DER ER SÅ MEGET KVINDER IKKE FORSTÅR..

NÅR MAN ER ENORMT HELDIG..

NÅR LIVET BEHANDLER EN GODT i dag har jeg været til min hot basic yoga time, som jeg dyrker hver tirsdag kl 10.00 med min veninde Stine. Jeg hader hende altid lidt for at ha’ fået mig overtalt til det, men det er kun når timen er igang. Når vi er færdige, så elsker jeg hende for det, for det er faktisk skide fantastisk. Jeg har droppet deres ‘CORE’ timer, for som det siger, var det alt alt for hårdt for mig, og jeg har rygrad som en regnorm, så bedre at sætte forventningerne ned, og højne succesen.

Jeg overvejer dog at adde en times ‘ZEN’ til min træning også, for det lyder bare enormt godt at få strukket min gamle krop ud. Hold fast jeg er stiv i kadaveret, dog bliver det bedre og bedre med tiden, og træningen- men tænker alderen er mod en.

Vi går til yoga et sted der hedder Tiong Bahru, som nok er én af de få lokal områder der er tilbage, som stadig har den autentiske følelse. Det er et kommende ‘hipster’ område, så man må ikke håbe den stemningen forsvinder, med de nye mursten der flytter ind, det kan man jo godt lidt frygte.

Det passer med jeg kan hoppe forbi slagteren, når jeg har været til træning, for den er nemlig lukket om mandagen – det er næsten hele byen der, så man skal ikke besøge deres wetmarket eller tro man skal have hakket oksekød med hjem, for så kommer man forgæves. Der er 24 timers Siesta.

Hver gang jeg kommer, så er denne ældre dame ude foran butikken, hvor hun pakker pap. Jeg ved simpelthen ikke hvad hun skal med det, men hun er der hver eneste gang, man ser hende også komme rullende med sin vogn, hvor den er fyldt til randen. Jeg ved ikke hvad hun bygger, eller om der er en skrotpris, for pappet er altså hendes, og det skal man ikke fucke med, så bliver hun tosset.

Mit møde med hende, fik mig til at tænke på, hvor heldige vi er. Med livet og generelt. Her i Singapore har vi stort set ingen pensionsalder. Vi har en gartner der nok er 80 år gammel, og jeg frygter hver eneste dag, jeg finder ham død i busken –  både pågrund af hans alder, men også grundet den enorme varme 🙁

Det er et hårdt liv her i Singapore for rigtig mange. Ikke så meget os, men for de lokale, og det kan godt give mig en lidt skidt smag i munden. Tænk hvis det var i Danmark der var nogen der kom og tjente flere penge end os andre, så skulle man da lige se os stå med lamineret skilte og brænde dem på bålet, mens vi lavede en Voodoo dukke. Så vi (os expats) er jo ikke et hak bedre selv. Desværre!

Men gensynet med ‘pap-damen’ gav mig sådan en varm følelse af lykken for livet. Taknemligheden for det liv vi lever, dyrker og er i. Vi er enormt priviligeret her i Singapore – og det er vi også i Danmark. Her er der intet sikkerhedsnet der griber en når man bliver gammel, og derfor må folk arbejde til de falder om, og dør. Det er ikke fair, men systemet er bygget sådan op ‘spist eller bliv spist’, og Singapore vinder altid. Men glæden til livet, kan ingen tage fra os. Det er vores rettighed og det er gratis.

Kæft vi er heldige.

💋💋💋

R

4 kommentarer

  • Mette

    Her hos os i Kina er der en gevinst ved at samle pap. Det er formodentlig ikke meget, men ser flere samle.
    Da vi flyttede herud med to flycontainere og en 40 fods var der ret meget pap og det var væk samme dag, som det blev pakket ud.

    Men ja du har ret i at vi lever et enormt priviligeret liv sammenlignet med mange lokale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jamen, så giver det jo god mening det er dét hun gør – jeg troede bare ikke der var penge i den slags, for der er ikke penge i pant feks. ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Der er penge i pap i Singapore, så hun får i det mindste lidt ud af sine anstrengelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Det er jeg glad for hun i det mindste får lidt ud af det ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DER ER SÅ MEGET KVINDER IKKE FORSTÅR..