NÅR VI SES IGEN // BALI BOUND..

NÅR MAN TIL TIDER BARE ER VERDENS DÅRLIGSTE MOR..

(Min sovemakker de næste 9 dage, mens faren er ude at rejse #bellasark)

JEG HAR NOGEN GANGE et overskud der kan ligge på et cafebord, og jeg hader mig selv når det sker. Det sker når jeg bliver presset, og når jeg har været udsat for nogle situationer, hvor jeg ikke har fået nok søvn, har været for meget ude, og ikke fået slappe af – og når jeg bliver presset, så bliver jeg verdens sureste bitterfisse. Og hende er jeg altså ikke fan af! Om det bare er mine efterveer fra da jeg blev kørt ned, og det gør det svært for mig, at få ting i kasser oppe i hovedet, det ved jeg ikke – og jeg ved ikke om det nogensinde bliver godt igen, men man kan jo bare håbe.

I morgens da kl var 6.10 sidder Bella i sofaen, hvor hun altid spiser sin morgenmad (don´t judge) men det er sgu tidligt, så vi sidder altid sammen, og prøver at få en hyggelig morgen sammen, selvom hun er træt og uoplagt – og egentlig ikke gider at spise sin mad. I morgens havde hun fået havregryn med 2 skefulde chokopops, så ungen bare gad at prøve på, at få noget ned. Jeg kan meddele for dem der ikke ved det, men 2 skefulde chokopops, det farver ikke bare mælken lidt. Det farven den MEGET. Så da der pludselig lyder et Upssss… over fra hendes side af sofaen, og jeg kigger på hende, og kan se, at den skål med morgenmad hun havde fået, den er pludselig blevet til et HORNSLET maleri på min hvide sofa og hendes nye natkjole…

Normalt har vi altid et hvidt tæppe henover vores sofa, da vi heletiden har solcreme og alt muligt andet snask på os, og derfor er det rart at beskytte vores den med et cover. Når jeg siger beskytte, så er det ikke en dyr sofa, det er bare en Ikea, men den funger, jeg er glad for den – ergo passer jeg på den og putter et cover over den – Men det var sørme til vask, da Bella havde sparket til M´s kaffe i weekenden da de sad og så X-factor, hvilket resulterede i jeg havde kaffe ud over hele tæppet, og det måtte til ‘rens’. Jeg var ved at være pænt træt af hendes useriøse kropsdele. Så da hendes havregryn og chokomælk landede i sofaen var der altså intet at tage af og vaske, andet end alle dens pudebetræk!! Grrrrrr!!!

Jeg mistede totalt overskuddet, og råbte af hende. Jeg siger grimme grimme gloser, som ingen burde sige til nogen (ahhh så slemt var det nu ikke) men jeg skældte og smældte, og spurgte hende om hun var helt fra den, og om hun ikke kunne sidde pænt, det var jo ikke en jordhule… Baaaahhhhh.. Lortemor bukket i neon.! Jeg stopper op og kigger på hende, og ser en pige der sidder helt nøgen, da jeg har revet hendes natkjole af hende. Hun ser helt skræmt og bange ud – og det går op for mig, at hun jo er bange for mig…. Mit hjerte blev knust i 1000 stykker… Jeg havde simpelthen talt så grimt til hende, så hun var blevet bange for sin mor, hende som hun altid skal kunne regne med. Hvilket menneske er jeg?

Hun elsker mig SÅ meget, og siger nok 20 gange om dagen hun elsker mig – selvfølgelig fordi hun bliver det samme. Men det blik i hendes øjne og hendes svage stemme der bange stammer “Undskyld mor, jeg gjorde det ikke med vilje”, fik mig bare til at indse, at selvom man er en stor pige på 8 år, så er man ikke voksen, men det er Jeg. Jeg er voksen og jeg skal kunne håndtere sådan en situation, og det er jo virkelig noget JEG skal arbejde på.

Hvis du er mor og også mister besindelsen fra tid til anden, så ved du hvad også hvad jeg mener. At være nogens mor, det er bare verdens hårdeste opgave, og man holder aldrig fri. Nogle gange bliver man bare presset op i et hjørne, hvor man ikke længere kan kende sig selv. Det er selvfølgelig ikke okay, men jeg tror nu det er meget normalt. Dog fordi alle andre gør det, behøver man jo ikke selv at gøre det – man skal altid sigte mod at være den bedste udgave af sig selv, man kan være. Det er i hvert fald min mission fra nu af ♥

Kys fra en mor der skammer sig, og som ville kramme og kysse på Bumbum i nat ; (

R

12 kommentarer

  • Kender udemærke de situationer – havde selv en i sidste uge, hvor den store på 10 fik et møgfald fordi hun tabte sin lille plantekasse, så der var vådt jord over gulvet og op af vægge og selvfølgelig lige inden vi skulle ud af døren, den dag hvor der var fremvisning om eftermiddag.
    Så har man det bare mega dårligt bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Ej, den er også bare mega æv. Man glemmer til tider de er små mennesker og ikke voksne – men det er også fordi, de til tider, opfører sig som om de er det… Du vil gerne være stor, men du vil ikke behandles som en stor. Ligeså forvirrende for os, som det må være når mænd går i byen, og ser en 15 årig pige, der ligner hun er 25 pga af alt det krudt. De vil også gerne være voksne, og så bliver de også behandlet og set på som nogen, men indeni er de bare børn. Jeg bliver sgu da selv i tvivl nogle gange. Er du voksen eller er du barn? HA!

      ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eleni

    Det sker for os alle ❤men ja total dårlig samvittighed efter 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sødeste du. Du er en dejlig mor. Og et menneske. Det er først et problem, når man ikke selv kan se, at man har handlet uhensigtsmæssigt og ikke siger undskyld efterfølgende. Jeg kan også være en tordensky. Jeg hader også den side og bliver så ked af det, når jeg mister fatningen. Men jeg tror at det vigtigste er efterspillet. Klem til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Tak søde, tak for dine varmende ord. Nogle gange, så rammer PLUS og MINUS polen bare hinanden, og så er der FIIIIIIIIREEEEEE ; ( Jeg har heldigvis tænkt over det de sidste par dage, og så langt ud skal den ikke igen ;(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Kæreste Rikke
    Du er en fantastisk mor, og din datter er en heldig pige 😉
    Vi kommer alle til at ‘koge over’ en gang i mellem, og når man, som du, ofte står alene med hele ansvaret, kan det pludselig bare blive for meget.
    Tilgiv dig selv, og når du siger “undskyld” til Bella, så lærer du hende samtidig en vigtig livslektie – nemlig, at alle kan komme til at fejle, og at det er vigtigt, at man så tør stå ved det og sige undskyld bagefter.
    Kærlige tanker
    Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Tak Jette, du har ret, det er mere hvordan man handler bagefter, og den tror jeg hun har fattet, at man aldrig skal være for stor til at sige undskyld ❤️

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Esbjerg

    velkommen i klubben.. hvor man både elsker og sommetider er bare mega træt af dem, ligemeget hvilken alder de har. så det bliver ikke nemmere.. men jeg er blevet bedre til at styre mig, og hidser mig ikke så meget op mere.. Dette er en fordel ved at blive ældre… Hatten af for dig… Du er en modig kvinde , der fortæller om dine følelser, der for mig godt kan være tabubelagt. så vi andre kan se at vi trods alt er i samme båd, på trods af alderforskellen. mega sejt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Du har ret Marianne. Man elsker dem ubetinget, men til tider er de også bare en ´pain in the assy´. Jeg vil bare gerne opnå med det, at andre ikke føler sig ‘forkert’ på den, for vi er alle bare mennesker, og til tider betvivler jeg da selv, om jeg er ene om at føle sådan – derfor er det dejligt at blive bekræftet i, det er jeg ikke. Overskuddet kan bare forsvinde, og så er der ikke mere at skyde med.

      Tak for din søde kommentar ‘Farmor’ ; )
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hatten af for at du deler det med os. Kan sagtens sætte mig ind i din oplevelse og reaktion. Det der gør mest ondt, når jeg farer op, skyndes mit ofte ikke eksisterende overskud og energi. Kan så slå mig selv i hovedet bagefter, at børnene skal lide under det. Et eller andet sted er det næsten befriende, at andre reagerer på samme måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Av av av. Hvor er det sejt af dig, at du deler det! Det er en side af sig selv hvis eksistens, man helst vil gemme væk og ignorere. Jeg har en datter på 16 måneder, som for første gang sådan rigtig tester grænser af. Jeg siger “nej!” hele fucking tiden og giiiider snart ikke mere. Får så dårlig samvittighed, når jeg bliver sur og mister tålmodigheden. Jeg havde egentlig satset alt på, at det var en fase, men jeg kan lidt forstå på dig og kommentarfeltet at sure-mor popper frem af og til i de næste mange år. Suk…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR VI SES IGEN // BALI BOUND..