NÅR MAN ENDELIG FØLER MAN PASSER IND..

FERIE MOOD. JORDOMSEJLING & DEAD MAN WALKING..

HALLO ER DER NOGEN HJEMME sådan havde jeg det lidt, da vi landede forleden dag, og satte kurs mod Nordhavn, og kørte igennem Københavns øde gader – selvom jeg havde en (skøn) taxachauffør der kavlede hele, så det faktisk var svært at tænke. Men nu bruger jeg så meget tid på at være træt af Taxa, så må man jo vise sig fra sin bedste side, når man nu møder en sød én af slagsen.

Men jeg fik lidt følelsen af, jeg var med i et afsnit af Dead Man Walking. Der var stort set ikke et menneske på vejen – eller det er lyv, der var ham den unge igår, der kørte i hans fars Porche, der gav mig fingeren, selvom Bella sad ved siden af, og tabte kæben helt ned til jorden. Han var ikke på ferie. Desværre! Men ellers ud over det, så er alle bare væk. Folk har travlt med deres ferie i sommerhus, og sejltur ‘rundt om jorden’ eller måske bare Danmark, men det føles som en jordomrejse.

Men selvom mange har alt for travlt til at ses, så er der stadig nogle af mine yndlings folk i det københavnske natteliv. Så jeg har strikket lidt hygger-lige-med-de-bedste-af-slagsen-planer sammen, og min uge kommer til at se således ud.

Idag: Havde jeg besøg af min yndlings Camilla, som jeg ‘bor sammen med’ I Singapore. Bare fordi vi alle er hjemme i DK, så savner man jo stadig hinanden.

Onsdag: Skal Bella i Sommerland Sjælland med sin veninde, og jeg skal til Hornbæk og se mit Skanderborg Crew og lave planer for, hvem bringer hvad.

Torsdag: Skal jeg ha´lavet negle ved Heidi fra Sparkling Nails – og vipper hos The Powder Room ; )

Fredag: Skal jeg hen med Bella til Mormor, de savner hinanden ♥ Så skal jeg til Odense og hente min veninde Eleni, for at køre direkte til Århus. Vi elsker begge Århus, så tager en shopping dag deroppe.

Lørdag: Slappe af, og se veninder på Fyn.

Søndag: Konfirmation på Enø, hos vores venner fra Bangkoks datter.

Mandag: Har jeg møde med Daniel fra Bloggers Delight, vi skal lige kigge på mit layout, og sladre over en kop kaffe. Så skal jeg se Mio og Kat til en skøn dinner på Tribeca, det glæder jeg mig rigtig meget til, vi har det altid så mucho hyggeligt.

Tirsdag: Skal jeg se min veninde Sarah.

Onsdag: Skal jeg mødes med Fra. Guldlog, hvis det kan hænge sammen, med baby, sommerhus planer, og mand på arbejde.

Torsdag: Er jeg inviteret til ‘Dinner og drinks’ hos min veninde Julie Steincke, med en masse søde piger, det ser jeg enormt meget frem til. Jeg glæder mig til at grine og drikke iskold vino ; )

… Så smuttede den uge ++ og man tror hele tiden, man har masser af tid, men det har man sgu ikke. Før man ser sig om, så har man brugt hele sin ferie i Danmark, og snart skal man sætte kurs mod Singapore igen. Men før jeg skal hjem, så skal jeg nå at drikke et glas vino med min underbo Nina, det har vi aftalt, og det skal vi altså nå denne gang ; )

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN ENDELIG FØLER MAN PASSER IND..