4 HURTIGE SØNDAGS FAVORITTER..

NÅR MÆRKEDAGE STINKER MAX..

IKKE ALLE HAR NOGEN AT FEJRE MORS DAG MED Uden at lyde som en tudeprinsesse, for det ved jeg godt, jeg gør en del her på det seneste. Men man tænker virkelig over livet, når lynet rammer. Det skal dog lige siges, jeg blev vækket kl 8.30 i går, med sang (en de selv havde brykket sammen) de havde lavet morgenmad til mig, og en gave fik jeg også, så jeg fik mere end jeg kunne drømme om. Min familie fejrede mig i stil, og jeg nød det i fuldedrag, det er også en af de eneste dage, hvor jeg kan hundse rundt med dem, og de gør hvad jeg siger (muuhaaahaah).

Men i går, sendte jeg mange tanker til flere forskellige folk der betyder noget for mig. Jeg sendte tanker til min farmor, for hun skulle fejre mors dag i går for første gang, velvidende hun mistede sin søn for 2 mdr siden. Noget som må gøre så forbandet ondt, mere end jeg nogensinde kan forstå – så jeg kan tænke mig til, hun ikke følte der var så meget at fejre. Det har der dog været, for hun har givet mig min far, og minderne kan igen tage fra os, om han er her eller ej. Så er hun stadig hans mor, og det skal hun fejres for❤️

Jeg sendte enormt mange tanker til min veninde hjemme i Danmark, der både har mistet sin mor og sin far, mit hjerte græd for hende hele dagen. Hun havde ingen at fejre, og højstsandsynligt også svært ved at hylde sig selv, for når man er ked af det helt ind i knoglerne, så ser man nok meget lidt positivt på sådanne nogle ‘amerikanske mærkedage’.
Jeg har aldrig kunne sætte mig ind i hendes sorg, for jeg havde ikke mistet selv, før nu. Og jeg deler stadig ikke hendes kæmpe sorg, at have mistet begge sine forældre, hun er virkelig sej, bare det hun står ud af sengen, for jeg tror ærligt, hvis jeg ikke havde haft Bella og M, så var jeg nok for en periode, røget i et hul, af sorg og alkohol. Uden pis.

Og selv om det ikke var fars dag vi fejrede i går, så sendte jeg min far tanker hele dagen. Det hjalp så heller ikke lige på det, vi så EuroVision og ham den søde fra Tyskland, sang den sang om hans far der var gået bort. Der måtte jeg lige fælde en tåre.
Så kiggede jeg op på den brune bamse vi har hængede her i stuen, som min far altid rejste med i hans kuffert. Den hænger på vores tipi vi har stående i stuen, så vi altid kan se den, og mindes ham, og Bella kan gå hen og kysse på den/ham❤️ Jeg ville ha´elsket at modtage en sms fra ham, hvor han skrev ‘glædelig mor´s dag skat, du gør det godt‘. Det ved jeg godt han synes jeg gør, for det har han sagt mange gange, jeg ved også han synes jeg er alt alt alt for hård mod Bella, men jeg kan kun trække på smilebåndet, for det har jeg altid synes min egen far var. Det har dog gavnet mig senere i livet, så noget positivt er der kommet ud af det♥

Åhhhh lille farmand tak for det❤️

Men det fik mig til at tænke på alle dem derude, der har mistet, som ingen har at fejre, fordi de måske ikke er her mere, eller kontakten er brudt. Når nogen har noget af fejre, så er der andre der har ondt i sjælen – og her siger jeg ikke, man ikke skal fejre mødre, for gu´fa´en skal man det, vi er mega badass (meget mere end fædrene😋) Men det fik mig faktisk til ikke at poste noget om mor´s dag på de socialemedier, og her er det ikke fordi jeg ikke mener min mor ikke fortjener ros, for hvis nogen gør, så er det hende. Men fordi jeg selv lidt følte smerten, så kunne jeg ikke få mig selv til det. Følte måske en anelse, jeg trådte på andre, der ikke kunne glæde sig over denne dag.

Mor´s dag betyder jo forskellige ting, for forskellige mennesker. Det kan både være glæde for folk der har en mor, sorg for folk der ikke har en mor, eller ikke kan blive mor, folk der har mistet et barn, folk der har mistet kontakten til deres mor, fordi de er for forskellige etc. Alle har en følelse i dette spil, når mærkedage de melder sig. Vi er alle børn af nogen, og alle nogens børn❤️ Smerten er jo kun stor, fordi savnet er endnu større.

Søren Gade skrev en så fin tekst på sin Facebook væg i går, og den satte sine spor i sjælen, for han havde så ret:

♥♥♥

I er sikkert mange, der vil opleve, at Facebook vil blive oversvømmet af opslag med fine buketter og chokolade, som er blevet sendt rundt til mødre over hele landet i dag. Og det er vigtigt at fejre ens mor for hendes godhed, selvopofrelse og ubetingede kærlighed. Ingen tvivl om det!
Men det sætter også nogle tanker i gang hos mig. For desværre er det ikke alle, der har en mor, som de i dag kan fortælle, at de elsker. Enten fordi de har mistet deres mor, eller fordi deres mor måske ikke er til stede i deres liv. For dem er dagen ikke nødvendigvis forbundet med glæde. Og mange vil måske føle, at såret og savnet springer op igen.
Som far gør det ondt på mig, at mine egne piger ikke har mulighed for at kunne glæde deres mor i dag. Men jeg ved, at deres mor fortsat fylder i dem. For jeg kan se hende i dem. Øjnene. Omsorgen. Smilet. Og selvfølgelig mangler hun. De ville ønske, at hun var en del af deres hverdag. Ønske, at deres fremtidige børn ville have en mormor. Men hendes minde lever videre i dem. Det kan ingen tage fra dem.
Ligesom min egen mor lever videre i mig, selvom hun gik bort for 22 år siden. Og der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke savner hende. Jeg vil altid være dybt taknemlig for alle de dejlige oplevelser og stunder, som min mor og jeg har delt.
Alle er vi her på lånt tid, så hvorfor vente til bestemte mærkedage med at fortælle dem, vi har kær, at de er elsket, når man kan vise det alle 365 dage om året? For at have kærlighed i sit liv er en gave, uanset om det er kærlighed til familie, til en partner eller til livet. Og husk, at det er ingen skam at tillade sig at være glad – også i dag. For i virkeligheden er det lige præcis dét, som ens mor nok ville ønske for en.

♥♥♥

Den gik lige i hjertekulen på mig, og sikkert også på rigtig mange andre, for den blev delt over 1000 gange, og 13.500 havde liket opslaget. For det som også er så rigtigt i det her, er jo, vi alle deler en sorg, på hver vores måde. Mange af os er i samme båd, og dem som ikke gør, de er så heldige, og jeg er meget misundelig ❤️

Jeg har sagt det før, men jeg gør det igen ❤️ For Jer der har et dårligt forhold til jeres forældre – for helvede find fred med dem, de gør det bedste De kan, og til tider kan man ikke bede om mere. Man må ha´dem i ens liv, på den måde man kan rumme dem, det skal selvfølgelig ikke være for enhver pris, hvis de har gjort en ondt, så forstår jeg godt distancen. Men hvis det ‘bare’ er misforståelser og forskellige personligheder, så find i plads i hjertet til at elske dem. De er vores forældre – for jeg kan skrive under på, at den dag de ikke er her mere, så ville man ønske man havde ageret anderledes, jeg føler den selv nu💔

Vi er alle et produkt af dem💋

Jeg ønsker Jer en dejlig mandag folkens.

XX
R

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

4 HURTIGE SØNDAGS FAVORITTER..