SEE YA // JEG TAGER PÅ MIT LIVS REJSE..

MIN AFSKED..

(Verdens bedste morfar💞)

SAVNET ER IKKE MINDRE i går var det 1 mdr. siden jeg stod med en 10 sider lang tale, jeg skulle holde for min far. Det var ikke hans fødselsdagstale, men til hans begravelse…. Det er nok den sværeste tale jeg nogensiden har skulle holde, og jeg var ikke sikker på jeg kunne, for hver gang jeg læste den igennem, så begyndte jeg at stortude. Jeg startede med at skrive på denne tale, da jeg fløj hjem fra Singapore, jeg havde ligesom rigelig tid – 10 timer efter jeg fik beskeden om min far var sovet ind, sad jeg på en flyver mod danmark med Bella. Jeg var fløjet med det samme hvis jeg kunne, men det var det første ledige fly vi kunne komme med. Verdens værste tur –  de endte også med at flytte personen ved siden af mig, fordi jeg sad og hylede, og jeg bare vidste jeg ville få et angstanfald, hvis jeg skulle sidde ved siden af en fremmed. Ikke sjovt for personen, og ikke sjovt for mig.

Så der stod jeg i kappellet med min tale i hånden, kl var 11.30 og 130 mennesker sad og kiggede på mig, med våde øjne. En gospel sangerinde havde lige sunget ‘Er der nogen i himlen‘ som var en sang, vi som familie havde valgt, ville være den eneste rigtige at spille for min far, for den havde vi alle hørt da jeg var lille og den betød meget for os. Jeg kiggede rundt på alle mine fars venner og familie, og det var som om han sendte en strøm af styrke ned over mig, for uden at fælde en tåre holdte jeg den smukkeste (sagde alle andre) tale for min far. Præcis som han fortjente. Præcis som jeg havde drømt om at gøre for ham. Vores bedemand sagde det var vigtigt at få alle sider med af personen, for et liv kan ikke leves uden man begår fejl – så det havde jeg også med i den, for let´s face it, vi har alle såret nogen eller fået sagt noget forkert. Det er dét der kaldes at leve livet. Some times you win some – sometimes you loose some. Jeg er så glad for jeg fik sendt min far afsted med alle de ord han fortjente, også selvom det ikke var til hans fødselsdag, så havde jeg faktisk valgt at holde min tale, som talte jeg til ham ❤️ Jeg talte om alle de ting han havde lært mig, om alle de ting vi havde oplevet sammen, om alle de steder livet havde taget os hen, og om hvor meget jeg elskede ham.

Det hele var bare så smukt, og selvom han ikke var medlem af folkekirken, og selvom der ingen præst var og ingen salmer blev sunget, så ved jeg bare min far har siddet deroppe og rokket med, og talt hvor mange der var kommet for at sige deres ‘på gensyn’ og noteret i hans sortebog, hvem der IKKE var kommet, så han kunne stille dem til regnskab, når de engang selv kommer derop ; ) Han har højst sandsynligt siddet med en kold Tuborg, og nydt det i fuldedrag, for det kunne ikke havde været mere i hans ånd. Så selvom han ingen gravsted får, for det ønskede han ikke, og selvom det ikke var i den ‘kristne tro’ han blev begravet, så var det sgu i min farmands ånd, og det er det eneste der tæller❤️

Jeg sidder og trawler billeder igennem fra de sidste 10 år, og jeg føler bare ikke jeg har nok billeder af ham. Jeg føler ikke jeg fik set ham nok de sidste 5 år, og jeg føler ikke jeg fik snakket nok med ham den sidste mdr. Men gør man nogensinde det? Glemmer jeg nogensinde hvordan det føles at blive krammet af ham, eller hvordan hans stemme lød. Glemmer jeg nogensinde hvordan det var når han kyssede mig, eller puttede mig i seng da jeg var lille? Glemmer jeg nogensinde alle minderne, eller hvordan det var at have en far? Glemmer Bella med tiden sin morfar?

Jeg håber det ikke, jeg håber jeg ved at snakke om ham, og have billeder overalt af ham, aldrig vil glemme ham, og altid bære ham i mit hjerte, for det er der hvor han høre til ❤️

Fars pige, Dengang. Nu og for altid 💞

XX
R

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

SEE YA // JEG TAGER PÅ MIT LIVS REJSE..