ANGSTEN FOR ANGSTEN..

JEG VED IKKE OM JEG ER VED AT BLIVE GAMMEL men hold fast jeg føler, jeg er ved at udvikle én eller anden form for angst! Ikke sådan på ALERT level. Men bare hvor jeg virkelig tænker over det. Det er kommet snigende med tiden, og nok mest over de sidste par år. Meget af det har nok med at flyve, eller det vil sige, jeg frygter slet slet ikke at flyve. Det kunne ikke være længere fra mine tanker, Jeg elsker faktisk at flyve – jeg keder mig dog desværre ret hurtigt, men det har jo ikke noget med angst at gøre, men det er mine omgivelser der godt kan give mig lidt angst!

///

Angsten for at være alene med folk jeg ikke kender, er nok på min top 10. Jeg kan slet ikke overskue, hvis jeg er til en fest eller andet arrangement hvor der er mennesker jeg ikke kender, og jeg er tvunget til at være social. Der har jeg bare lyst til at fake et anfald og grave mig ned.

Det værste er også for mig, hvis jeg er i en elevator, og der kommer en fremmede ind i den. Hvilket er et kæmpe problem da jeg bor i en bygning med elevator, og de alle åbner op i ens lejlighed, så der er en stor chance for, man møder nogle af ens naboer! Me don´t like. Jeg står altid og holder øje med, på hvilken etage den er, og om den aflevere nogen eller henter dem. Hvis den henter nogen, så trykker jeg ikke på knappen, så venter jeg til den er i vores lobby og ‘bestiller’ den op igen.

Den her er virkelig skør, og er nok virkelig kommet efter vi er flyttet til Singapore. Men det er angsten for andres hår. Specielt hvis det er mørkt, og jeg virkelig ikke er i tvivl om det er mit eller en andes. Jeg kan næsten panikke hvis der er mørke hår på mig, hvilket jo bare sker, når man deler pool, og hjem med en der har mørkt hår. Men det er sådan en af dem, hvor jeg selv tænker.. Ahhhh Riksen. Get your shit together. Du er ved at blive skør!

Så fik jeg virkelig en på ‘forskrækkeren‘ (ved slet ikke om det er et ord, jeg har sovet 3 timer, og kan ikke tænke) angsten for at miste følelsen i mine tæer igen. FUCK den slog mig ud. Jeg var så bange for, der var noget alvorligt galt med mig, og jeg mangler stadig ca 20% for den er helt tilbage til hvor vi startede, og det kunne jeg godt mærke, jeg virkelig tænkte meget over, da jeg skulle flyve både til DK og retur nu her. Jeg har problemer med min 5 lændehvirvel, og det er jo ret svært at sidde godt, når man flyver SÅ langt, så det kunne jo sagtens have kommet retur!

Nok som alle mødre (og fædre) så har jeg den vildeste angst for der skal ske Bella noget, når jeg ikke er der. Hun er så mege ‘alene’ hvor jeg ikke er der – og bare da jeg fandt ud af, deres ‘bus uncle’ om morgenen, havde været flere gange inde og tanke benzin, mens alle de små børn sad i bussen, der var jeg lige ved at få et anfald. Det må man sgu gøre før man er på vej til skole. Eller om eftermiddagen, hvis hendes bus lige er overfyldt, så smider de hende bare på en fremmed bus hun ikke kender. Det panikker mig lidt. Jeg er vitterligt ikke overbeskyttende overfor hende (eller måske jeg er, og jeg bare ikke selv kan se det) men når hun ikke er hos mig, så bliver jeg nervøs overfor hende. Ikke godt, når man lige har været 9 dage væk ; (

Så er den store af dem….Angsten for at sidde fast i en elevator eller andre små steder! jeg sad jeg engang fast i en elevator i 2 timer, da jeg var i lærer. Det har jeg aldrig glemt, og den eneste grund til der var nogen der hørte mig, var fordi dem fra Søstrene Grene var ude på deres fjernlager, for min kollega, hun var oppe i butikken, og der var sygt langt ud til vores paplager, hvor jeg var på vej hen!!!

OKAY. Den her er helt skør, og jeg skammer mig helt vildt. Og jeg har klart set alt for mange film!! Men det at flyve med andre, kan virkelig gøre, jeg panikker helt; jeg er totalt i ALERT ALERT position og holder øje med alt og alle. Da jeg skal flyve hjem til Singapore, bider jeg mærke i der er 4 passagerer der går ombord på flyveren, som lader som om, de ikke kender hinanden, og sidder sig så hver for sig, men sender alligvel hinanden øjne og indforståede blikke. Den ene sidder med sådan et headset på, og indtaler beskeder, eller sender en ‘VOXER’ besked, jeg ved ikke hvad personen laver, men beskeder bliver der sendt afsted, og jeg sidder bare og får mere og mere svedige håndflader. Flyet er ikke fyldt, så derfor undre det mig lidt, de sidder så langt fra hinanden og lader som om, de ikke helt kender hinanden – da vi så går af borde i Singapore, viser det sig, det er 6 passagerer der kender hinanden og går sammen, da de endelig kommer ud af flyveren. I know. Jeg har set ALT for meget CSI. Som i alt for meget. Men det er da lidt sært, eller er det bare mig??? I know. det er mig der er noget galt med, jeg brygger på historier der ikke er der ; )

Er jeg den eneste der har sådanne nogle små særheder? Please sig jeg ikke er alene!

XX
R