10 TING DER ER FRUSTRERENDE VED SINGAPORE..

JEG ER ALTID KLAR PÅ SOMMERFERIE når den melder sig, for hold nu kæft, jeg til tider har lyst og brug for, at gå ind i et lydtæt rum og bare skriiiiiiiige. 10 ting der gør, jeg er klar til at tage hjem til Danmark og holde ferie.

10 TING DER GØR JEG FLIPPER I ASIEN.

#1 VARMEN…. Skal vi starte der! Jeg magter ikke den varme der er lige nu, det er bare ikke sjovt. For nogen der har været på ferie i Dubai når det er sommer, ved hvor varmt der er, så skal man lige adde 100% fugtighed til det regnestykke, det er så ulideligt. Man ender med at blive enormt ‘dvask’ og ikke kan finde overskud til noget som helst. Jeg gælder mig til at komme hjem til en ustabil sommer, med lidt mere energi😂

#2 BIOGRAF Jeg hader når man er i biografen her, så er der for det første minus grader i alle deres biografer, så man skal medbringe vintertøj, for at overleve en film. Skal vi så lige snakke om at folk kan finde på at sidde og snakke i mobil eller spille spil mens de sidder og ser en film (lige sket for os, for 2 timer siden) Bliver sindssyg. Hvem sidder seriøst og spiller spil, når man har betalt for at se en film??? Det giver ingen mening. Typisk Asien, de har virkelig den værste telefonpolitik og respekt overfor andre! Hilsen mormor 😛

#3 KØKULTUR Eller når de bare går ind foran en, fordi de ikke respekterer almen opdragelse og køkultur!!! Man kan sgu da ikke bare gå ind foran en anden person, fordi man også vil have en burger på McDonalds eller skal tjekke ind i lufthavnen. Stick to the line dude!

#4 OVERLEVELSE Ting I Singapore er så dyre, og det kører man altså lidt død i. Et broccoli kan koste 80 kr, altså så er det godt nok også økologisk..meeeeeen! Mie og jeg, var ude og shoppe en dag, og der så vi en honningmelon til 700 kr. WTF! Så håber man virkelig på, den ikke er rådden indeni når man skærer den op. Så stopper legen altså! Man føler bare hver eneste dag, man bliver snydt på en eller anden måde. Specielt fordi regeringen ejer alle fødevarerbutikker, og de sætter priserne efter hvor tæt man er på city området, så en liter mælk kan svinge 10-15 kr alt efter hvor du bor, selvom det er helt den samme!

#5 SERVICE Det er virkelig en tabt kamp her i Singapore. Service er ikke eksisterende. Når du går ind i en butik, så skal du ikke regne med at blive anerkendt, eller få et ‘Hej’ for de kunne ikke være mere ligeglade. Hvis du endelig møder opmærksomhed i butikker, så bliver man helt chokeret, og roser dem til skyerne, når de så faktisk kan finde ud af det. Det ender som regel altid med at være steder, hvor jeg ikke har råd til at købe noget, og jeg kun går ind, for at føle mig lidt som Pretty Woman en gang i mellem 😅

#6 TELEFONI Jeg har snart opbrugt mit overskud overfor asiater og deres telefoner. De har ingen respekt overfor andre, der er i samme rum som dem. Deres telefoner bimler og bamler med sms´er (MED LYD PÅ) de ser TV Shows uden høretelefoner. De spiller på deres telefon, og for hver tast de trykker på, der siger den en lyd, så man føler pludselig man er med i en virtual reality film. De har facetime samtaler så vi alle kan høre dem – ikke forstå det, eller det vil sige, det kan alle andre jo, men det er jo bare ‘ruuuuude‘.

#7 ATTITUDE Can Not.. Det er nok det ord jeg hører mest herude. CAN NOT, så ved man bare man har tabt kampen. Det er deres måde at sige, ‘sut dig selv, det bliver et stort nej tak herfra’. Der er så mange ting herude der ikke kan lade sig gøre. De vil hellere sige ‘NEJ’ end at sige ‘JA’. For siger de ‘nej’ så har de ikke lovet noget de ikke kan holde, og det er deres motto. De kan aldrig svinge uden for grænserne, for står det ikke i deres kontrakt, på menuen, eller på skiltet, så kan det bare ikke lade sig gøre. Så selvom du har allergi overfor æg, og gerne vil bestille en salat, så kan du ikke bede dem om, at droppe ægget og så betale for avocado. No cannot!!! Grrrrrr, og det er her, hvor jeg har brug for sommerferie.

#8 REGLER Det er sandt, her er mange regler, og til tider, regler for regler. Det kan man godt lidt (Læs: meget) træt af. Jeg er bestemt ikke fan af deres ‘dødsstraf og piskeslag’ de har kørende, og den snak skal man ikke komme ind på, for det tror jeg der er mange der ikke kan relaterer til. Det eneste jeg kan sige er, laver man ikke ballade, så kan man jo være ligeglad. For så kommer man aldrig på kanten af loven. Men de basic regler med at spise og drikke mange offentlige steder, man ikke må tygge tyggegummi her etc. de er lidt tunge!!

#9 BIL Biler i Singapore er kun for de ‘rige’, og hvis der er noget jeg savner, så er det min bil. Jeg savner at kunne sætte mig bag rattet og køre ud i det blå. Jeg føler ikke jeg får set Singapore, KUN når vi kører destinations kørsel, og det er ved at være lidt trættende to be honest. Vi kiggede på priser da vi flyttede herude, og prøvede at sammenligne den Golf vi havde fra 2007 hvad den ville koste her. Prisen var 700.000 kr (for en gammel model) og det er faktisk ikke så meget bilen man betaler for, med dét der hedder COE (Certificate of Entitlement) beviset for, du må køre på gaden, og det er dét der koster knaster. Biler i Singapore må kun køre 10 år på vejene, så skal du forny dit COE og denne gang koster det mere, for de vil ikke have gamle biler på vejene. Gamle biler bliver solgt og shippet til alle de lande, der ikke har samme overbevisning.

#10 LUGTE Her er virkelig mange lugte, og mange dårlige af slagsen – Jeg ved godt de sikkert ville synes det samme, hvis de kom til Danmark. Men jeg er så taknemlig for, jeg ikke er gravid herude, for jeg tror virkelig jeg ville kaste op maaaange gange 😂 Jeg har tit tænkt over, hvordan vi kan være SÅ forskellige… Jeg mener, på min liste over favorit mad, der er hverken langtids kogte sorte/saltede æg, goat testikler, tyre penis, fiskeøjne/hovede, skilpadder eller hønsefødder. Hvordan kan det være en delikatesse? Hvad er der galt med en tartar med æggeblomme? 🍳

HUSK NÅR DER ER NEGATIVT SÅ ER DER ALTID DOBBELT OP PÅ POSITIVT – OG DE ER PÅ VEJ ❤ 10 TING JEG ELSKER VED SINGAPORE COMING UP!

Stay Positive

XX
R

DEN PERFEKTE KJOLE // SUMMER IS COMING..

Kjole JASPER LIVING // Sandaler BIRKENSTOCK // Briller CÈLINE // Taske UKENDT..

JEG TÆLLER DAGENE til jeg endelig er samlet med familien. Det betyder mere for mig nu, end det nogensinde har gjort. Vi har i dag sat ´farmand´(altså Bella´s far, ikke min, det havde bare været plain wrong) på SG 352 mod København. Han skulle hjem på arbejde, og blande det lidt med pleasure. Når man arbejder som han gør, så tæller timerne med drengene fra hjemstavnen bare ekstra meget – Jeg ville ikke bytte vores venner herude for noget, for de har alle gjort, vi andre er overlevet dette skøre eventyr, og er blevet vores selvvalgte familie, og den bedste af slagsen. Så de to kan ikke måles, for i dag, der betyder de begge lige meget, og stod jeg på en planke, så kunne jeg ikke vælge, så stort en plads har de alle hos os.

Vi har en ven herude, der nu skal forlade Singapore, og han sagde til at starte med ‘Jeg er ikke kommet til Singapore, for at få nye venner – jeg har rigeligt derhjemme’. Tror dog han i dag, har andre følelser omkring det emne, men det er bare sjovt, hvordan man kan rykke sine egne tanker og følelser, når man møder mennesker, der betyder enormt meget for en, som faktisk gør en forskel i ens liv ❤ Hvor heldig har man lige lov at være?

Jeg har allerede pakket til min 2 mdr´s ferie, selvom jeg først rejser om en uge. Jeg har en kuffert i DK fra sidste uge hvor jeg var der, og så har jeg lige sendt en med M, og så rejser jeg og Bella med 2 X 35 kg næste uge. Vi har enormt meget lim og vaskemiddel med, da Bella skal være 2 mdr i DK og sket ikke kan klare tanken om, hun ikke kan lave slim😂 Så det skal vi lige sikre os vi kan, så skidt med tekstiler til kroppen, når vi kan slæbe det med hele vejen fra Singapore ; )

Hvad er jeres børns besættelse lige nu? Er det også slim? Vi overvejer at lave et kursus, da vi kan leje vores fællesrum. Jeg har nok flere der skriver vedr Bella´s slim, end mine outfits, så det kunne være det var en ide 😅

Glæder mig til jeg ser Dannevang igen❤

XX
R

LIVETS REGLER // HELLA KNOWS..

HVORFOR ER VI SÅ HÅRDE MOD OS SELV Tit så sidder man og punker sig selv, for alt det man ikke nåede, alt det man ikke har – og alt det man ved, man aldrig får. Hvorfor bruger vi, specielt kvinder, så meget tid på at tænke, på at være negative og på at tale nedsættende om andre og os selv? Tvivler vi så meget på os selv, at vi får det bedre, når det går mindre godt for andre? Kan vi virkelig ikke glæde os over andres succes, og motivere os selv til at gøre bedre?

Hvis der er én jeg ser enormt meget op til, så er det Hella Joof. Jeg synes hun har sådanne nogle fine livsregler, og det virker til hun faktisk også følger dem. Hvis jeg kunne bruge 1 aften med en person, så ville jeg klart vælge hende, af alle celebs i hele verden, for hende er jeg sikker på ville kunne lære mig en ting eller to.

Hella´s 10 livsregler:

1. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end alt andet. Vand kærligheden, så den ikke tørrer ud. Og tak den, hver gang du møder den.
2. Spar ikke på kærligheden. Elsk alt, hvad du kan. Men du må ikke lade som om. Du må ikke handle med kærligheden. Og du må ikke jaske med den.
3. Du skal huske at slappe af. Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tæer i græsset.
4. Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne. De var også små børn engang med store knæ og bange øjne. Du får selv brug for tilgivelse, når du en dag bliver mødt af dine egne børns vrede.
5. Du må ikke tage et andet menneskes liv. Selvfølgelig må du ikke det. Men du må heller ikke ødelægge et andet menneskes livsglæde. Du må ikke mobbe, og du må ikke lægge fælder. Og du må ikke glæde dig, når det går andre dårligt. Eller når din veninde har fået stor røv og forkølelsessår.
6. Du må gerne blive skilt, hvis du har giftet dig med den skrupforkerte. Men hvis du har giftet dig med den rigtige, så prøv at finde kærligheden frem igen. Måske ligger den pakket ned i en kasse sammen med vintertøjet. Måske har du glemt den oppe i sommerhuset. Husk, at nissen flytter med. Hvis du ikke har fået styr på dine dæmoner i dit første ægteskab, vil du møde dem i dit næste. Og det næste …
7. Det, der er dit, er dit, og det, der er andres, er ikke dit. Man kan ikke tage noget fra hinanden. Den mand eller kjole eller det job, der gør din veninde lykkelig, vil du slet ikke have. Du vil hellere have din egen mand og din egen kjole og dit eget job. Der er ingen grund til at være misundelig. Der er nok til os alle.
8. Du må ikke bagtale hverken dine venner eller dine fjender. Sig tingene til folks ansigt, men mærk lige først efter, om du kommer i et kærligt ærinde. Hvis ikke, er det tit bedre at tie.
9. Glæd dig over alt det, der er dig. Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.
10. Husk, at livet er en rejse, og nogle gange ender man i en anden by end den, man havde købt billet til. Så må man anskaffe sig et kort over den nye by og glæde sig over dens floder og tårne og spir. Husk, at livet bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Men det er en hemmelighed.
Jeg tror jeg skal læse hendes bog igen, denne sommer, det er sådan en god reminder til en selv, om hvad der burde fylde, og hvad man ikke burde bruge tanke vækst på. Masser af glimmer på, og så op på kaminhylden ❤
Dejlig onsdag peeps.
XX
R

FØR MAN VIDSTE AT ALT BLEV ÆNDRET..

FOR 3 ÅR SIDEN præcis I dag, var M og Jeg i Singapore, for at finde lejlighed, og for at finde en skole til Bella. Denne gang havde vi besluttet os for, at Singapore skulle være vores hjem. Det var det rigtige tidspunkt, alt var ikke perfekt i vores liv hjemme i DK, men det var heller ikke skidt. Vi trængte til ‘change of scenery’ prøve noget nyt, og efterlade vores gamle liv, hvor det hørte til, og starte vores eget lille eventyr, hvor ingen kunne forstyrrer os, og vores lykke kun afhang af os selv.

Dette billede bringer mange minder frem ❤ Det var vores første rigtige lange tur, hvor vi efterlod Bella hjemme i Danmark, og var væk i 10 dage, og bare havde den bedste tur… altså da vi var ovre vores jetlag, for mens den stod på, der var vi ved at blive skilt, og slet ikke nå vores flytning, fordi vi var så presset på søvn 😂 #lifeinanuttshell

Jeg husker vi havde drukket os enormt fulde, og ville op på hotellets skybar, men jeg når kun til dørtrinnet, som også var enormt højt, og får skrabet huden af største delen af toppen af min fod, så det bløder helt vildt. Det var tilpas slemt, så foden skulle bruge en del plasterer, men tilpas okay, så jeg ikke behøvede en læge. Men det er jo Singapore, og personalet insisterede selvfølgelig på, jeg skulle snakke med deres manager 😂 Det fik jeg dog dem overtalt til ikke var nødvendigt, jeg skulle bare bruge et glas vin og noget der kunne stoppe blodet fra at gøre deres gulv samme farve som det danske flag, helt rødt.

I dag har jeg det største ar på foden, sammen med alle de andre ar på mit ben, fra min bilulykke, så jeg griner og smiler, når jeg tænker tilbage på den aften. Det er det eneste billede jeg har fra den aften, men det betyder også tit, man virkelig har haft en rigtig rigtig god dag, og dem skal man også huske på, ikke altid at have mobilen fremme, og leve bag skærmen, når man kan leve foran den ❤

Kys
R

 

FLYVESTOP. DRONER. GRÆSKAR OG ALVORLIGHED..

(Maske LA MER // Nattøj UNIQLO // Sengetøj IKEA)

ENDELIG KOM JEG FREM Puhaaaa, jeg var lige ved at tro, jeg ikke ville nå min connecting flyver i Doha, da jeg sad 55 minutter på landingsbanen i København, fordi en ældre kinesisk kvinde, kastede op på flyveren før vi lettede…!!! Jeg vidste jeg havde 1 1/2 time til at komme fra min flyver TIL min næste, og Doha lufthavn er bare stor, og til tider kræver det både et tog og en bus før du er fremme ved din gate, og når man kun har så kort tid, så ved man bare, man lever på lånt tid.

Vor herre vidste jeg skulle hjem til Bella og til min kæreste, så med nød og næppe nåede jeg lige den sidste bus ud til flyveren før den kørte afsted, for ellers skulle jeg ha´ventet et døgn før jeg kunne lande i Singa. Heldigvis var der andre planer lagt for mig ❤

Jeg sov helt til kl 8.00 stod op og spiste morgenmad med familien, inviterede M på farsdags frokost, fordi jeg ikke var hjemme til at fejre ham sammen med Bella. Vi spiste på vores yndlings restaurant, gik en lang tur i varmen, tog en dypper i poolen, og gjorde os klar til at spise aftensmad med vores venner, da vi har et vennepar der flytter hjem på mandag 😥 HULK 😥

Vores lille gruppe på små 16 😛er ved at splitte op, og alle os der er kommet på samme tid de er ved at pakke sydfrugterne, og vende snuden mod Dannevang. Lige nu ligner det, vi er nogle af dem, der holder skansen længst. Nu er det heller ikke det værste sted at være, lige på nær de næste par dage, når Trump han gæster byen. Vi har allerede problemer med at komme frem og tilbage på vores vej, så tør slet ikke tænke på de næste par dage.

Jeg holder mig indedøre, da der har fløjet droner over vores Condo hele dagen, så de mener altså også business igen idag, Man skal nok ikke lige finde et laserlys frem, som min far ville ha´gjort, og fået den største griner over det. Han var ikke altid så god til at konsekvens beregne, for han var bare en ung knægt inde i sjælen 😅

Det prøver vi ikke at gøre, vi går så anonymt igennem denne uge som vi kan ; )

Håber I nyder weekenden❤

Nu vil jeg putte, og håbe på, det bliver en hel aften med god skønhedssøvn.

XX
R