AMBASSADOR IN THE MAKING..

Når man forsvinder i skoven..

dcf7f1f6-248e-461a-8eb3-4b107b8b8798

ER DET GODT MAN HAR BILLEDER i sin fotorulle, der kan bevise hvor og hvad man har lavet 🙂

Jeg har ærligt været uden for rækkevidde, og det var nok heller ikke synderligt ansvarligt, at poste noget i den tilstand. Men hold nu kæft, jeg er totalt overvældet af alle jer søde søde piger, der er kommet hen til mig på festivalen. Jeg er helt beæret, og lykkelig helt inde i hjertekulen ❤️ Jeg er aldrig blevet konfronteret af så mange før, og det var første gang, hvor det gik op for mig, at der faktisk var ‘rigtige’ levende personer der læser med på bloggen – hvor er det unikt og helt specielt, at så mange gider, at læse med om alt mit mundavl.

Jeg kan huske hver og én af jer, det glemmer jeg aldrig. Jeg har krammet enormt mange af jer, og nok også lidt for hårdt, for det hele føltes så skønt, og der er bare noget magisk over skoven – tror det er min reaktionsmønstre, at alle der henvender sig til mig, de skal have presset luften ud af dem, så de ved, hvor meget jeg værdsætter alle jer derude.

Jg behøver nok ikke fortælle dem, som selv har været på SMUK hvor hård en nedtur man rammer, når man kommer hjem igen, og vågner til hamsterhjulets hverdag, og ingen kolde Coronaer på køl, eller folk der vil danse. Jeg kom hjem til bagage  der skulle pakkes, og thepølse der skulle indkøbes, så vi havde mad med retur.

Med 5 kg i overvægt, men en enormt forstående kvinde bag skrænten, der tydeligvis forstod alvoren og nødvendigheden i MIX-Selv-pandekager & hanegal’s oksespegepølse, lod hun mig slippe igennem nøglehullet 💕

2 mdr er lakket mod enden, og vi skal atter retur til Singa Dinga – Så Bella og jeg, sender luftkys til jer herfra Kastrup, og vi ses på den anden side.

Møs

R

1 kommentar

  • Lidt sent på den her, men du skal alligevel have en kommentar med på vejen. Det lyder som om du havde en skøn festival. Jeg var lidt ærgerlig over ikke lige at støde ind i dig igen 😉 Haha!
    Jeg kender alt for godt den der nedtur når man kommer hjem. Man har levet i sin egen lille lykkebobel i en lille uge, og pludselig skal man hjem til hverdagen igen. Når man er på festival, er man jo i godt humør næsten hele tiden og smilet sidder permanent klistret oppe ved ørerne. Øv hvor er det bare træls når man skal rives ud af den bobel 🙁 Men det er nok også det der gør st livet har nuancer, og vi har gode ting at glæde os til. Måske vi ses næste år 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AMBASSADOR IN THE MAKING..