DET BEDSTE JEG NOGENSINDE HAR GJORT // LØFTET BRYSTERNE..

SØGANG. SØHEST & 24 TIMER TILBAGE..

BLUE OCEAN i dag har været en fantastisk dag, sådan en af slagsen, som man gemmer i sin glædes-minde-æske. Vi var 15 (7 voksne og resten børn) der lejede en båd sammen, og bare skulle sejle rundt, og nyde livet, og glemme alt om hverdagen og leverpostejsmadder (og at nogen fylder 35 i morgen…Crap) … men hvem tæller – og vise børnene hvordan man snorkler og begår sig i vandet, når man er en anelse længere ude, end bare i svømmeren. Vi havde både pakket drinks, snacks i lange baner, så vi kunne overleve en uges tid ude på vandet, hvis noget skulle ske…

Det startede ikke helt som det skulle, vi fik båden kl 9.00 som aftalt, men da vi til at starte med sejlede ud, gik vores joystick ud som styrer båden – tilbage til havnen, og få fat på ejeren – han mente ikke det var et problem, for man kunne bare sætte den på manuel. Nuvel, vi behøver da heller ikke være så tekniske, vi (de) er dog født i 70’erne.  Vi sejlede atter munte ud igen, hvor 5 minutter senere, gik den éne motor ud af de 2 der styrer båden, og så var vi pludselig ikke så kække mere. Vi turde ikke tage chancen med så mange ombord, så tilbage til havnen igen (vi kendte jo vejen), for af finde en løsning, og det endte med, vi fik én hvor der var plads til 20 personer i stedet OG med anlæg og kahyt, så var lykken gjort for børnene ❤️ musik redder bare man ting, selv dårligt humør 🙂 Ejeren var ikke meget for at give os den fancy båd, for han havde nok luret, hvor meget svineri så mange børn kunne lave, men han havde ikke gennemtænkt hvor meget ballade 9 kvinder kunne lave, for det var, hvor mange vi var ud af 15. Og det ville være dumt. Rigtig dumt. Det har selv vores mænd fattet nu, efter 11 år. HA!

Vi sejlede til en lille Ø der hedder Port-Cros, hvor vi kommer hvert år og spiser frokost. Den eneste måde man kan komme dertil er at sejle – hvilket jo ikke er pisse fedt, når man finder ud af, på vej hjem, i de vildeste Titanic bølger, at Bella har glemt sine nye sandaler der… Dåååååhhhhhhh!! Nå men Fuck Fuck da, vi ses da bare næste år.. det er også kun 2 par på 2 mdr. Indsæt Emoji abe, der river sig i pattøjet.

På vej tilbage ind til land, ender min fine kasket med at ryge over bord i en tornado blæst, og flyve længere bort end øje rækkede, men min svoger og nevø havde falkeblik, og fandt den sørme igen. Jeg kunne ikke være mere taknemlig lige der, for solen bagte, som var jeg en bagekartoffel der var ved at være ‘over done’ 🙁

Så vi var 15 mennesker på båden, der prøvede at holde fast med liv og lemmer, da blæsten virkelig tog fat, og da vi endelig 17 km til vands, senere kom i land, var der ikke en tekstil der var tør, og et par solbriller man kunne se ud af. Men de små tøser, de havde haft en fest hver gang båden gik op og ned. De skreg så meget, så man blev i tvivl om man var til en Bieber koncert, og lige havde sunget første vers af Despacito.

Men som Hella siger i Papmarché reglen, når noget går i mod en, så er det bare med af smide glimmer på, og op på kaminhylden. Og det kunne ha’ endt med, vi slet ikke fik en ny båd. Jeg kunne ha’ mistet min hat for altid. Vi kunne ha’ tabt begge motorer. Bella kunne ha’ glemt MINE sko, og det havde virkelig været en katastrofe. Og jeg kunne ha’ været blevet helt forbrændt – så alt i alt, var det en rigtig vellykket dag, med masser af glimmer, og dem skal man værdsætte og huske på, lige så vel, som de perfekte dage ❤️

Nu vil jeg hoppe til køjs, for der er 24 timer til jeg har fødselsdag, og jeg skal vågne lige så smuk, som var jeg 34. Godnat 🙂

XX
R

2 kommentarer

  • Camilla

    Kæmpe tillykke og tak for at dele stort og småt på din fine og sjove blog. Så god inspiration at jeg nu ejer et stribet frøsæt fra Nørregård (som ungerne synes er ok men måske ikke er helt vilde med at jeg har på…😉😁) og to styks mørkeblå veloursofaer og et Marokko tæppe haha. Nyd det maks, jeg elsker simpelthen også Sydfrankrig men i år står den på de danske farvande plus lidt svensk i “ny” sejlbåd- Frankrig må vente. Hav en fantastisk dag😉🇩🇰🇩🇰🇩🇰🍾

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hej Camilla,

      Tusinde tak, fordi du gider følge med, det værdsætter jeg utroligt meget. Og godt sådan en gammel krage som mig, stadig kan inspirerer nogen ; )

      Kys og Møs
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET BEDSTE JEG NOGENSINDE HAR GJORT // LØFTET BRYSTERNE..