LIVET I NEW YORK VOL. 2 // DET ER DEJLIGT..

UPDATE PÅ NEW YORK Vi har det godt. Jeg skulle lige finde balancen i en ny (meget anderledes by) og følte mig til at starte med, enormt forvirret og enormt ked af det/stresset. Jeg havde helt klare forventninger til hvad livet skulle byde på her, da jeg jo havde været turist i NYC maaange gange før, og det måtte jo være lige som det, bare længere tid. But it´s not.

USA er et hårdt sted, specielt for dem der ikke har mange penge og det skal mit hovede og ikke mindst mit hjerte prøve at forstå. Jeg håber aldrig det bliver hverdag for mig og jeg håber aldrig jeg pludselig ikke ser det mere, for det stikker i hjertet hver eneste dag. Noget der bliver svært for lille mig at ændre, men jeg hjælper der hvor jeg kan med de midler jeg har.

Jeg troede aldrig vi ville komme til at have større leveudgifter her end vi havde i Singapore. Det har vi og sådan ca. bare for at give et eksempel så er vores husleje dobbelt så dyrt her end hvad det var der. Det er jo så crazy og det efterlader ikke en med så mange midler udover at “overleve” og når det så er sagt, så har vi det rigtig godt. Rigtig godt og andet kan ikke siges, for så var man et skarn.

Vi har fundet nogle dejlige venner og får besøg fra Danmark rigtig tit. Mange kommer heldigvis forbi NYC på forretningsrejse, specielt fra M´s arbejde og dem har jeg jo kendt i 15 år, da han har været i samme virksomhed i 20 år. Trofast guy jeg har fundet mig .. LOL.. Som man ville skrive her ; ) Så det er skønt at se kendte ansigter og kunne snakke dansk med så mange. Det luner altid. Bella er super glad i hendes skole, hun hader stadig matematik, men hvem gør ikke det? Jeg fatter seriøst hat af hvad hun lærer i skolen, jeg er sådan en tåbe til matematik udover det sædvanlige – jeg klarer mig til husbehov men det er lige det. Så vi skal klart hyret noget ekstra hjælp ude fra, for vi ønsker klart hun bliver bedre end vi er (jeg er)!

Men bare det at se hende så glad om morgenen og når jeg henter hende, det er ALT for mig. Jeg kan godt mærke min lykke meget er baseret på om hun er glad, sådan er det nok for mange forældre hvis ikke alle❤️ Men når hun smiler så smiler mit hjerte bare ekstra meget.

Nå men alt der her vrøvl var bare for at forsikre jer i jeg har det godt. Jeg har bare lige skulle finde balancen i det og det så meget fremad og jeg er super glad for at være her og vi er glade som familie, hver for sig og sammen med venner. I´m good! Jeg er ked af jeg ikke får tjekket så meget ind for tiden, men det skal nok komme. Promise💋

Dejlig aften i Danmark og ha´en skøn uge forud og tak fordi i læser med❤️

XX
R

AV I HJERTET PÅ DEN HELT TUNGE MÅDE..

DETTE INDLÆG ER SKREVET I SIDSTE UGE, MEN JEG KUNNE IKKE OVERSKUE AT TRYKKE PÅ UDGIV. DET ER OGSÅ DET ENESTE INDLÆG NOGENSINDE I HELE MIN “BLOGGER KARRIERE” DER IKKE HAR ET BILLEDE PÅ. MEN KAN IKKE FINDE ET DER GIVER MENING.

DET ER VIRKELIG ULEMPEN engang i mellem at bo langt væk fra Danmark. Der er mange ting man ikke kan deltage i om man så gerne ville. Jeg har været god til at flyve hjem, når der har været arrangementer, jeg gerne har ville deltage i. Men lige nu der er jeg lidt bundet her, da Bella starter i skole på torsdag og M skal rejse til Europa næste uge også.

Sidste uge der mistede jeg min tante. Min tante var 47 år gammel og gik bort af kræft. Hun efterlader sig 4 børn. 2 børn min onkel havde før de blev gift, men som hun har elsket som sine egne og 2 små søde børn hun har adopteret fra Etiopien. Hendes søn kom til Danmark lige før Bella blev født, og de er næsten lige gamle, så de har fulgt hinanden og vi startede vores eventyr som mødre på samme tid. Noget der var ret specielt og fint❤️

Hun var et virkelig unikt menneske og den bedste partner til min onkel. Jeg har aldrig set ham lyse op så meget, som når han var i rummet med hende. I ved, sådan en kærlighed man sjældent ser. Den kærlighed der virkelig er helt speciel. Vi var enormt forskellige, men alligvel elskede jeg hende rigtig højt, fordi hun havde evne til at få en til at føle mig ‘helt unik’ da hun dømte ingen. Hun fyldte rummet med latter og når jeg lukker mine øjne, så kan jeg stadig høre den. Hun tog så meget pis på min onkel og jeg elskede at være sammen med dem, når vi endelig så hinanden.

Hun skal begraves på fredag i næste uge, og der kan jeg desværre ikke komme. For jeg er ligesom låst til at være her i New York. Der er ingen mulighed for at komme hjem og det piner mit hjerte lidt. Men ved hun ville sige ‘åh, stop dig selv, det er jo lige meget Rikke’ så det hjælper mit hjerte lidt.

Dagen efter min tante dør, der går min kusine i Norge, hendes søn bort. Han var kun 24 år gammel og han blev begravet i fredags. Der havde jeg også 100% taget hen, hvis jeg havde været i danmark, for det er så tragisk som noget kunne være ; (

For så lige at toppe den, så skrev min veninde til mig i går, at vores gamle ungdomsven havde valgt at tage sit eget liv ; ( 42 år gammel og hele livet foran sig. Han havde 2 smukke børn, der elskede ham rigtig meget. Men livet blev for hårdt for ham og han kunne ikke se sig selv ud af det. Man kender jo godt følelsen at man ikke kan se sig ud af livet fra tid til anden. Men at handle på det, der skal godt nok meget ….. Ja, det hedder vel mod/nosser. Det er så super tarveligt for dem der er de efterladte. Det kan jeg slet ikke bære i mit hjerte!

Livet kan virkelig gøre nas, jeg føler virkelig jeg har på 1 1/2 mistet rigtig mange jeg holder af og mange fra Nyborg hvor jeg kommer fra. Det er super trist og tænker hele tiden, nu må det da stoppe. Nu må vi da få en ‘pause’ og der ikke er flere der forlader os. Men det ruller bare ind ; (

Så det glamourøse liv ved at bo i udlandet, det kan godt blive erstattet af en hjertesmerte og udfordringen i at deltage i vigtige ting derhjemme ; (

Det kender i måske selv til?

XX
R

HENDE DER FØLGER MED // EXPATLIVET..

NÅR MAN ER EXPAT KONE der røg et spørgsmål ind i min inbox i går og det gav mig lidt at tænke over. Det er aldrig en dårlig ide at tænke, men det fik mig pludselig til at tænke over, om jeg ikke var god nok til at vise, hvad jeg egentlig laver❤️

“Savner du ikke selv at have et job – og ikke `blot` være påhæng ? Misforstå mig ikke, det er ikke negativt, jeg ville selv elske det… Men du virker som en meget handlekraftig kvinde. Måske du kunne lave et indlæg om det, at være ` med rundt ` som hustru 🤪😜❤️

Det kræver jo et svar, eller det gør det ikke, men det vil jeg SUPER gerne gøre. Jeg kan godt forstå man tænker “hvad kan hun dog få tiden til at gå med?” Men jeg har aldrig i de 4 år vi har været i Singapore, bygget mit liv op om at være “den der er med” for så er der kun en vej, og det er vejen mod at fejle og ikke opfylde ens egne behov.

Jeg kender stort set ingen expat kvinder, der “bare” går derhjemme. Alle har stort set opfundet sig selv igen og brugt deres egenskaber på at lave noget nyt og uden for det de har lavet før. Det er tit det er svært at bruge sin uddannelse, når man flytter til et nyt land. For kommer du som læge, sygeplejerske, advokat mm. så kan du ikke få lov til at praktisere det, da man ikke er blevet uddannet i det land man bor i – vi gør jo faktisk det samme i DK, det er ikke nemt for folk med store flotte uddannelser at komme for at arbejde.

Men BACK TO ME 😂 Som man siger. Hvad får jeg tiden til at gå med? Jeg har jo hele tiden haft min blog, så den kræver en del tid. Så skriver jeg for CHRI CHRI, det tager også super lang tid når man skal skrive en klumme, da den jo skal være længere end bare et indlæg på min egen blog og så er der maaange flere læsere der ser det, end på min lille blog, så det skal være i orden det man laver. Så har jeg jo i 1 1/2 – 2 år arbejdet på MONTH OF MAY og det tager SÅ lang tid, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet det ville tage så mange timer om dagen at være selvstændig. Men det gør det☠️ Jeg arbejder flere timer nu end jeg nogensinde har gjort. Jeg sidder jo som designer, som ‘sælger’, som kundeservicemedarbejder, pakker (når jeg er i DK), som lagermand, som SoMe ansvarlig, at svare på alle de spørgsmål der er, det er sindssygt. Det i sig selv er bare fuldtids job ; )

Så har jeg jo brugt mine ekstra timer, der er på dagen hos Ronald McDonald, hvor jeg har arbejdet på NUH sygehuset i Singapore, hvor syge børn er indlagt. Det er noget der er mit hjerte rigtig nært. Hvis jeg skulle vælge én ting jeg måtte lave resten af livet, så var det at arbejde for Ronald McDonald. Jeg var så rørt hver gang jeg kom på arbejde, det er så smukt det arbejde alle gør, for at hjælpe de syge børn og forældre. Når jeg engang flytter hjem til Danmark, så skal jeg 100% søge job hos dem med det samme. Men jeg havde ca. 2 vagter om ugen, og det var som regel fra 8-14 og så kom der en anden og tog over fra 14-20 og så igen fra 20.00 frem. Jeg valgte altid morgen vagten, for det skulle ikke tage tid fra Bella, så var jeg der når hun var i skole❤️

Ja og så er der alle de andre opgaver, handle, lave mad, rydde op, gøre rent, passe Bella mm. – Så det var som oftes som om, der ikke var nok timer på en dag. Så fordi jeg ikke har et kontor jeg tager hen på, så er det ikke lige med, jeg ikke har opgaver der gør, jeg har et fuldtidsjob, for det føler jeg virkelig jeg har. Jeg arbejder bare hjemme fra ; )

Jeg ville ikke kunne gå hjemme uden at have noget at rive i, så ville jeg blive skør. Og der er vel aldrig nogen der går hjemme uden de har noget at lave. Dem der går hjemme med deres små børn, de har jo som oftes så travlt, de ikke engang har tid til at komme i bad! Så det at være hjemmegående, det er vitterligt et hårdt job, det kan jeg da tydeligvis huske.

Men nu er jeg ikke hjemmegående, jeg er bare ‘home working’ 😛 Men jeg overvejer at finde et sted hvor jeg kan sidde og arbejde. Lige nu, der skal jeg bare have Bella startet op i skole, det skal hun den 5 Sep. Så det er lidt svært at have et firma og et barn hjemme, der ikke bare skal sidde og se Netflix😬

Men til alle de hjemmegående mødre YOU ROCK og i fortjener så meget ros og anerkendelse og et lamineret diplom, for det er vitterligt et fuldtids job og i burde sgu få unlimitted SPA ophold og fodmassage❤️

Hvis I har nogle spørgsmål, så kan I endelig spørger💋

XX
R

 

NÅR MAN ER DET HELT RIGTIGE STED..

NÅR LIVET GIVER MENING Følelsen af at være helt det rigtige sted, ramte mig, da jeg var nede og hente take away i går aftes. En drøm om at bo i New York, har jeg haft siden 2007 hvor jeg var her for første gang. Byen tiltaler mig enormt meget, da der hele tiden sker noget – noget som jeg også elskede Singapore for. Jeg er nok ikke så god til når ting står stille. Derfor har vi også som jeg har fortalt før, en klar 5 års plan. Vi bevæger os hver 5 år, vi skal ikke være det samme sted i længere tid end 5 år, for så begynder vi at kede os. Vi er heldigvis meget ens M og jeg og han har det præcis på samme måde.

5 år boede vi på bryggen, 5 år boede vi i hus i Gentofte. 4 år blev det til i Singapore og så må vi se hvor længe vi bliver i New York. Man ved det aldrig. Vi troede jo vi kun skulle være i Singapore i 2 år og se hvor det tog os hen ; ) Så tiden må vise hvad der skal ske, lige nu er vi i hvert fald her og vi ELSKER DET❤️ Byen skræmmer mig også helt vildt, jeg er flere gange blevet virkelig chokeret over hvordan der er her, men det er nok kontrasten mellem Singapore og USA. De er meget stille i Singapore og holder hånden foran munden, når de siger noget og her er man slet ikke i tvivl om hvad de snakker om. Som i slet ikke. #motherf*****er

Mine tanker med alt der her mundavl er bare. Man kan godt drømme, nej, man SKAL drømme og selvom jeg slet ikke troede det blev en mulighed at komme til at bo i New York, så blev det alligvel en realitet. Når man spoler 12 år frem og finder sig selv gå ned af Reader Street med en gang falafel salat i hånden, så kan man ikke andet end at føle “dreams do come true”

Kys og håber jeres mandag er smuk. Nu vil vi gå ud og finde et sted der serverer pandekager (og bacon) ❤️

XX

Rikke

HER BOR VI..

LIGE DER I MIDTEN AF DET HELE har vi slået os ned. Jeg bliver så rørt hver gang jeg står og kigger på bygningerne – Jeg havde ikke regnet med det ville ramme mig sådan at bo i området hvor tårnene stod og de nye står. Men det er virkelig så ‘stærkt’ og man mærker jo tydeligt hvor meget det fylder for rigtig mange fra New York og Amerikanere generelt og meget forståeligt.

Men lige så trist det er, lige så fantastisk er det også og TriBeCa er jo et fantastisk område, jeg er vild med det hele. New York er et skørt sted. Den ene dag bliver jeg stoppet i WholeFoods af en gammel dame der spørger mig, hvilken kirke jeg er medlem af og næste dage har man en ‘mamma’ der råber “MOVE get out of my way”😂 Det var aldrig sket i Singapore, men nu er jeg så heller ikke i Singapore mere og det skal jeg lige forene mig med.

Vi bor i denne bygning, som er én af New Yorks ældre bygninger. Jeg mener den er fra 1929´ish og bare så super smuk. Hver gang jeg går ind i den så bliver jeg så stolt, og det er helt skørt for jeg har ikke selv bygget den. Men den er SÅ smuk og tænk sig, midt i alt den kaos hvor tårnene falder, der er den blevet stående. Den har nok taget skade, det melder historien intet om, men der står hun og shiner for fuld udblæsning. Den symboliserer meget ‘skørheden’ herovre. Alt det nye kaotiske blandet med det gamle og historien💞

Jeg kalder hende “huset med et vindue” da vi kun har et vindue i stuen, soveværelset og på Bella´s værelse😛 Jeg elsker den gamle kælling og jeg elsker vores nye liv her i New York. Det skal nok blive rigtig godt.

Jeg glæder mig til at dele mere med jer og hvis jeg ikke melder ind her, så husk at følg med på @Rikkemay der poster jeg dagligt.

Ha´den skønneste weekend.

XX
Rikke