TÆNK AT LIVET KOSTER LIVET..

DEN DAG DANMARK VAR I SORG Jeg vil uden at fornærme nogen sige, jeg aldrig har været så trist over en offentlig person er gået bort. Det er som et stykke af min barndom er forsvundet – og minderne er ‘forevigt væk’.

Tænk at livet koster livet
Det er altid samme pris
Kom med glæde, vær til stede
Tanken spreder øjets dis
Rigt og bredt går livet ned i evighed.

Jeg kan ikke lade være med at få en klump i halsen og må sgu indrømme jeg har grædt lige siden jeg læste Kim Larsen var sovet ind, og det er jo ikke fordi jeg kendte ham privat, vi sad ikke og jammede i en baggård i Odense, når jeg var på Fyn. Men det er alt dét som han stod for. Minderne!

Da min far gik bort og blev bisat, der sagde bedemanden noget som virkelig ramte mig, og som jeg har holdt i mit hjerte dybt.

“Vi møder i dag hinanden, fordi vi skal højtidligholde at (min fars navn) ´s historie er skrevet, at hans livsforløb er slut, at han, i stedet for at være med til at skabe Jeres minder, nu er der, hvor i henter dem”

Det er nok noget at det smukkeste man kunne sige til en bisættelse/begravelse – og det er virkelig det jeg har prøvet på. At hente minderne der, hvor de hentes kunne, og det har været specielt ved Kim Larsen, jeg har mærket min far allermest.

Jeg har ikke været til en Kim Larsen koncert i mange mange år. Eller det er løgn, jeg så ham på SMUK for 3 år siden, men det var jeg for beruset til at kunne huske. Men efter min far er gået bort, der har jeg set ham i Tivoli den 14 Juli og på Skanderborg i August. Jeg er så enormt glad for, jeg har fået de 2 koncerter med, også selv om jeg stod og hylede til dem begge to. Specielt når han sang ‘Hvis din far giver dig lov, tager du så med mig i skoven – og din mor siger Ja Ja.’

Det har været der jeg har kunne dufte min far, høre ham fløjte, mindes min barndom med min mor og far (og lillebror, ham kunne jeg sgu ikke slippe for, selvom jeg prøvede) dengang der ikke var meget der gjorde ondt. Så grunden til det har ramt mig enormt meget i dag, det er nok fordi nu kan jeg ikke hente mine minder dér, nu skal jeg finden et andet sted.

Noget der får mig til at smile, det er mindet om en Kim Larsen koncert jeg engang var til med min mor og far, det var på Nyborg vold. Vi havde lige sat os og var klar til at blive underholdt, så bippede min fars bipper. Han var nemlig brandmand, og lige der midt i det hele, måtte min far løbe afsted, for at nå op på brandstationen. Han glemte bare lige af give os hans pung, og jeg mener måske også husnøglerne, de sad i hans bundt. Så der stod min mor og jeg, uden mulighed for at komme hjem, uden nøgle til huset, og vi kunne heller ikke købe noget at drikke eller ‘merch’. Men det der dengang var pisse træls, er i dag blevet et minde vi nu sidder og griner af❤️

Jeg henter mindernde der hvor minderne kan hentes🙏🏼

Der hvor min far og Kim Larsen minder enormt om hinanden, det var på; Jeg sætter den kurs, der passer mig, det må de andre finde sig i. Sådan var det altid med min far, vi var bare med som matroser, så var det jo bare en skam, hvis vi ikke kunne lide kursen ☺️