SAMMENSMELTNING. FAMILIE TID & GAMBLING..

Kjole JASPER LIVING // Taske JASPER LIVING // Slippers UZURII // Solbriller CÉLINE..

FAMILY FIRST denne weekend har stået i familiens tegn. 5 uger fra hinanden er virkelig hårdt, og specielt for M og Bella, så der har skulle krammes ekstra hårdt og længe. Vi har brugt lørdagen på Sentosa, vores lille pardis ø, hvor vi har badet, spillet bold og drukket en bucket med Coronaer. Der skal jo også være noget for de voksne – dagen blev afsluttet med den hyggeligste middag på en steak restaurant, hvor Bella og jeg ikke havde været før, og ‘far til fire’ film i sengen  ; )

I dag har den vi spist brunch med vores venner, og tømt bankkontoen så vi kunne tage i spillehallen (se min insta story, hvis du skynder dig). Så er der blevet handlet ind til TACO Sunday, da vi får Camilla og hendes piger på besøg til en ’spis og skrid’ dinner, da pigerne skal i skole i morgen, så de skal være friske og klar til en ny dag truer – eller uge.

Jeg ved ikke om i har læst den, men min næste klumme er allerede oppe hos Chri Chri, du kan læse den LIGE HER.

Dejlig Søndag ❤️

XX
R

HVIS VERDEN BARE VAR ET BEDRE STED..

NÅR MAN HÅBER PÅ DET BEDSTE I FOLK ovenpå mit indlæg igår (LÆS HER) hvor jeg skrev om, jeg syntes vi alle skulle gøre noget godt for én person hver dag, hele ugen, hele året  – og mest af alt, hele livet, vågner jeg til CNN (igen) og ser, der er sket det man frygter allermest, nemlig det samme som der skete i Nice sidste år, da Bella og jeg var i Frankrig. Copypaste til Barcelona, er der nogle sjæle uden hjerte, der har valgt at frarøve på andres vegne, deres liv, og deres familiers. Og for hvad? Det har jeg stadig ikke helt forstået. Hvad er det vi skændes over, hvad er det der sker, som gør, nogen mener de er mere hævede end andre, at de kan tillader dem at forvolde andre så megen sorg og skade?

Mit hjerte bløder for dem der har gjort det, for hvor er kærligheden i deres liv, hvordan er de endt hvor de er? Hvordan kan kan få en tanke, og udføre det til en handling? Det er mig en gåde. Mit hjerte bløder for alle de familier der har mistet en elsket, en datter, en mor – en sjæl de holdte af. Det bløder for dem som har set hændelsen, de for altid vil være forandret. Det er en ny slags normal, og den ved jeg faktisk ikke om jeg bryder mig om. Vi mennesker har mistet vores hjerte. Vi har mistet og glemt hvad næstekærlighed er. Vi har glemt vi alle er fra samme kød og blod, og vi skal hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hvad vi ikke kan ændre.

Der skal kunne være plads til alle i denne verden. Om det er race eller religion. Om det er forståelse eller empati. Vi skal kunne rumme alle. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, Bella skal vokse op i denne verden, og en dag ud på egne ben. Hvis jeg kunne pakke hende ind i bobbelplast resten af livet, så ville jeg gøre det.

Verden er ikke længere et lige så sikkert sted, som det var da jeg var barn. Måske var det, men vi var ikke så oplyste. Så har medierne også en skyld? Er de også med til at gøre, at had avler had, bare igennem en nyhedsportal? Kunne vi have stoppet det her forlængst, hvis vi havde sat nogle grænser for hvad medierne måtte dække? Jeg ved det ikke, jeg går heller ikke ind for Nord Korea stilen, hvor man bliver afskærmet for alt. Men jeg kan bare se, hvor meget negative medier påvirker mit humør, og hvis det påvirker mig, tænker jeg det kan have en negativ effekt på andre, og hvordan vi opfatter andre. Medier er kun 1 brøkdel af sandheden, så man man bygger sine følelser ud fra det, kan jeg godt forstå nogle folk, nogle gange, har en holdning til bestemte racer og religioner.

Jeg forstår stadig ikke til dags dato, hvordan Singapore griber det an her, for man oplever det seriøst ikke – måske kun fra mig selv, når jeg til tider bliver træt af en Singaporeaner. Men det er jo ikke had, nok nærmere en frustration over deres ‘No caaaaaaan nooooot Ricky’ mentalitet, og intet kan aldrig nogensinde lade sig gøre. Men had til andre er virkelig noget man skal tænke sig om omkring, for det siger mere om dig selv, end det gør om andre. Negativitet skal man ikke sende ud i det offentlige rum, for det kan komme tilbage lige i fjæset og hunte dig resten af livet.

Som jeg har fortalt før, sagde min farfar altid til mig ‘det koster 11 muskler at se sur ud, men 7 og være glad – hvordan kan man så være i tvivl?’ Jeg ville ønske alle var ligesom min farfar, han har den bedste sjæl. Ham og min lillebror, er på hver deres måde, nogle virkelig gode og meget meget rummelige mennesker. Min brors filosofi er at han kan ændre verden, med hans positivitet og lysten til at hjælpe andre, så begynder jeg faktisk at tro på ham. Man kan jo ligeså godt tro på det, end at sige til sig selv ‘jeg ene mand kan intet stille op alene – og jeg kan ingenting udrette selv’, for én skal jo starte et sted, så det gør han.

Han har været fredsvagt i Palæstina, arbejdet gratis i Wales på handicaphjem i 6 mdr. Stået på strøget med et kærlighedsskilt og delt krammer ud. Budskabet var dybere end det, og i en tid, hvor folk havde brug for det, det kom også i fjernsynet fordi mange havde set ham. Han har rejst rundt i Thailand og hjulpet folk i nød, taget uddannelsen som dokumentarist for at dække, hvordan verden er i dag, og er nu personlig assistent for en mand i kørestol. Han er min helt store helt, og jeg ville ønske, jeg kunne være 10% ligesom ham. At alle var ligesom ham.

Hvorfor kan vi ikke bare være gode ved hinanden … for dælan … det er så meget bedre, når der bliver spredt kærlighed frem for had…

Elsker Jer, også jer der til tider sender opkast. Jeg kan rumme det, og tak fordi i følger med.

XX

R

SÅ BLEV DET OGSÅ FØRSTE SKOLEDAG HER..

img_9005

TORSDAG OHHH TORSDAG i dag var Bella´s første skoledag i 3 klasse. Wooow, en stor pige jeg har nu. Med sin nye skoletaske, penalhus og lunchbox drog vi afsted, med nyflettet hår, og uniform på. Jeg var nok den der var allermest stolt, hun havde nok flere sommerfugle i maven, da hun skulle i en ny klasse, med nye kammerater og ny klasselærer. De har rystet posen i år på skolen, så alle de 3 gamle 2 klasser, er blevet blandet sammen, og alle de danske børn er blevet splittet. Hvilket nok er meget godt, da de var 7-8 danske børn i en klasse på 17. Mange har klaget over det, da de mente det var ‘den danske mafia’ HA! Det havde nok lidt ret i.

Vores jetlag, var lige lidt hårdere end vi havde håbet på (ikke regnet med, for det ved vi) men håbet. Så planen var hun skulle i skole i går, men hun var vågen hele natten, så det ville simpelthen ha´været alt for synd. Men i nat sov hun var 20.30-6.15 OPTUR Og 3 klasse det var. Jeg fulgte hende derop, så vi lige kunne se læren an og finde hendes nye klasse. Nu er hun kommet en etage højere op, og det er ret sejt. Jeg husker selv den dag vi kom på 1 sal i 7 klasse. Damn jeg var så sej ( efter min egen mening) så måtte man både ryge og forlade skolen. Ohhh i gamle dage.

Jeg havde lovet og hente hende igen, så det har jeg gjort her kl 14.45 –  det havde været en dejlig dag for hende, med dansk, musik og svømning, og det blev fejret med en kanelsnegl. Vi skulle have været i poolen, men vi har det vildeste skybrud lige nu, så det dutter sgu ikke. En regnbyge herude, det skal man altså ikke spøge med, der kan du godt pakke din paraply væk, og søge dække. For den står som skrædder i helvede. Søg dækning NU! ; )

Nu står den på hygge i sofaen og lige det som hun har lyst til, tænker jeg smadre hende i UNO lige om lidt.

Kys

XX
R

 

RINGENE I VANDET OG KÆRLIGHED TIL ANDRE..

HJEMME HOS OS kører CNN eller BBC hele tiden, når M er hjemme – hvis jeg er alene er det mere The Kardashians eller How I met your mother ; ) Men folk der læser med her, ved godt, jeg ikke har en særlig stærk sjæl, når det kommer til folk der taler grimt til hinanden eller er onde …. Og hold fast hvor er der meget lige nu, der gør mig enormt ked af det. Jeg tror specielt man ser det med andre øjne, når man bor et sted som Singapore, hvor kriminaliteten er lige med 2% – okay ‘low crime, does not mean NO crime’. Men at folk stjæler flowerpots og cykler etc. det er i min verden ikke kriminalitet på det højeste plan. Så når man ser alt det lort der foregår, og hvor skøre folk kan være i hovederne, så bliver jeg vitterligt trist ; (

Skal vi lige tale lidt om:

Hende den smukke journalist Kim Walls der er forsvundet, efter hun har taget en ‘tur’ i UC3 Nautilus ubåden.. WTF? Hun kan jo ikke bare forsvinde, og jeg går ud fra, en Ubåd ikke bare synker…Specielt ikke på samme tid, som en laber brunette har været ombord, og hun pludselig også er væk, som en asiat i en udsalgskø, når dørene bliver åbnet til UNIQLO, og de har lovet en goodiebag. HVOR ER HUN? Hun er som sunket i (havet) jorden! Skal vi vædde med, det her bliver til en film en dag?

TRUMP. DONALD FREAKING DUCK (som Bella kalder ham, bare minus freaking), han giver mig totalt kuldegysninger, og får mig til at føle mig så flov over at være fra den samme race. Jeg ved godt, jeg ikke deler samme syn, som mange af mine fellow Kentucky venner, men igen, når man ser det ude fra, ser man det bare så meget klarer. Jeg sad på flyveren tilbage til Singa og så en dokumentar om Obama, og alt hvad der kom ud fra hans fine sjæl, det havde jeg lyst til at lytte til. Det var fuldstændigt ligegyldigt om det var en debat om gun controle, health insurance eller andet, som har intet med mig at gøre, for jeg skal ikke have et våben, og jeg som dansker, kæmper jeg ikke den kamp, om at have råd til at komme på sygehuset, når vi har brug for hjælp. Så forkælet er vi nemlige. Men han tryllebinder folk, og han får én til at føle at han ‘cares’, det kan man sgu ikke sige om TRUMP. Han virker enormt usympatisk, med rundsavn på albuerne, og det kun drejer sig om ‘hokus pokus Trump i fokus’ han har en modenhed som et barn, og empati på str. med en filuris (og de er virkelig blevet små siden jeg var barn). Det er nok en mand, jeg aldrig lærer at forstå!

Måden at tale til hinanden på. Det har udviklet sig i en virkelig slem retning. Både på de sociale medier, men også hvis man ser et debatprogram på TV, så kan man høre tonen er blevet virkelig på grænsen til pinlig. Jeg har altid haft en filosofi om, man skal ikke skrive noget til folk, man ikke vil sige i egen person. Men det vil folk skide på, de ytre sig, som var der ingen imorgen hvis de ikke lettede deres hjerte, for alle deres forskruede tanker og holdninger. Det er noget jeg ikke forstår, og aldrig kommer til. Mit hjerte brænder, når jeg på facebook kan se, nogle af mine venner skriver negativt nogens vej, for det kan man jo se, det skal man huske. FB er en åben bog – og det har faktisk gjort, jeg har måtte for min sjæls skyld, unfollow mange af dem jeg kender, fordi jeg ikke kunne holde til deres updates, eller måde at begå sig på! Jeg bliver jo lige så ked af det, når der er nogen der skriver noget negativt på min blog. Det tager jeg meget meget nært, og bliver ramt i hjertet.

Rummligeheden overfor andre. I min verden, har jeg aldrig forstået hvorfor, det hele skal være så race baseret eller pegen fingre af alle andre der er anderledes. Om du er brun, gul, lilla, er til det samme køn eller har dværgvækst, så elsker jeg sgu alle. Og SÅDAN er det!! Hvorfor kan vi ikke bare elske hinanden som vi er, og for vores personligheder. Hvis jeg fik ét ønske, så ville det være, at alle kunne elske og rumme andre. De behøver ikke være ‘enig’ i andres måder at leve på, men i hvert fald have respekten for det, så tror jeg vi kommer langt❤️ #makelovenotwar

Tænk nu, hvis man HVER dag, gav et kram til en fremmede. Det kan være en du møder på din arbejdsplads, i bussen/toget eller i Netto. Tænk hvis vi gjorde en god gerning for én person som du aldrig har mødt før. Tænk nogle ringe i vandet af kærlighed, man kunne danne. Jeg vil fra nu af prøve, at gøre noget godt eller sige noget rart til en person, hver dag her i Singapore, og se om Jeg kan gøre en forskel. For jeg tror man skal starte med en selv, før man kan ændre noget for andre ♥

Hvem er med mig?

Dejlig (skulle lige til at skrive mandag…Hello rundtosset) Torsdag.

XX
R

POSTKORT FRA VARMEN..

2c088300-b106-4625-92ae-b21c34022afb

TILBAG TIL HVERDAGEN er nu heller ikke så skidt. Så er vi tilbage i Singa efter 60 dage på ferie (så trænger man også til ferie..hø!) og det skal man lige vænne sig til. At være væk fra sit hjem i så lang tid, og sin kæreste, det kræver sin mand, og en rytme, som man kan holde ud og leve i og med.

Man skal altid lige se hinanden an igen, og finde melodien. Nu hjælper det så heller ikke, jeg kommer  hjem med 55 min’s søvn på skjoldet, så er jeg en ren tikkende bombe, der bare venter på, at eksplodere. Det mindste M sagde igår, der havde jeg bare lyst til at kradse øjnene ud på ham!

Specielt, da han sagde, at næste år kunne det være jeg skulle droppe Skanderborg, da det passer så dårligt med Bella’s skole….. Like that is gonna happen. Jeg lynede med øjnene, og slog med nakken, undlod dog at ytre, hvad jeg egentlig tænkte – for SMUK, får mig til at føle mig lige så levende, som dem der tager til BurningMan i ørkenen. Bare uden kostumer. Jeg har 3-4 dage hvor jeg peaker, og dem skal ingen tage fra mig. Hilsen nogens mor – og SÅDAN er det 🙂

Bella’s skole er startet idag, men hun kommer først om nogle dage, når hun er kommet sig over hendes jetlag. Dårligere en mor, er jeg jo heller ikke – ’siger hun selv’… Nu står den på 3 klasse, så må vi se om M og jeg kan følge med, med alle de lektier der kommer – lad os bare sige, de er pænt generøse med ‘homework’ på hendes skole, og ærligt, er der flere af dem, som var noget vi lærte på Handelsskolen. Så kan man jo tænke lidt over, om man selv hørte efter i skolen, når nu, man ikke kan huske det 🙂

Jeg skal selv tilbage til en normal hverdag, og gang i arbejdet igen, med alle de små ting jeg går og sysler med. Tilbage til træningen og de 100 squats jeg bilder mig selv ind, jeg går og laver, men bare glemmer at udføre. Tilbage til overskud, mine 12 km’s gåture – hamsterhjulet og måske bare være en bedre udgave af mig selv, når jeg er kommet mig over Skanderborg atter er slut! (Snakker jeg for meget om Skanderborg…. neeeeeeeej👅)

Lige nu er klokken 5.20 og jeg ligger og ruller rundt.  Mit jetlag har dog været god ved mig, så håber vi fortsætter denne stime, så er jeg godt tilfreds 🙌🏼

Glædelig Tirsdag (…eller noget)

XX

R

Older posts