Min brors filosofi er at han kan ændre verden, med hans positivitet og lysten til at hjælpe andre, så begynder jeg faktisk at tro på ham. Man kan jo ligeså godt tro på det, end at sige til sig selv ‘jeg ene mand kan intet stille op alene – og jeg kan ingenting udrette selv’, for én skal jo starte et sted, så det gør han.

Han har været fredsvagt i Palæstina, arbejdet gratis i Wales på handicaphjem i 6 mdr. Stået på strøget med et kærlighedsskilt og delt krammer ud. Budskabet var dybere end det, og i en tid, hvor folk havde brug for det, det kom også i fjernsynet fordi mange havde set ham. Han har rejst rundt i Thailand og hjulpet folk i nød, taget uddannelsen som dokumentarist for at dække, hvordan verden er i dag, og er nu personlig assistent for en mand i kørestol. Han er min helt store helt, og jeg ville ønske, jeg kunne være 10% ligesom ham. At alle var ligesom ham.

Hvorfor kan vi ikke bare være gode ved hinanden … for dælan … det er så meget bedre, når der bliver spredt kærlighed frem for had…

Elsker Jer, også jer der til tider sender opkast. Jeg kan rumme det, og tak fordi i følger med.

XX

R

SÅ BLEV DET OGSÅ FØRSTE SKOLEDAG HER..

img_9005

TORSDAG OHHH TORSDAG i dag var Bella´s første skoledag i 3 klasse. Wooow, en stor pige jeg har nu. Med sin nye skoletaske, penalhus og lunchbox drog vi afsted, med nyflettet hår, og uniform på. Jeg var nok den der var allermest stolt, hun havde nok flere sommerfugle i maven, da hun skulle i en ny klasse, med nye kammerater og ny klasselærer. De har rystet posen i år på skolen, så alle de 3 gamle 2 klasser, er blevet blandet sammen, og alle de danske børn er blevet splittet. Hvilket nok er meget godt, da de var 7-8 danske børn i en klasse på 17. Mange har klaget over det, da de mente det var ‘den danske mafia’ HA! Det havde nok lidt ret i.

Vores jetlag, var lige lidt hårdere end vi havde håbet på (ikke regnet med, for det ved vi) men håbet. Så planen var hun skulle i skole i går, men hun var vågen hele natten, så det ville simpelthen ha´været alt for synd. Men i nat sov hun var 20.30-6.15 OPTUR Og 3 klasse det var. Jeg fulgte hende derop, så vi lige kunne se læren an og finde hendes nye klasse. Nu er hun kommet en etage højere op, og det er ret sejt. Jeg husker selv den dag vi kom på 1 sal i 7 klasse. Damn jeg var så sej ( efter min egen mening) så måtte man både ryge og forlade skolen. Ohhh i gamle dage.

Jeg havde lovet og hente hende igen, så det har jeg gjort her kl 14.45 –  det havde været en dejlig dag for hende, med dansk, musik og svømning, og det blev fejret med en kanelsnegl. Vi skulle have været i poolen, men vi har det vildeste skybrud lige nu, så det dutter sgu ikke. En regnbyge herude, det skal man altså ikke spøge med, der kan du godt pakke din paraply væk, og søge dække. For den står som skrædder i helvede. Søg dækning NU! ; )

Nu står den på hygge i sofaen og lige det som hun har lyst til, tænker jeg smadre hende i UNO lige om lidt.

Kys

XX
R

 

Når man forsvinder i skoven..

dcf7f1f6-248e-461a-8eb3-4b107b8b8798

ER DET GODT MAN HAR BILLEDER i sin fotorulle, der kan bevise hvor og hvad man har lavet 🙂

Jeg har ærligt været uden for rækkevidde, og det var nok heller ikke synderligt ansvarligt, at poste noget i den tilstand. Men hold nu kæft, jeg er totalt overvældet af alle jer søde søde piger, der er kommet hen til mig på festivalen. Jeg er helt beæret, og lykkelig helt inde i hjertekulen ❤️ Jeg er aldrig blevet konfronteret af så mange før, og det var første gang, hvor det gik op for mig, at der faktisk var ‘rigtige’ levende personer der læser med på bloggen – hvor er det unikt og helt specielt, at så mange gider, at læse med om alt mit mundavl.

Jeg kan huske hver og én af jer, det glemmer jeg aldrig. Jeg har krammet enormt mange af jer, og nok også lidt for hårdt, for det hele føltes så skønt, og der er bare noget magisk over skoven – tror det er min reaktionsmønstre, at alle der henvender sig til mig, de skal have presset luften ud af dem, så de ved, hvor meget jeg værdsætter alle jer derude.

Jg behøver nok ikke fortælle dem, som selv har været på SMUK hvor hård en nedtur man rammer, når man kommer hjem igen, og vågner til hamsterhjulets hverdag, og ingen kolde Coronaer på køl, eller folk der vil danse. Jeg kom hjem til bagage  der skulle pakkes, og thepølse der skulle indkøbes, så vi havde mad med retur.

Med 5 kg i overvægt, men en enormt forstående kvinde bag skrænten, der tydeligvis forstod alvoren og nødvendigheden i MIX-Selv-pandekager & hanegal’s oksespegepølse, lod hun mig slippe igennem nøglehullet 💕

2 mdr er lakket mod enden, og vi skal atter retur til Singa Dinga – Så Bella og jeg, sender luftkys til jer herfra Kastrup, og vi ses på den anden side.

Møs

R

KLAR PARAT // VI VARMER OP..

ROBBIE FREAKING WILLIAMS I går varmede vi op til Skanderborg, man kan ligeså begynde før end senere. Vi var selvfølgelig til Robbie Williams koncert, som så mange andre. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om koncerten, for jeg er ikke musik ekspert. Men hvad jeg ved er, han er blevet gammel, og har også taget en små 15 kg på, no offence, det skal man jo også have lov til, men hans kostume han havde på, og hans sceneshow var bare efter min mening en smule patetisk.
Han fangede os ikke rigtig de første 5 numre, men da han sang George Michael, gik folk helt amok, og da Peter Schmeichel pludselig stod på scenen og spillede guitar, skreg folk nærmest mere end de gjorde da Robbie gik på scenen. Jeg følte nok lidt han prøvede at være lidt for meget ‘Take That’ agtig med hans sceneshow – og det skal man ikke når man er 43 år gammel. Men respekt for alt hvad han har opnået. Det skal man heller ikke glemme ; )

MEN MEN MEN jeg var der sammen med mine veninder, så kan det hele jo være ligegyldigt, så længe man kan grine og danse ‘with out anybody watching’ så behøver man jo ikke mere. Vi fik varmet op til Skanderborg, hvor turen går hen i morgen kl 10.00 og endelig skal vi endnu engang i skoven, og lave nye magiske minder.

Var der nogen af jer, der var til koncerten?

ALL WE NEED IS FRIENDS ♥

XX
R

VOKSEN LIVET // KENDER I DET?

NÅR MAN GLEMMER man faktisk skulle på toilettet inden man kørte hele vejen fra Nordhavn til Kastrup, for at få lavet bryn, og da man kommer frem husker sig selv på, når man er færdig, så skal man altså lige få tisset af – men midt i alt det kaos med at betale og der kommer to gamle damer ind der siger høøøøjt, de skal ha´bikini wax, bliver jeg så forpippet, jeg skynder mig at stikke af.

For så at ankomme til FIELDS for at kigge på kondi sko i Footlocker, og indser man faktisk stadig skal tisse, og ikke kan huske hvor toiletter er, samtidig, bliver distraheret af et kæmpe skilt hvor der står ZARA – SALE HERE AND ONLINE, og tænker, jeg kan da godt lige holde mig 5 min mere, så kan jeg lige snuse lidt udsalg, men ender med at hive ting ned af hylderne, der IKKE var udsalg, og i prøve rummet 3 gange, for kun at gå derfra med en prikket skjorte – og være blevet råbt af af en meget sur Russisk pige, der arbejdede der, og skreg ‘ HANG UP THE CLOTHES‘ det hele var dog hængt på bøjler fint, men jeg turde ikke hænge det op, hvis der var et system i prøverummet, så jeg lagde det fint på et bord, ved udgangen. Det var hun ikke så tilfreds med. Blev faktisk lidt bange for hende. Hun skældte også de andre ansatte ud, og en af dem lignede hun var ved at græde, ligesom mig selv. Det ville hun sgu da skide på. Hun havde en go´gang gul afblegning kørende, og højst sandsynligt ikke fået diller i et par år, det var hendes humør, og sådan er DET! HVAAAAD?

Du skyyynder dig videre til Footlocker, snakker med den søde ekspedient (han var også pæn), finder ud af, du kan ikke få de skide kondisko du så gerne vil ha, men du kan få dem i hipster farver, og det bliver altså et ‘nej tak‘ herfra. Ser der åbnet en ny butik, der sælger sortevatpinde mm, du har en lille snak med den unge pige der arbejder der:

‘Neiiih, en fin butik i har her, har i den andre steder? – Nåh, i har den også online, ej hvor er det spændende, jamen jeg bor i Singapore, så jeg har aldrig set den her før, det er godt nok et fint koncept’

Indser vatpindene koster 31 kr, og du faktisk har en hel kasse derhjemme – går videre til H&M, snuser lidt, der er ikke noget du mangler – leder efter en taske til Kathrine, men den har Magasin ikke. Ser Joe & The Juice ligger inde i Magasin. Bestiller en Turkey sandwich og en Pick Me Up, og indser NU SKAL DU ALTSÅ TISSE.. Og så ender du med en sandwich og en juice i hånden, mens du squatter på toilettet, OG tager et billede af det, for det hele ser så absurd ud, ingen vil tro på. Det er sgu det der hedder ‘multitasking’.

Jeg tror jeg bare er så vant til, bare at sætte mig selv sidst. Det kan godt være du ikke har tisset eller spist i 48 timer, men nogle gange er der bare ikke tid til det ; )

Mommy Life ♥ God mandag.

XX
R

Older posts