EN INSTA UPDATE DER ER VÆRD AT DELE..

ET VIGTIGT BUDSKAB Jeg lavede en update på instagram, som faktisk har fået så meget kærlighed, jeg tænkte jeg ville dele den her også – havde faktisk tænkt mig at skrive et andet indlæg til bloggen, men det tror jeg ikke er nødvendigt, det her fortæller præcis det jeg gerne vil.

Det her er J.C, han bor på gaden lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. Han er altid super høflig, og jeg giver ham som regel penge, når jeg går forbi – og hver gang siger han “thank you mam – god bless you”❤️.

Mange spørger altid “er det ikke bare det fedeste at bo i New York?” Og man ville jo være et skarn hvis man sagde “NEJ”, men jeg bliver også nødt til at sige, lige præcis det her, det knuser mit hjerte💔

For dét her billede, det er AMERIKA.. Land of the great! Landet hvor ingen griber dig, hvis du mister dit job og sundhedsforsikring. Landet hvor du faktisk ender på gaden, også selvom det er minus 15 grader eller 15år.

I går så Bella og jeg en kvinde der sad på gaden, højgravid og var hjemløs😢 Mit hjerte blev knust.

Forleden dag, gav jeg mig tid til at snakke med J.C da jeg ville høre hans historie. Hvordan var han endt her, det fine, høflige menneske. Han havde for 4 år siden, mistet sit job, kunne ikke betale for sin ‘health insurance’, sine børn, sine udgifter mm. Til sidst var han blevet smidt på gaden, og her havde han boet lige siden. Han startede på stoffer for at glemme hans struggles💔

Jeg gav ham 20 dollars så han havde råd til mad og shelter for en dag, og spurgte om jeg måtte tage et billede af ham, så jeg kunne dele hans og andres historier. Det måtte jeg godt, men han ville ikke vise sit ansigt, da han var bange for hans “mamma” så det. Selv i en tid, hvor man kæmper for sit liv, tænker han stadig på hans mor.

Hver dag har jeg en knude i maven, da det er svært at forstå, hvordan et land, bare kan tabe sine ‘børn’ på den måde. Og hvor uretfærdigt det er, der er så stor forskel mellem rig og fattig i USA.

Jeg skrev om det sidste år, da jeg besøgte min familie i Kentucky. Jeg havde ikke været tilbage siden 2005, og på bare de 14 år, der var flere af mine venner kommet i fængsel, var på stoffer, afvænning, døde eller kriminelle. Vi snakker om elite sportsudøvere, straight A-students der havde hele livet foran dem. Flere af dem lever for under 1 DOLLAR om dagen. Tabt deres eget liv og fulgt en sti, ingen havde troet på. Det er tragisk ;(

Så jov, New York er fantastisk. Ingen tvivl om det, bare ikke det her knuser mit hjerte så meget – og jeg må være helt helt helt ærlig og sige, det her kan jeg ikke holde til i mere end et par år tror jeg💔 Det bliver aldrig hverdag for mig. Aldrig!

XX
R

HENDE DER FØLGER MED // EXPATLIVET..

NÅR MAN ER EXPAT KONE der røg et spørgsmål ind i min inbox i går og det gav mig lidt at tænke over. Det er aldrig en dårlig ide at tænke, men det fik mig pludselig til at tænke over, om jeg ikke var god nok til at vise, hvad jeg egentlig laver❤️

“Savner du ikke selv at have et job – og ikke `blot` være påhæng ? Misforstå mig ikke, det er ikke negativt, jeg ville selv elske det… Men du virker som en meget handlekraftig kvinde. Måske du kunne lave et indlæg om det, at være ` med rundt ` som hustru 🤪😜❤️

Det kræver jo et svar, eller det gør det ikke, men det vil jeg SUPER gerne gøre. Jeg kan godt forstå man tænker “hvad kan hun dog få tiden til at gå med?” Men jeg har aldrig i de 4 år vi har været i Singapore, bygget mit liv op om at være “den der er med” for så er der kun en vej, og det er vejen mod at fejle og ikke opfylde ens egne behov.

Jeg kender stort set ingen expat kvinder, der “bare” går derhjemme. Alle har stort set opfundet sig selv igen og brugt deres egenskaber på at lave noget nyt og uden for det de har lavet før. Det er tit det er svært at bruge sin uddannelse, når man flytter til et nyt land. For kommer du som læge, sygeplejerske, advokat mm. så kan du ikke få lov til at praktisere det, da man ikke er blevet uddannet i det land man bor i – vi gør jo faktisk det samme i DK, det er ikke nemt for folk med store flotte uddannelser at komme for at arbejde.

Men BACK TO ME 😂 Som man siger. Hvad får jeg tiden til at gå med? Jeg har jo hele tiden haft min blog, så den kræver en del tid. Så skriver jeg for CHRI CHRI, det tager også super lang tid når man skal skrive en klumme, da den jo skal være længere end bare et indlæg på min egen blog og så er der maaange flere læsere der ser det, end på min lille blog, så det skal være i orden det man laver. Så har jeg jo i 1 1/2 – 2 år arbejdet på MONTH OF MAY og det tager SÅ lang tid, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet det ville tage så mange timer om dagen at være selvstændig. Men det gør det☠️ Jeg arbejder flere timer nu end jeg nogensinde har gjort. Jeg sidder jo som designer, som ‘sælger’, som kundeservicemedarbejder, pakker (når jeg er i DK), som lagermand, som SoMe ansvarlig, at svare på alle de spørgsmål der er, det er sindssygt. Det i sig selv er bare fuldtids job ; )

Så har jeg jo brugt mine ekstra timer, der er på dagen hos Ronald McDonald, hvor jeg har arbejdet på NUH sygehuset i Singapore, hvor syge børn er indlagt. Det er noget der er mit hjerte rigtig nært. Hvis jeg skulle vælge én ting jeg måtte lave resten af livet, så var det at arbejde for Ronald McDonald. Jeg var så rørt hver gang jeg kom på arbejde, det er så smukt det arbejde alle gør, for at hjælpe de syge børn og forældre. Når jeg engang flytter hjem til Danmark, så skal jeg 100% søge job hos dem med det samme. Men jeg havde ca. 2 vagter om ugen, og det var som regel fra 8-14 og så kom der en anden og tog over fra 14-20 og så igen fra 20.00 frem. Jeg valgte altid morgen vagten, for det skulle ikke tage tid fra Bella, så var jeg der når hun var i skole❤️

Ja og så er der alle de andre opgaver, handle, lave mad, rydde op, gøre rent, passe Bella mm. – Så det var som oftes som om, der ikke var nok timer på en dag. Så fordi jeg ikke har et kontor jeg tager hen på, så er det ikke lige med, jeg ikke har opgaver der gør, jeg har et fuldtidsjob, for det føler jeg virkelig jeg har. Jeg arbejder bare hjemme fra ; )

Jeg ville ikke kunne gå hjemme uden at have noget at rive i, så ville jeg blive skør. Og der er vel aldrig nogen der går hjemme uden de har noget at lave. Dem der går hjemme med deres små børn, de har jo som oftes så travlt, de ikke engang har tid til at komme i bad! Så det at være hjemmegående, det er vitterligt et hårdt job, det kan jeg da tydeligvis huske.

Men nu er jeg ikke hjemmegående, jeg er bare ‘home working’ 😛 Men jeg overvejer at finde et sted hvor jeg kan sidde og arbejde. Lige nu, der skal jeg bare have Bella startet op i skole, det skal hun den 5 Sep. Så det er lidt svært at have et firma og et barn hjemme, der ikke bare skal sidde og se Netflix😬

Men til alle de hjemmegående mødre YOU ROCK og i fortjener så meget ros og anerkendelse og et lamineret diplom, for det er vitterligt et fuldtids job og i burde sgu få unlimitted SPA ophold og fodmassage❤️

Hvis I har nogle spørgsmål, så kan I endelig spørger💋

XX
R

 

NÅR MAN ER DET HELT RIGTIGE STED..

NÅR LIVET GIVER MENING Følelsen af at være helt det rigtige sted, ramte mig, da jeg var nede og hente take away i går aftes. En drøm om at bo i New York, har jeg haft siden 2007 hvor jeg var her for første gang. Byen tiltaler mig enormt meget, da der hele tiden sker noget – noget som jeg også elskede Singapore for. Jeg er nok ikke så god til når ting står stille. Derfor har vi også som jeg har fortalt før, en klar 5 års plan. Vi bevæger os hver 5 år, vi skal ikke være det samme sted i længere tid end 5 år, for så begynder vi at kede os. Vi er heldigvis meget ens M og jeg og han har det præcis på samme måde.

5 år boede vi på bryggen, 5 år boede vi i hus i Gentofte. 4 år blev det til i Singapore og så må vi se hvor længe vi bliver i New York. Man ved det aldrig. Vi troede jo vi kun skulle være i Singapore i 2 år og se hvor det tog os hen ; ) Så tiden må vise hvad der skal ske, lige nu er vi i hvert fald her og vi ELSKER DET❤️ Byen skræmmer mig også helt vildt, jeg er flere gange blevet virkelig chokeret over hvordan der er her, men det er nok kontrasten mellem Singapore og USA. De er meget stille i Singapore og holder hånden foran munden, når de siger noget og her er man slet ikke i tvivl om hvad de snakker om. Som i slet ikke. #motherf*****er

Mine tanker med alt der her mundavl er bare. Man kan godt drømme, nej, man SKAL drømme og selvom jeg slet ikke troede det blev en mulighed at komme til at bo i New York, så blev det alligvel en realitet. Når man spoler 12 år frem og finder sig selv gå ned af Reader Street med en gang falafel salat i hånden, så kan man ikke andet end at føle “dreams do come true”

Kys og håber jeres mandag er smuk. Nu vil vi gå ud og finde et sted der serverer pandekager (og bacon) ❤️

XX

Rikke

HER BOR VI..

LIGE DER I MIDTEN AF DET HELE har vi slået os ned. Jeg bliver så rørt hver gang jeg står og kigger på bygningerne – Jeg havde ikke regnet med det ville ramme mig sådan at bo i området hvor tårnene stod og de nye står. Men det er virkelig så ‘stærkt’ og man mærker jo tydeligt hvor meget det fylder for rigtig mange fra New York og Amerikanere generelt og meget forståeligt.

Men lige så trist det er, lige så fantastisk er det også og TriBeCa er jo et fantastisk område, jeg er vild med det hele. New York er et skørt sted. Den ene dag bliver jeg stoppet i WholeFoods af en gammel dame der spørger mig, hvilken kirke jeg er medlem af og næste dage har man en ‘mamma’ der råber “MOVE get out of my way”😂 Det var aldrig sket i Singapore, men nu er jeg så heller ikke i Singapore mere og det skal jeg lige forene mig med.

Vi bor i denne bygning, som er én af New Yorks ældre bygninger. Jeg mener den er fra 1929´ish og bare så super smuk. Hver gang jeg går ind i den så bliver jeg så stolt, og det er helt skørt for jeg har ikke selv bygget den. Men den er SÅ smuk og tænk sig, midt i alt den kaos hvor tårnene falder, der er den blevet stående. Den har nok taget skade, det melder historien intet om, men der står hun og shiner for fuld udblæsning. Den symboliserer meget ‘skørheden’ herovre. Alt det nye kaotiske blandet med det gamle og historien💞

Jeg kalder hende “huset med et vindue” da vi kun har et vindue i stuen, soveværelset og på Bella´s værelse😛 Jeg elsker den gamle kælling og jeg elsker vores nye liv her i New York. Det skal nok blive rigtig godt.

Jeg glæder mig til at dele mere med jer og hvis jeg ikke melder ind her, så husk at følg med på @Rikkemay der poster jeg dagligt.

Ha´den skønneste weekend.

XX
Rikke

LIVET I NEW YORK..

MAN VILLE VÆRE ET SKARN hvis man klagede over livet her i NYC og det skal man heller ikke. Vi har det rigtig godt og er ved at være ved vejs ende i flyttekasserne. Vi mangler stadig at købe spisebord, strygejer, hårtørrer, støvsuger, stol til stuen, diverse køkkenmaskiner mm. for der er intet der virker her. Jov alle vores nye fjernsyn og så er vi sgu godt tilfredse. Det var én af de første ting der kom op da vi flyttede ind, for det kan vi ikke leve uden når vi går i seng❤️

Bella har fået det fineste værelse og vi har indset vi har alt for meget l.o.r.t! Selvom vi har sorteret kraftigt i vores ting i Singapore, så må vi bare sande, vi ikke har gjort et godt nok arbejde, for vi har slet slet ikke plads til alle de ting i vores lejlighed som vi har i vores 200 flyttekasser. DAMN!!! Men jeg søger efter et sted hvor jeg kan donerer til, for der er bare mange der kunne bruge noget ekstra hjælp, da de ikke har mange penge og der vil vi altså gerne hjælpe, hvor vi kan.

I dag trængte vi til en pause, så vi pakkede en taske med lidt lækkert og tog på picnic med Joe & The Juice under armen. Den ligger lige en gade fra os og det var lige hvad vi kendte, plus der kaffe virkelig er god ; )

Jeg lover jeg laver en housetour på insta (@Rikkemay) når lejligheden er kommet lidt mere på plads, lige nu sejler det pænt meget💋

Håber I har haft en dejlig søndag, i aften skal vi mødes med vores venner og spise og det glæder vi os sindssygt meget til, vi har ikke set den siden April da vi sidst var her, så i aften skal der hygges og fortælles røverhistorier.

XX
R