NÅR DET ER PÅ TIDE AT GIVE TILBAGE..

JEG ER LIDT FORVIRRET så jeg kan honestly ikke huske om jeg har fortalt det her på bloggen? Men jeg har sgu fået arbejde, og det er noget jeg glæder mig rigtig meget til❤️ Måske nogen af jer har set det på insta, men jeg skal arbejde for Ronald McDonald Huset. Jeg er blevet godkendt til at arbejde der, og jeg har været og give fingeraftryk så jeg kan åbne døre og det hele. Jov jov jov!

Ronald McDonald Huset ligger på en af vores mange hospitaler herude der hedder NUH, der er rigtig mange børn der desværre er ramt af kræft, både Singaporeaner og folk ude fra, der er desperate og har brug for hjælp, da nogen familier ikke kan hænge sammen, hvis de ikke får én eller anden form for ‘normal’ hverdag, og det er dét de får hos ‘os’. Mine vagter begynder næste uge, og det er noget jeg med hånden på hjertet kan sige, jeg har drømt om hele mit liv.

I morgen der skal jeg på kursus i at handle sorg. Både ens egen men mest andres sorg, og lære hvad man skal sige i den givende situation, da reality jo er, det desværre ikke er alle familier der tager hjem samlet, og i det antal de ankom til afdelingen. Det er en god ide at blive rustet i at sige det rigtige, men jeg kan godt frygte lidt, det bliver lidt på den asiatiske måde, og det er ikke altid helt efter mit hovede, som i da fyren fra Singapore Airlines sagde til mig i telefonen ‘death is a part of life’ og ja, det er det måske. Men man ved sgu ikke om folk er døde uden grund, grundet mord, sygdom etc. Man ved aldrig, så man skal lige tænke sig lidt om før man taler.

Jeg har mistet både min far og min svigermor inden for 4-5 mdr. og jeg har virkelig brug for at give noget tilbage. Jeg håber jeg kan holde til det, men det er vel kun menneskeligt at græde – jeg vil gøre mit bedste❤️

Det er aldrig for sent at give tilbage, jeg ser i hvert fald frem til i morgen ; )

Dejlig onsdag ladies.

XX
R

JETTING IN – JETTING OUT..

JEG SLOG MINE HÆLE SAMMEN og ‘pludselig’ var jeg i Singapore igen (med løg på) Det var med stor glæde at være tilbage hjemme hos Bumbum, jeg savnede hende hvert minut jeg var væk, men også dejligt at have tid med min kæreste. Jeg har siddet på en flyver eller i en lufthavn nærmest 38 timer på 4 dage, og jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde jeg var smadret.

Det er mandag i Singapore, Jeg er lige stået op og klokken er 10.00 så nu kan jeg starte med at rode rundt igen 😂 Ohhh the joy of jetlag!!!

Nu sidder jeg mig ikke på en flyver igen før jeg skal hjem i Dec. I hvert fald ikke den distance – hvis man bare kunne være en Kardashian de timer man skal flyve, så kunne man sidde der på sin privatflyver med et Hermés tæppe og spise kanapeer, mens man sipper champagne! I stedet så sidder man med knæene helt oppe under hagen, med slave mad og plastik bestik. Jeg føler mig bare meget mere som en Kardashian 😂

Det er som sagt mandag, ugen er begyndt igen og vi må ind i rytmen ✌🏻 Jeg ønsker I får den mandag I håber på.

Kys fra Singa

XX
R

NÅR MAN SAMLER PÅ MINDER..

TIDEN LØBER UD FOR OS ALLE I dag var jeg på fototur med min veninde Camilla (voreseventyrisingapore) for at forene alle de smukke steder i Singapore, som vi elsker så meget. Camilla og hendes familie ankom til Singapore, på samme tid som vi gjorde, og hun var min klippe i vores opstart herude, ude hende havde alt set anderledes ud. Jeg kendte 2 personer + hende da jeg flyttede herud, hvilket var mega privilegeret, mange kender slet ingen når de kommer herud. Begge vores piger gik i samme klasse, så vi kunne græde sammen, fejre sammen & være frustreret sammen når vi afleverede dem i skolen.

Vi har været på denne expat rejse sammen, og det har været noget af et eventyr. Der var jo ingen garanti for vi overhovedet kunne lide hinanden, bare fordi vi var danskere begge to. Men det kunne vi så heldigvis, og mere end det. Hun er min pokey bowl – gåtur partner in crime. Vi kan lide rigtig mange af de samme ting, vores mænd starter begge med M, vi har begge været tekstil-luderer, vi bor sammen (samme conto) vi kan begge lide et glas hvidvin & Joey Moe og så kan man jo ikke bede om mere ❤

Man ved jo godt at eventyret slutter på et tidspunkt, men de rejser desværre hjem til December, hvor de har købt et skønt hus, hvor deres familie kan vokse og falde til. Jeg misunder dem meget, men jeg føler heller ikke mit eventyr er helt slut endnu😉

Jeg kommer til at savne hende SÅ meget, og det går nok først rigtigt op for mig hvor meget, den dag hun flytter hjem. Og hyle en lille (meget) smule. Men de har lovet et brag af en afskedsfest, med fri bar (siger jeg, det har de ikke sagt) Så der kommer vi til at give den gas som vi plejer, en sidste gang💋 For denne gang ❤

Et godt eventyr kan ikke varer for evigt, og vi har allerede måtte sige adios til mange af vores andre skønne venner, og gruppen er ved at gå i opløsning, men så må vi ses i Danmark. Det vil jeg glæde mig til.

De vil altid allesammen være vores ‘Singapore Familie’.

XX
R

TIPS & TRICKS // OFF I GO AGAIN..

SÅ SKAL JEG TIL DET IGEN Jeg er ved at pakke min kuffert…Igeeeeen, da jeg i aften når Bella sover, flyver til Bruxelles i 72 timer, før jeg vender snuden retur mod Singa igen. Jeg må indrømme jeg er ved at være lidt træt af jetlag, da det altid tager mig en rum tid at komme tilbage i rutinen. Men hvad gør man ikke når der er ting der skal ordnes, steder man bliver nødt til at være ; )

Jeg har ingen ide om hvad jeg skal pakke, for jeg er jo en frossenpind af den anden verden. M bliver decideret flov over mig, med alt det tøj jeg har på. Men HEY fryser man så fryser man. Så jeg har en hel 30 kgs kuffert med, med alt fra en virkelig varm jakke til min BLAIRE kappe, striks, tørklæder etc.

Jeg håber jeg kan update mens jeg er der, men tiden er lidt stram og før jeg har set mig om, så er jeg jo på et fly igen. On the road again, som man siger😉

Så hvis I har nogen tips til ‘Brussels’ så sig lige til altså, jeg er helt lost.

XX
R

JEG ER GLAD FOR..

JEG KUNNE IKKE LADE VÆRE MED At tænke (igen)  da Jeg sad alene forleden dag og arbejdede. Først så tænkte jeg på, hvor uretfærdigt det er Bella skal vokse op uden sin morfar (og farmor) Personer, der har betydet så meget for hende i hendes ‘lille voksne liv’. Men så vendte jeg tankerne mod mig selv, for lige gyldigt hvordan man vender og drejer sine følelser, så er jeg jo også bare et lille barn, der har mistet sin far.

Jeg havde 36 år med min far, hvor de 6 af dem var en udfordring. Nok på flere planer end man lige kan tænke sig til. Men han gjorde sit bedste, han elskede mig, det er jeg slet ikke i tvivl om og den kærlighed jeg følte jeg manglede til tider, fordi skuffelsen tog over, den fik Bella X 1000.
Der var en gammel skoleveninde der skrev til mig forleden dag ‘Din far var stolt af dig‘, og det håber jeg virkelig han var. Der er mange ting jeg er glad for, jeg nåede at opleve med min far, for selvom den sidste tid, var en udfordring for sjælen, så skal man også huske at glæde sig over dét der var godt, og det var der virkelig også en masse af.

#BELLA BUMBUM Jeg er så glad for jeg fik ‘givet’ ham Bella. Givet ham muligheden for at blive morfar –  det var han virkelig god til. Han var (også) så stolt af hende, det lyste ud af ham på alle måder. Hun gjorde hans liv værd at leve, og måske forlænget det på mange punkter.

#MIG OG MIN MR M Så er jeg glad for han mødte Mr M. Jeg har haft nogle trælse typer af kærester i mine unge dage, men jeg var ung, dum og naiv og man skal kysse en masse tudser, før man finder prinsen på den hvide hest, og det har jeg fundet i drengen fra Nord Sjælland. Min far og ham kunne ikke ha´været mere forskellige. Min far var en gadedreng fra Risskov, der altid lavede ballade. Man kunne altid regne med han var god for en omgang underholdning, og et par sjofle ord. Han var den første til at gå med en fane, hvis der var nogen der blev behandlet dårligt på hans arbejde. Han var den bedste ven man kunne ønske sig. Han elskede rigtig højt, når han elskede – men han sårede også lige så hårdt, når den kiksede for ham. Med stor kærlighed kommer stor sorg, og det gælder nok på flere punkter i livet.

Han så den største stjerne i M og havde så meget respekt for ham, og for den person han er. De to kunne grine og snakke over en flaske rødvin eller 2 (3) de var sjældent enig om ting, men de kunne snakke i timevis. Min far elskede at grine, fløjte og høre musik. Han elskede mennsker omkring ham, hvis det passede ind i hans system den dag. Han elskede at elske os, og ville gøre alt for os, det var jeg slet ikke i tvivl om.

#STABILITET Han var M evig taknemmelig for den stabilitet han gav mig og Bella, måske noget han godt vidste, jeg havde brug for. Jeg har været en flakkende sjæl førhen. Jeg valgte de forkerte mænd, og fik mit hjerte knust tusinde gange, dog kan jeg se i dag, det nok var mig der knuste de fleste. Jeg var hidsig og arrig, jeg var en tikkende bombe, som man aldrig vidste hvornår den gik af. Men han var der altid, til at pakke mine ting, og pakke mine ting ud igen. Lytte til mig, støtte mig og true et par mænd hvis de ikke fattede de var history og de skulle holde sig langt væk. Det var min far og jeg er glad for, han viste mig, han altid havde min ryg, det har jeg taget med videre i mit liv som mor. Jeg ville hellere ikke gå af vejen, for at true et par mænd for Bella.

#L.O.V.E Kærlighed er en sjov størrelse. Den kan varme så meget, men den kan også bringe ‘onde sommerfugle’ med sig, når den stormer igennem livet uden at kigge sig tilbage. Jeg er så glad for, min far lærte mig betydningen af kærlighed, og jeg lærte ham det samme. Specielt da han fik Bella, der ændrede hans verden sig med ét. Men kærlighed forpligter så fandens meget, mere end det gør overfor ens venner, og så er det til tider nemmere at vælge den nemme løsning frem for at føle man skuffer.

#SE VERDEN Jeg er så glad for jeg fik vist ham Singapore, hans livs største eventyr. Det blev også hans næstsidste rejse, hans sidste rejse blev kun en ‘enkeltbillet’ noget jeg stadig prøver at finde hoved og hale i. Jeg savner ham hver eneste dag, men som jeg har skrevet før, så tror jeg faktisk han har det bedre der hvor han er i dag, end da han gik på denne jord. For verden kan være et svært sted at finde fodfæste, hvis man aldrig helt føler man passer ind. Det må man også respektere.

Jeg tror faktisk, min far ville gøre næsten det hele om igen, hvis han kunne. Ændre en del ting der er sket, for der har været mange der har betalt en pris de sidste mange år. Men min far et nok den der har betalt den største af dem alle. Prisen blev livet. ‘Alt ting har en pris Rikke, der er intet der er gratis – andet end lommeuld og tørrede tæsk’ Det sagde han altid til mig, og det har han jo nok også ret i, ja og så at blive skuffet. Det er også gratis.

Jeg ville ønske min far havde været bedre til at sige stop. Sige fra og tage ansvar. Så havde han måske været her i dag, for hvis man ikke får lukket den ene dør, før man åbner den anden, så ender man tit med at drukne i problemer, og det kan i sidste ende risikere at koste en livet. Hvilket det gjorde.

Men kære farmand. Nogen skal jo smøre de hængsler på himmelporten, og jeg kan ikke se nogen andre gøre det job bedre end dig❤

XX
R