SKINBOOSTER PÅ HÆNDERNE // HOS MIN N´AGE FAMILIE..

SOLNEDGANG I NEW YORK. TOM FOTORULLE OG DE BEDSTE MAD & KAFFE ANBEFALINER TIL BYEN..

DET ER SJÆLDENT DET SKER Men jeg har simplethen ikke taget nogle billeder. Min fotorulle er tom og det må jo betyde man hygger sig og bare lever i nuet. Det betyder jo så ikke, jeg ikke har anbefalinger på restauranter, for hvis der er noget jeg har, så er det dét jeg har❤️

HER KOMMER UGENS FAVORITTER + EN KOP KAFFE:

LOCANDA VERDE er én af de bedste Italienske restauranter i Tribeca – restauranten ligger i The Greenwich Hotel der er ejet af Robert De Niro og emmer så meget af historie og en anelse af VIKTOR i København. Jeg fik en Steak frites og nom nom den var lækker.

JACKS WIFE FREDA Breakfast eller Brunch så skal man prøve denne af. De har flere locations og serverer en ond avocado toast eller pancakes. Det er et super insta-venligst sted og nok mere for kvinder der nyder godt af at tage billeder af deres mad😂 Men maden er super god.

TRIBECA GRILL Jeg har ikke selv været her, men har fået den anbefalet af flere. Den er også ejet af Robert De Niro og er et steak house.

STK STEAKHOUSE Er nok én af mine favoritter personligt. Jeg har været der flere gange og har en super menu, omgivelser og betjening. Det er ikke billigt, så det skal kan lige have i mente hvis man kommer jetlaggen og skal smide en 1500 kr for 2 personer og man er træt. Den fejl har vi haft gjort og det er en kæmper ‘ommer’.

GELSO & GRAND Er en Italiensk restaurant i Little Italy og har super Italiensk mad. Vi har spist der til frokost i dag og som i kan se, så kan vi RIGTIG godt lide Italiensk😂 Vi fik en pizza med 3 oste, en lasagne og en carpaccio. Den sidste behøver man ikke vælge, den var alt for dyr i forhold til hvad man fik. Vi kunne faktisk sagtens ha´delt to retter 3 mennesker.

GIGINO TRATTORIA Lige en sidste anbefaling på den Italienske scene😂 Men det her er altså også en god løsning hvis man vil smiske sig i lidt pasta og sovs. De laver det mest fantastiske brød, penne vodka og pizza. Den er enormt autentisk og har kun italiensk personale, der kan fortælle om alle retterne og hvilken vino man skal bælle til retterne.

LAUGHING MAN COFFEE COMPANY Er du en kaffe freak som mig, så skal du forbi Laughing Man, det er nok den bedste kaffe jeg har fået – om det har været to stay or to go.

Håber det kan bringe lidt inspiration til Jeres rejse❤️

XX
R

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKINBOOSTER PÅ HÆNDERNE // HOS MIN N´AGE FAMILIE..