TAL PÆNT ... FORHELVEDE...!

DÈT DER MED FØLELSER. VOKSEN LIVET OG RØVHULLER..

giphy

ALT DET MAN TAGER FOR GIVET Idag skulle jeg hente Bella i Roskilde, da hun havde været i sommerhus med sin veninde. Jeg kørte min normale rute ud fra Nordhavn, og op på Strandboulevarden. Der ligger sådan nogle små søde cafeer på alle gadehjørner, og da jeg holder for rødt, kunne jeg se, ved én af de små borde, sad der en fyr og en pige, og havde en samtale. Pigen stortuder, som var der ingen dag i morgen, og det gippede helt i mig. Hvor kan man bare tydeligt huske, dengang man var dén pige, som var hende der havde snot ud af alle huller.. Okay, ikke alle huller, så skulle man seriøst søge læge, men næsten.

Dengang da kærligheden var så fin, uspoleret og enormt alvorlig. Dengang man tit hørte sætningen “det er ikke DIG – det er MIG”… To be honest, var det nok mest mig der sagde det. Men jeg har fået knust mit hjerte, op til flere gange. Men jeg har nok også ofte været drevet af jagten på jagten. Alt det jeg ikke kunne få, det ville jeg ha´. Sådan er tøser jo bare. Hvis man har glat hår, så ville man have krøller. Havde man små patter, så ville man have de store yver, Anja fra Gartnergade havde. Det er den naturlige uforklarlige, tendens kvinder bare har.

Men jeg fik lidt ondt i hjertet, her sad hun sikkert og hele hendes verden blev knust på et sekund. Hun havde måske troet at hendes kæreste ‘Esben’ ville fri til hende, nu hvor solen endelig var fremme, og han havde inviteret hende på morgenmad, på deres første ferie dag sammen. Men sandheden var bare, at ‘Esben’ faktisk havde været mega billig med sit lem, og de sidste 6 mdr. havde han renset rør på Ida fra regnskabsafdelingen, hvor han arbejder – og hun havde bildt ham ind, hun tog p-piller, men det var en stor fed løgn, og nu var hun altså preggos, ligesom alle andre i København.

‘Esben’ var faktisk ikke særlig vild med Ida, men hun gav en god blæser, og det gad hans kæreste derhjemme ikke, hun var sgu også blevet så kedelig. Men nu sad han i saksen…Resten af livet! Han kunne måske også blive glad for Ida, det blev han jo nødt til, nu hvor han havde lavet sådanne noget rod. Det var måske ikke så slemt at nøjes…

JOV DET ET DET… og her kommer min pointe med denne galskab.

Man skal IKKE nøjes i livet. Som i ALDRIG. Hvis man ikke er forelsket i sin kæreste, og her mener jeg ikke, hvor det killer i ‘åse-pigen’ hele tiden, for vi skal også være realistiske. Det kan ikke lade sig gøre. Men sæt krav til livet. Hvis du har en shitty kæreste, der taler grimt til dig, så skal han ud til højre. Har du lange smukke tynde ben, så dæk dem ikke med lange tekstiler, tag alle dine slutty korte kjoler på, for det fortjener du. Vil du gerne til New York, så skal du sgu ikke nøjes med Lalandia, så må du vente til du har penge nok, for til New York skal du satme. DRØM for helvede – og drøm STORT.

Så har du en kæreste der har knaldet med Ida, så skyder du sgu brystet frem, og så tager du de høje stilletter på, og de bundløse trusser, og går ud, og knalder med den første du møder (altså hvis han er lækker), og så kommer du videre. Livet skal ikke spildes på røvhuller, der ikke vil en det bedste. Man skal være glad, og ikke kun sporadisk, og aldrig med en følelse af man nøjes, for det fortjener du ikke, og det fortjener din lortede kæreste ikke at få lov til, at vidergive den følelse til dig.
Ingen gør noget mod dig, som du ikke tillader, men nogle gange forlader modet en, og den skal man lige støve af igen, og finde det frem. Selv Britney har været igennem det ; )

HUSK DET du fortjener det – og hvis du er pigen, der sad på cafeen, så giver jeg sgu en krammer ♥

XX
R

5 kommentarer

  • Pisse godt skrevet! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Shit Rikke! du er for grineren, sad bare og læste Esben/Ida historien og tænkte, hvor bærer det her hen? haha. Det er sku fint skrevet, tak 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Elsker din tilgang til livet og din humor – tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Kære Rikke,
    Hvor ville du gøre det godt i en brevkasse!
    Jeg synes, at din tilgang til mange ting er beundringsværdig. Du virker som en sand powerwoman, som ikke giver en f*ck for noget – HALLELUJA!

    Tak for fede indlæg – blev endelig ved 🙂

    Kh en TROfast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så ret! Rigtig fint skrevet 🙂
    Livet er for kort til røvhuller eller at leve halvt. Man skal gøre det der gør en glad, for lige pludselig en dag kan der ske noget som gør at alting pludselig vendes på hovedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TAL PÆNT ... FORHELVEDE...!