IT`S BACK // LOST GUIDES & ISLANDS 2 EDITION..

ULEMPEN VED AT BO I ULANDET..

DER ER VIRKELIG FÅ ULEMPER VED AT BO I UDLANDET men det her, er bare én af dem, og en virkelig stor en af slagsen. Jeg har skrevet lidt om det på bloggen, men ikke gået i detaljer med det. Men sandheden er, Jeg har ikke været på toppen siden Oktober. Det er sneget sig ind på mig, og jeg har til at starte med ikke helt fattet hvor slemt det var. Men nu er mine problemer med maven altså eskaleret på et plan, jeg ikke kan kontrollerer. Jeg er oppustet, jeg har ondt, jeg er utilpas, jeg er bare ved siden af mig selv. Jeg kender min krop så godt, så jeg ved, der er noget galt.

Da jeg var i Danmark, fik jeg taget en masse prøver, da vi næsten var sikrer på, jeg havde en parasit i maven grundet mine mange rejser herude, og det havde jeg egentlig forenet mig med, og så kunne jeg få noget medicin og så var den ‘skid slået’ som man siger. Men det var den bare ikke. Der var ingen parasit på prøverne, der var ingen infektion i mine blodprøvet.. blaah blaah blaah! Jeg var fortabt, og jeg var tilbage til square one!

Endelig fik jeg anbefalet en tarmlæge af min veninde, og hende har jeg set for 1 1/2 uge siden, og hende følte jeg mig rigtig tryg ved. At hun så stak en tommel op uden lige at advarer mig, det var jeg ikke helt frisk på, og følte mig også en anelse udnyttet, men fandt ud af, det var ingenting i forhold til, hvad jeg snart skal.

Ulempen ved at bo i et land, hvor man har sundhedsforsikring er, man skal have alt godkendt. Alt hvad jeg foretager mig over 500 dollars skal godkendes af et board ved vores forsikringselskab, der skal tillade en, at få de undersøgelser man har brug for. Det er vildt skræmmende, og som at flytte hjem til sine forældre igen, hvor man skal bede om, at få lov til at køre hen til sin veninde Nønne, selvom kl er 19.00 på en skoleaften ; )

Jeg har endelig fået tilladelse til det, dog med egen betaling af 10% det vil sige, hvis regningen bliver 50.000 kr så skal vi selv betale 5.000kr, hvilket jeg lige har svært ved at se, hvordan man bare lige har den slags penge liggende, men det er så ikke et valg man har. Så denne uge kommer til at stå i lægenstegn. Hele denne uge skal jeg udrense, og det eneste jeg må spise er hvide ris, kylling, fisk, æg og drikke vand!! Sikke noget hø altså! Men det er i tegnet for at blive bedre, så jeg gør det, for nu skal det overståes!

Jeg skal afgive blodprøve, urinprøve og afføringsprøve, jeg skal testes for gluten, laktose, fruktose, mad allergier. Jeg skal have kikkertundersøgelse både ‘oppe og nede’, og den skal jeg så ha´til sidst på fredag, når jeg har overstået alle de andre undersøgelser. Så jeg håber virkelig på, at de NU kan finde ud af hvad jeg fejler – for jeg har det bare ikke godt. Som man kan se på billedet, det er hvordan jeg ‘plejer’ at se ud, og hvordan jeg ser ud nu.

Så nu har jeg bare brug for god energi, og tænk på mig, når i sidder og spiser en stor fed sandwich og nyd I bor i Danmark, hvor man ikke skal tænke over, om man har råd til at gå til lægen ; )

God mandag

XX
R

7 kommentarer

  • Sara

    Hvor er det godt at du får lavet de tests, for det er simpelthen ikke sjovt at have bøvl med maven. Jeg er selv laktoseintolerant, og når jeg får for meget laktose, så kommer min mave til at se lidt ud som din på billedet ovenfor – oppustet, helt hård og gør ondt.
    Lige i øjeblikket eksperimenterer jeg selv lidt med at skære ned på gluten også, da gluten- og laktoseintolerance vist er kryds-allergier, og man derfor også kan være ekstra overfølsom for det andet end ens oprindelige allergi. Det er en jungle at finde rundt i. 😞
    Håber du får noget mere klarhed. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Det er noget værre skidt, alt i mit liv jeg elsker har enten noget med gluten eller laktose at gøre… Bare ikke sjovt at spise pizza uden bund og ost.. Hahaha ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været hele møllen igennem herhjemme for over 10 år siden, jeg tåler hverken laktose eller gluten. Jeg har aldrig haft det bedre som efter jeg begyndte mit nye liv som allergiker.
    Pøj pøj med det hele :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Lige for at præcisere det, så er laktoseintolerans ikke en allergi, men en intolerans Allergi overfor mælkeprotein er meget sjældent og har langt alvorligere konsekvenser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      🙄🙄

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Nå for dælan, jamen jeg er ikke læge, så jeg håber på det bedste torsdag ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Ja, jeg ved godt du lever uden noget af det, det er virkelig sejt af dig – jeg frygter ret meget at skulle leve herude med en allergi, for det er en anelse mere svært end i DK ; (

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IT`S BACK // LOST GUIDES & ISLANDS 2 EDITION..