JEG OVERLEVEDE // HUSK AT STRÆKKE UD..

I´M ALIVE I´M ALIVE jeg overlevede sgu min tur til hospitalet. Jeg er ikke døden nær.. tror jeg..! Mine scanninger viste igen ting. INGEN TING. Ikke en hat fis.!! Selvfølgelig er det skønt man ikke har en tumor eller en blodprop i hjernen. Men efter man har betalt ved kasse ét 11.000kr for en MRI scanning, så havde man da håbet på, der bare lige var liiiidt at vise.
Jeg gik hjem med endnu koldere fødder, da der er enormt meget aircon på sygehusene her i Singa – og med 700 billeder af min hjerne. Så hvis M nogensinde siger, jeg ingen hjerne har, så har jeg billederne til at bevise det modsatte ; )

Igår gik jeg til en Osteopat, der mente jeg havde L 4 og 5 (lændehvirvlen) der sad fast. Det kunne være kommet af en kombi. 1. jeg havde sovet på en luftmadras i 4 dage på Skanderborg – tog direkte hjem, for at pakke vores ting, og 2. mindre end 12 timer senere, sad jeg på en flyver i 12 1/2 time med Bella der sov i mit skød, så jeg ikke kunne bevæge mig en hel del – og alle der ved, når man har sovende børn på et fly, så freaking bevæger du dig bare IKKE! Regel nummer 1. i forældrehåndbogen.

Hun har knækket og brækket i mig, som blev hun betalt for det (og det gjorde hun) så jeg begynder at få en tro og håb på, det vil hjælpe og blive bedre. Jeg har fået en masse strækøvelser jeg skal lave. Noget ala det på billedet. HA! Så nu ser jeg fremad, håber på det bedste, og en fremgang der er tydelig. Igår var der mindre summende i mine tæer, i dag, kan jeg godt mærke det igen, men så længe der er 2 skridt frem og 1 tilbage, så er jeg håbefuld.

Jeg har været så panikken over det her, jeg slet ikke har været mig selv. Jeg var overbevist om, der var sket noget virkelig slemt med mig. Jeg har endda glemt min veninde Kat´s fødselsdag igår, fordi jeg har haft hovedet oppe i røven på mig selv. Jeg var overbevist om igår var den 22 og i dag jo så dååååh var den 23, og jeg i hvert fald havde husket hendes årlige dag. Men nej nej nej nej, det havde jeg så ikke, og der står bare ‘lorte veninde’ bukket i neon i panden på mig. Det sker så aldrig igen ; ( Men jeg missede også på en eller anden måde en hel dag forleden dag, da jeg var på sygehuset fra morgen til aften, og slet ikke var på Facebook, så det er nok derfor. Crap!

FYI: Jeg ville bare lige komme med en update om, at jeg altså stadig er i live, for hvem skulle ellers underholde jer, hvis jeg kradsede af (7.9.13) ; )

HUSK NU AT FØLG MIG PÅ INSTA @Rikkemay – og læs mit indlæg hos ChriChri HER.

♥♥♥