JEG FØLER MIG SNYDT..

HER I WEEKENDEN HAR JEG VIRKELIG TÆNKT Jeg kan huske folk altid har sagt til mig, hele min barndom ‘GUD hvor har du unge forældre – er det ikke bare det fedeste’ Jeg forstod ikke spørgsmålet da jeg var mindre, ej hellere fordelen ved at have forældre der var 17 år ældre end en selv. Men da jeg så blev ældre og jeg fik Bella, der tænkte jeg FUCK det er optur det her, hvor er Bella bare heldig, hun har sin mormor og morfar i så mange år!

Man kan jo ikke tænke andet. Det er jo soleklart når man har en far der er 45-46 når han får sit første barnebarn, så lever han længe. Gud hvor var jeg naiv….

Grundet tanker flød var fordi min bror blev gift i lørdags. Ham og hans kæreste blev gift på Københavns Rådhus udenfor i gården ved den smukkeste ceremoni. De valgte at gøre det alene af flere grunde, ellers skulle jeg have været fløjet hjem fra Singapore for at deltage, men de valgte at gøre det i ro og fred, med en tivolitur som fejring og gøre præcis som de havde lyst til❤ og det skal man jo respekterer.

Nu sidder jeg og tænker på Bella, hun har en far på 43 og en mor på 36, hun gik fra at ha´vundet i familie lotteriet til på 4 mdr. og have tabt big time. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om sådan en oplevelse at miste sin morfar og farmor med 4 mdr´s mellemrum ikke på én eller anden måde sætter sig lidt i en, når man er sådanne et lille menneske?

At miste en person, det sætter virkelig nogle spor i en og man skal igennem mange ‘første’ ting efter et dødsfald. Men jeg sendte min bror en tanke i lørdags for på hans store dag, der var hans far der ikke, og den dag han engang (7.9.13) får børn, der vil det barn aldrig ha´nogle minder af hans eller hendes morfar, og det er bare rigtig trist ; (

Dog har vi haft mange udfordringer med min far, han gik virkelig sine egne veje, og helst ekstra til højre, hvis vi sagde venstre. Men stor kærlighed er også lige med stor sorg – og vi elskede virkelig vores far, og selvom han gjorde en ked af det tit, så vidste vi sgu, han var der hvis vi virkelig havde brug for det. Så kan man nok ikke bede om mere.

Nu døde min far jo bare pludseligt, og det er selvfølgelig noget man også kæmper med, oven i alle de andre ting ved at miste en person – og det kan virkelig gøre nas at miste, skal jeg lige hilse at sige. Jeg føler jeg blev snydt for at sige farvel eller på gensyn som vi siger i vores familie. Jeg føler jeg blev snydt for en advarsel. Jeg føler mig snydt for at Bella skulle have sin morfar i lang tid, nu hvor jeg er blevet fortalt hele livet, jeg var heldig jeg havde en så ung far, og så vokser hun ikke op og han får muligheden for at se hende blive et fint menneske.

Hvor er livet dog uretfærdigt og fantastisk på én gang… Jeg føler jeg er blevet tvunget til at blive voksen på 4 mdr.. Som i virkelig voksen, der hvor man ikke kan ændre situationen hvor end man gerne ville. Fortabt. Fortvivlet. Forvirret.

Bare lige en tanke på en højhellig mandag❤

XX
R