CHRI CHRI // KLUMME LIFE NO 2..

Chris Chri Klumme

TIDEN FLYVER når man er i godt selskab, og jeg aner ikke hvordan det er hændt, men der er altså gået 5 uger siden jeg skrev min sidste OG første klumme på Chri Chri, og den er simplethen landet på ‘forsiden’ idag, frisk fra print. Hvis I ikke har læst min første kan I finde den HER ♥

Hvis I er opdateret, så kan i finde min klumme numero Dos ‘Gift er noget man tager for ikke at blive det’ lige her.

Dejlig fredag søde mennesker, nu skal der ses ‘Familien Fra Bryggen‘ og spises popcorn i farens side af sengen ; )

XX
R

 

 

NÅR MAN TIL TIDER BARE ER VERDENS DÅRLIGSTE MOR..

(Min sovemakker de næste 9 dage, mens faren er ude at rejse #bellasark)

JEG HAR NOGEN GANGE et overskud der kan ligge på et cafebord, og jeg hader mig selv når det sker. Det sker når jeg bliver presset, og når jeg har været udsat for nogle situationer, hvor jeg ikke har fået nok søvn, har været for meget ude, og ikke fået slappe af – og når jeg bliver presset, så bliver jeg verdens sureste bitterfisse. Og hende er jeg altså ikke fan af! Om det bare er mine efterveer fra da jeg blev kørt ned, og det gør det svært for mig, at få ting i kasser oppe i hovedet, det ved jeg ikke – og jeg ved ikke om det nogensinde bliver godt igen, men man kan jo bare håbe.

I morgens da kl var 6.10 sidder Bella i sofaen, hvor hun altid spiser sin morgenmad (don´t judge) men det er sgu tidligt, så vi sidder altid sammen, og prøver at få en hyggelig morgen sammen, selvom hun er træt og uoplagt – og egentlig ikke gider at spise sin mad. I morgens havde hun fået havregryn med 2 skefulde chokopops, så ungen bare gad at prøve på, at få noget ned. Jeg kan meddele for dem der ikke ved det, men 2 skefulde chokopops, det farver ikke bare mælken lidt. Det farven den MEGET. Så da der pludselig lyder et Upssss… over fra hendes side af sofaen, og jeg kigger på hende, og kan se, at den skål med morgenmad hun havde fået, den er pludselig blevet til et HORNSLET maleri på min hvide sofa og hendes nye natkjole…

Normalt har vi altid et hvidt tæppe henover vores sofa, da vi heletiden har solcreme og alt muligt andet snask på os, og derfor er det rart at beskytte vores den med et cover. Når jeg siger beskytte, så er det ikke en dyr sofa, det er bare en Ikea, men den funger, jeg er glad for den – ergo passer jeg på den og putter et cover over den – Men det var sørme til vask, da Bella havde sparket til M´s kaffe i weekenden da de sad og så X-factor, hvilket resulterede i jeg havde kaffe ud over hele tæppet, og det måtte til ‘rens’. Jeg var ved at være pænt træt af hendes useriøse kropsdele. Så da hendes havregryn og chokomælk landede i sofaen var der altså intet at tage af og vaske, andet end alle dens pudebetræk!! Grrrrrr!!!

Jeg mistede totalt overskuddet, og råbte af hende. Jeg siger grimme grimme gloser, som ingen burde sige til nogen (ahhh så slemt var det nu ikke) men jeg skældte og smældte, og spurgte hende om hun var helt fra den, og om hun ikke kunne sidde pænt, det var jo ikke en jordhule… Baaaahhhhh.. Lortemor bukket i neon.! Jeg stopper op og kigger på hende, og ser en pige der sidder helt nøgen, da jeg har revet hendes natkjole af hende. Hun ser helt skræmt og bange ud – og det går op for mig, at hun jo er bange for mig…. Mit hjerte blev knust i 1000 stykker… Jeg havde simpelthen talt så grimt til hende, så hun var blevet bange for sin mor, hende som hun altid skal kunne regne med. Hvilket menneske er jeg?

Hun elsker mig SÅ meget, og siger nok 20 gange om dagen hun elsker mig – selvfølgelig fordi hun bliver det samme. Men det blik i hendes øjne og hendes svage stemme der bange stammer “Undskyld mor, jeg gjorde det ikke med vilje”, fik mig bare til at indse, at selvom man er en stor pige på 8 år, så er man ikke voksen, men det er Jeg. Jeg er voksen og jeg skal kunne håndtere sådan en situation, og det er jo virkelig noget JEG skal arbejde på.

Hvis du er mor og også mister besindelsen fra tid til anden, så ved du hvad også hvad jeg mener. At være nogens mor, det er bare verdens hårdeste opgave, og man holder aldrig fri. Nogle gange bliver man bare presset op i et hjørne, hvor man ikke længere kan kende sig selv. Det er selvfølgelig ikke okay, men jeg tror nu det er meget normalt. Dog fordi alle andre gør det, behøver man jo ikke selv at gøre det – man skal altid sigte mod at være den bedste udgave af sig selv, man kan være. Det er i hvert fald min mission fra nu af ♥

Kys fra en mor der skammer sig, og som ville kramme og kysse på Bumbum i nat ; (

R

NÅR VI SES IGEN // BALI BOUND..

JEG KAN IKKE VENTE om 17 dage så sidder jeg på Bali igen, med en kold bajer til 15 kroner i hånden på TS SUITES og en times massage booket til 1/6 del af hvad det koster i Danmark….eller Singapore. Vi rejser derover med Bella´s veninde hjemme fra Gentofte, som kommer med hendes forældre og lillesøster på besøg. Vi glæder os helt vildt til at vise dem Bali, og alle de skønne steder, som vi selv elsker.

Rigtig mange spørger mig, om BALI TIPS OG TRICKS og dem vil jeg super gerne give jer, men den bedste travel bog finder Du/I lige HER og hvis du ikke er til ting på skrift, så besøg Mie´s blog her, og få hendes fif ♥

Jeg kan nærmest smage den gode mad, og de kolde drinks – og mærke varmen fra alle de søde mennesker, som bor der. Det skal helt sikkert nok blive en kæmpe oplevelse for vores venner fra Danmark. I hope.

Kys
R

DET GÅR SGU MEGET GODT…

img_3750

MAN ER ET SKARN hvis man ikke værdsætter, når det går rigtig dejligt – og det gør det sgu. Det er nok længe siden, jeg har været så glad og i så god balance med mig selv. Minus min lille udfordring og min fod, som by the way, har det meget bedre. Tak til alle der har skrevet og spurgt, det er så værdsat❤

Men igår var jeg til træning, gik hjem og spiste et hårdkogt æg og en salat, ikke særligt fancy, men man kan jo ikke leve af champagne og kaviar hele tiden (som i aldrig) – og gik ud og gik 10 km og så Singapore, på en måde, jeg ikke havde set den før. Steder jeg havde været for 2 år siden med M da vi var på ‘Go & See’ – var nu minder, og oplevelser, som betød mere for mig nu, end jeg havde troet de nogensinde ville gøre, da jeg den 20 Marts 2015 satte mine ben for første gang i Løve Byen💕 Lige nu, kan jeg slet ikke forestille mig, ikke at bo her, men alt skal jo have en ende, på et tidspunkt – selv en regnorm har to. Men den tid den sorg.

Dagen blev afsluttet med en datenight på den restaurant, vi spiste på, én af de første gange vi var her. Vi holdte vores limit på 4 glas vin, ingen blev uvenner og ingen græd – jeg hylede kun lidt, men kun fordi jeg er så en følsom skid. Dog var det glædes tårer 😜

XX
R

OBJECTS IN MIRROR ARE CLOSER THAN THEY APPEAR..

LILLE LISE LET PÅ TÅ Jaaaa, foden er sgu ikke blevet bedre i dag, tvært i mod… Og noget jeg panikker mega meget over er, det er den ankel der nærmest har været knust, fra da jeg blev kørt ned. Jeg har 4 skruer der holder min ankel sammen, og derfor har jeg lidt tænketank over, jeg ikke kan løfte mine tæer, og min fod ligesom skal slæbes…! Jeg giver det én dag mere, og så tager jeg til lægen. Jeg har jo allerede læge planer i dag (LÆS HER). Men en fest havde vi, og jeg vil allerede glæde mig til næste år, måske bare passe en anelse mere på min fod.. Haha!

Dagen igår gik bare komme at komme os, og skrive med de andre tøser fra vores bord, og dele billeder og videoer fra aftenens udskejelser. Jeg er stadig (mere) fan af Thomas Helmig – intet ondt ment om Michael Carøe, han var super fin, og de spillede Regndans som jeg ønskede – og bandet han havde med var TOP gode. Men kun én ting vil slå ‘Thomas’ og det var hvis Christoffer kom til Singapore, så der er lidt vej endnu ; )

Men husk, når I står op så tænk på mig, der er jeg hos min ‘pigedoktor’ og få tjekket understellet og jeg håber virkelig på det bedste. Man kan jo ikke gøre andet ; )

Older posts