NÅR MAN ER ENORMT HELDIG..

ALT OM MIG OG INGENTING.

JEG KAN FORNEMME der er kommet mange nye til, måske fordi I har hørt om mig igennem veninder, måske igennem ChriChri, måske igennem jeres mor der læser med, jeres skolelærer eller andet. Men velkommen til Jer alle, store som små. Ej, forhåbenligt ikke små, for det er mit sprog jo slet slet ikke til. Men hvor er jeg glade for I gider at tjekke ind, for at se, hvilket mundlort jeg nu har at lukke ud ; )

For lige i skal få en ide om, hvilken nutcase jeg er, har jeg lavet en hurtig liste over totalt ligegyldige info om mig, mig, mig og så lidt mere om mig.

Here we go:

Jeg kan ikke ha´der er noget i mit soveværelse der enten lyser eller laver lyde, så går jeg helt amok. Det er værst hvis jeg sover på et hotelværelse, så river jeg vækkeuret ud af stikket og dækker fjernsynet til, hvis det har sådan en lille knap der lyser. For ikke at gøre det så underholdende for M og Bella, er jeg faktisk begyndt at rejse med ‘natklapper’ og ørepropper. For ellers bliver jeg jo sindsyg i hovedet.

Jeg har endnu ikke smagt en Durian frugt her i Singapore, på trods af, jeg har været her i over 2 år. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at åbne munden, for noget der stinker SÅ meget. Men alle siger, det er en kæmpe fejl, så jeg må jo snart igang.

Jeg abonnerer både på Netflix, HBO, TV2, PLING appen, MOFIBO og betaler for dansk TV – så man skal ikke komme og sige der er ‘finanskrise’ nogle steder, for jeg prøver da at holde gang i hjulene.

Jeg har bidt negle det meste af mine unge år. 13 år for at være helt nøjagtig. Det stoppede da jeg begyndte på ‘kunstige’ negle, og hvor er jeg bare glad for det. Min far truede altid med at smøre noget på, der smagte af hundelort. Han gjorde det dog aldrig, men truslen var nok, jeg stoppede. Smagen af hundelort var ikke så lokkende.

Jeg vil vælge Cola Zero over almindelig Cola any day of the week. Jeg får helt gak refleks ved tanken om, at skulle drikke en rigtig cola, og hold kæft hvor er det totalt hyklerisk, for der er så meget mere lort i den jeg drikker, det er totalt Kejserens nye klæder.

Jeg har lige kløet mig i det ene øre, og opdaget der var noget fugtigt på min lillefinger, og indså det var ketchup fra den McDonalds burger jeg lige har varmet i microovnen. Yiiiikes.

Fun fact; Jeg HADER syltede agurker, og det var sådan det ketchup endte i mit øre, fordi jeg havde glemt at sige til damen hos den gyldne måge, der ikke skulle være ‘slatten diller’ i min cheeseburger!!

Jeg kan gå helt i panik, hvis jeg får en fremmed persons hår på mig, specielt hvis det foregår i vand – det er et kæmpe problem herude, for her har folk jo enormt flot tykt mørkt hår, jeg ser det bare 1000 gange hurtigere end hvis det var et lyst. Det sker sjovt nok for mig til hot yoga hver gang. Hver eneste gang, når jeg står i én eller anden kompliceret ‘pose‘ så ser jeg til min frygt, der er et mørkt hår viklet rundt om mine tæer, og jeg har bare lyst til at hvine.

Jeg elsker, elsker elsker elsker Nik&Jay & Joey Moe, og hvis jeg skal have dansebenet til at bevæge sig, så sætter jeg altid dem på radioen, så bliver både humøret højt og kroppen varm.

Jeg savner så meget at gå i striktrøjer, så tit kan jeg godt finde på, at tage en på herude og så bare skrue op for vores aircon, så får man lidt følelsen af, at være hjemme i kolde Dannevang.

Hvis jeg finder et par sko eller noget tøj jeg bliver glad for, så kan jeg snildt finde på, at købe flere styk af det. Specielt sko, da jeg har så besværlige fusser. Så skal man jo ikke nøjes med kun ét par, når nu der er noget der funger.

Dengang da jeg var ung. Sådan helt ung, kyssede jeg en hel del med Søren Huss fra SAYBIA. Han var min helt store kærlighed. Det driller M mig stadig med. Jeg holder fast i han er verdens sødeste mand, har I ikke set ‘Toppen af poppen’? Sød med sød på.

Jeg er enormt hård overfor Bella, med hendes opdragelse, men jeg er til gengæld også enormt ekstra meget kærlig. Jeg har selv fået en efter min mening meget streng opdragelse. Ikke af min mor, men min far -så var det godt, jeg havde min mor til at udligne den lidt. Jeg var i meget meget kort snor. Måske også derfor jeg var så en ballademager senere hen ; )

Jeg elsker mørk chokolade, men kunne aldrig drømme om at spise hvid, og helt heller ikke lys chokolade. Den skal helst op og runde de 75% cacao før jeg hopper på den.

Jeg taler kun dansk og engelsk, men kan klare mig på restaurant sprog i Spanien og Frankring. Jeg drømmer om at lære begge sprog, til når jeg bliver gammel og skal pendle mellem de to lande, når jeg går på pension.

Jeg har 3 skruer i min venstre ankel – men det er klart bedre end de 12 styk og en metal plade jeg startede ud med. Jeg kan heller ikke mærke noget i mine 3 fingre på min venstre hånd, da jeg har haft mine nerver revet over i nakken. Alt sammen noget grundet jeg blev kørt ned i 2012 (bare lige for de nye)!

Jeg startede med at ryge da jeg var 15 år gammel, og stoppede faktisk først i 2008 da jeg blev gravid med Bella. Jeg har altid kunne holde mit forbrug nede, og har kunne holde pauser når jeg ønskede det. Jeg røg som regel kun om aftenen når jeg kom hjem fra skole eller arbejde. Jeg kunne ikke drømme om at ryge idag, så skulle jeg være enormt stiv. Ha! Det er dog ikke sket i mange år jeg har røget – ellers kan jeg bare ikke huske det, fordi jeg netop har været for fuld.

Jeg har også engang fået en voldsdom da jeg var 21 år gammel, men det skal I nok høre mere om, på et andet tidspunkt. Men lad mig bare sige, det var noget med min bedste veninde, der snuppede min kæreste igennem 6 år. Men den lover jeg, jeg lader jeg ikke hænge ved.

///

Nå, nu har i hørt nok om mig, og mine skøre tendenser og besættelser♥

Dejlig dag allesammen. Hvem ved, måske vi ses før i ved det.

XX
R

 

 

12 kommentarer

  • Eva

    Det var da forfriskende læsning. Jeg er så skide træt af at læse bloggere der “spelter” derudaf og er ihså perfekte. Ser frem til flere rigtige historier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Lover dig der kommer flere – og dejligt du læser med ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Du er så dejligt ærlig og ægte! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en cliffhanger, den historie glæder jeg mig til at høre😊
    Og så er jeg i øvrigt enige med Eva og Sara…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Skal nok komme med historien, det LOVER jeg dig ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg er så vild med det her! 😀 Er selv fellow fynbo, og hvor er det bare fantastisk, at du er så ærlig, skriver hylende morsomt, og tilmed er fra verdens navle 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hvor er din flotte kjole fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Eejj den med lys og lyde kan jeg 100% relatere til! Troede ellers nærmest kun det var mig der var så “sart” ha ha. Jeg gør præcis det samme – dækker alt til og sover med sovemaske og nogle gange ørepropper. Og det durian der – dont go there. Jeg har smagt det og det smager lige så ækelt som det lugter. Dem der siger du går glip af noget – enten er de asiater og vokset op med det eller også er det en prank. Siger det bare 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN ER ENORMT HELDIG..