NÅR INTET ER SOM FØR // DET BURDE DET NOK HELLER IKKE..

HVAD SKETE DER LIGE Jeg har nu boet ude i 5 år, og når man flytter væk fra sit hjemland og veninder, så er der klart en pris man betaler. Den største del af prisen er jo self´at man ikke ser dem, det giver sig selv, men der er også en pris der hedder, at de rykker sig. De flytter sig fra det sted hvor vi “sluttede”, specielt i den alder jeg og mine veninder har. Vi pusher snart de 40, og der sker altså mange ting i ens krop og sind og selvudvikling.

Men der hvor jeg føler der sker mest, det er det liv, de pludselig har skabt, som jeg slet ikke kender til eller har set, når jeg har været hjemme i korte perioder. Jeg har aldrig i 5 år, været hjemme i Danmark så længe, som jeg har været nu. Så nu kan jeg rigtig se, de er ikke der hvor jeg troede de var, og det er lige en pille jeg skal sluge.

Mine veninder har optaget nye interesser som padleboard, fået små babyer, tager på yoga retreats, selvudviklingskurser og “værst af alt” fået nye veninder ; ) Jeg er ikke en jaloux type, jeg kunne ikke drømme om at have en holdning til det, jeg har jo selv de sidste mange år, addet så mange skønne mennesker til mit liv og dem ville jeg ikke leve uden, for noget.

Her har jeg gået og troet på, når de har sagt “her sker der aldrig noget nyt” og så kommer jeg hjem og finder ud af, deres kalender nærmest altid er fyldt, for de har så mange, de altid skal se. Det er jo så skønt for dem, “de har kunne leve uden mig” og livet drejer sig jo om, at udvikle sig hele tiden, ingen gider stå fast det samme sted, som man gjorde engang. Den eneste vej er fremad ❤️

Jeg kan mærke jeg har ikke energien endnu, til at optage deres interesser, jeg har ærligt været mega drænet af alt hvad der er sket i USA. Jeg var lige begyndt at finde ud af at bo i NYC og så sker det her, så pludselig uden at blive spurgt, tvunget til at bo i Danmark, hvor jeg ingen planer havde om at bo! Den er satme hård. Jeg ved der er mange der har svært ved at forstå det, men jeg kan jo ikke ændre på hvordan min krop har det, det er bedre at lytte til den og så stille og roligt flytte sig fremad.

Så mange ting sker altså på 5 år, der er ingen der står stille, ej hellere når det ligner de gør det, de rykker sig og de rykker som regel fremad, noget jeg er utroligt glad for, på deres vegne, jeg skal bare lige finde ud af, hvor står jeg og hvor passer jeg ind i det?

Kender i den følelse, når ens veninder pludselig får nye veninder og rykker sig, uden man opdagede det?

XX
R