EN NY WEEKEND TRUER..

NÅR DET KVINDELIGE GØR ONDT // SKAL VI SNAKKE OM DET..

(Billedet har ikke noget med indlægget at gøre, men den var bare fin, pink og positiv ♥)

Jeg har lige været OFF et par dage, og det er simpelthen fordi, jeg har haft så ondt.. Ikke i hjertet, men i maven.. Jeg har længe haft problemer og udfordringer med understellet aka. de kvindelige dele, og det har jeg egentlig altid haft, når jeg tænker over det. Det er dog blevet værre efter jeg har fået Bella (damn unge, hun skylder så meget på den konto) Men Jeg har tit døjet med,  menstruation flere gange på en mdr. og ikke noget, som bare har været et lille ‘nys’ og så var det væk igen, mere ala niagara vandfaldet, dobbelt op på natbind, så jeg ikke endte med at drukne M i løbet af natten eller det lignede ‘Making a murder’ når vi vågnede…

Nu er det ikke fordi i skal vide alt om mig og mit understel, men jeg tænker,  jeg ikke er den eneste der sidder med de her udfordringer, og derfor er det måske meget nærliggende at dele de her udfordringer med jer. For alt er ikke så perfekt som det ser ud på de socialemedier – og ingen af os, skal prøve at lade som om det er. Ikke her hos mig i hvert fald, jeg er 1000 gange mere et mess end mine billeder viser, og det har jeg det faktisk super godt med.

Historien er; for et par mdr. siden der fik jeg slet ikke min menstruation – for første gang nogensinde, ej altså det gjorde jeg så heller ikke, da jeg blev gravid med Bella, men ud over det, og her vidste jeg bare, jeg IKKE var gravid…! Var overbevist om, jeg enten var gået i overgangsalderen eller noget der var værre.. Jeg blev undersøgt, og fik af vide, at sådan noget kunne godt ske, når man kom op i alderen.. sikke en BITCH af en gynækolog.. Så sad hun der i sin Chanel dragt, sine PRADA stilletter og Hermés taske, og fortalte MIG, jeg var ved at blive ældre…!! Jeg skulle nok vise hende, hvem der var ældre, og det var i hvert fald ikke mig. ‘tænkte hun/ aka mig‘ mens hun/jeg sad der i sine Birkenstock sandaler, og oversize bukser, ikke fordi de var pæne eller moderne, men fordi de var behagelige, og der var plads i dem, hvis man fik lyst til at spise et stykke kage…!

Hvem sagde jeg var blevet gammel og magelig.. FNYS.! Jeg måtte trække vejret dybt, og håbe på, jeg ville få det næste mdr.

Så man skal passe på med, hvad man ønsker sig… For i sidste mdr. der stoppede min menstruation så slet ikke, og jeg gik 17 dage hvor jeg blødte non stop, jeg var som en zombie. Jeg var træt, jeg var svimmel, jeg var sur og jeg var sulten. Jeg gik igen til min kloge ‘kvindelæge’ og fik en snak med hende, og hun lavede endnu en scanning ‘down there’, og fandt 4 cyster, som jeg bestemt hverken havde bestilt eller der havde været tegn på, jeg havde sidste mdr. da hun scannede mig. Hun mente dog ikke, de var ‘onde’ eller jeg skulle være bekymret.. IGEN.. det kunne ske, når man kom op i alderen og ens hormoner ændrede sig. Men jeg havde intet sidst da hun scannede mig, og det fandt jeg bare mærkeligt. Hun gav mig nogle piller jeg skulle tage – for det gør de jo bare herude, jeg ved ikke om de får et cut af den fortjeneste på medicin de sælger – i så fald, så giver det mening, hun sidder der og ligner en designer butik har kastet op på med – men, med en pris på 2000-3000 kr for en konsultation og en scanning, så er der nok også lige råd til et par GUCCI sko i ny og næ.

Men hun gav mig de her piller for den skulle stoppe, da det var 2 dage før jeg skulle på cruise, og det var måske ikke så fedt, at besvime på båden af blod mangel, der er ret langt til land, så jeg tvivlede slet ikke på hende.. jeg tog imod pillerne, som var det vingummi vitaminer til børn, jeg kunne ikke mere, jeg var så ‘over’ det med at have gæster på besøg fra Rødby. Nu skulle det bare pis´a´!

Fulgte hendes retningslinier, og har taget dem til der ikke var flere tilbage, og på kort tid, kom det tilbage, med en fart, der er hurtigere end Kevin Magnussen på en Formel 1 bane. Jeg fik af vide, jeg skulle ringe på første dag af min næste period, og så skulle jeg komme tilbage til hende til en scanning på dag 5 (igen til den nette sum af 3000 kr…skyd mig) – så det er på mandag, og jeg håber virkelig på, de cyster er gået væk igen, og de har fundet ud af, de skulle faktisk have besøgt naboen, og ikke mig, for jeg er sgu ikke ‘gammel‘.

Det er så vigtigt man lytter til den lille stemme som fortæller ‘der er noget galt‘, og går til lægen og bliver undersøgt. Jeg skulle slet ikke have gået i 17 dage før jeg blev undersøgt, for det kan gå så hurtigt hvis der er noget galt, nu er det ikke fordi jeg tror der er noget galt, men tænk nu hvis der var eller er, så er det bare dumt ikke at få det undersøgt med det samme. Min veninde mistede hendes aller bedste veninde til underlivskræft, og det skræmmer mig helt vildt, jeg er så bange for at få det, og nogle gange har jeg usunde tanker om, det er den måde jeg også skal herfra på, men så husker jeg lige på, jeg er blevet spået til at blive 100 år, og hvis jeg når den alder, så er jeg sgu meget tilfreds.
Men jeg har vitterligt ikke styr på min cyklus. Jeg aner ikke hvornår jeg har ægløsning. Jeg aner ikke hvor mange dage der er mellem den ene til den anden. Jeg ved nogle gange kommer den tit, nogle gange færre. Åbenbart nogle gange slet ikke – og andre gange bliver den længere end ønsket. Jeg ved ikke om jeg ikke kender min egen krop, eller om den bare skifter som vinden blæser.

Måske ER jeg ved at blive gammel, og måske jeg er i en form for forandring, der sker jo noget i kvindekroppen hele tiden – hvad end det er, så håber jeg på jeg bliver lidt klogere på Mandag, så send endelig positiv karma min vej. Selv hele vejen til Singapore, jeg har brug for det.

♥♥♥

R

11 kommentarer

  • Lene

    Hej Rikke

    Der er så mange der døjer med understellet, kender flere på en eller anden måde har smerter, bløder eller har andre kvaler, jeg selv inklusiv. Jeg har i så mange år jeg kan huske tilbage haft smerter, blødt og været dårlig og utilpas, har været på og ikke på p-piller pga at at jeg fik store cyster som gjorde så afsindigt ondt, fik opsat spiral og det gik fint i 10 år (var en af de heldige) og så skulle den skiftespå ny, det var den 3, det ville så ikke lykkes, jeg blødte i 1½ år næsten uafbrudt, smerter og ubehag, scanninger viste også at jeg havde cyster (godartede) med de kan give mange smerter, endte med at få livmoderhalsbetændelse med indlæggelse til følge, valgte så at bruge min private sundhedsforsikring og kom til en konsultation hvor jeg fik forskellige valg, der i blandt, at få fjernet livmoder, æggeledere og de cyster der var kommet, jeg valgte denne løsning og selvom jeg var ved at skide kameler af angst, så er det den rigtige beslutning jeg tog, jeg har det så godt, ingen smerter eller blødninger, der er fuldstændig ro.Jeg er mig selv igen og har overskud fordi jeg ikke skal bruge tid på smerter og bekymringer, jeg kan kun anbefale denne løsning, selvfølgelig med det i mende at jeg ikke skulle have flere børn, jeg er 45 år og har en dejlig knejt på 15, jeg skal ikke have flere børn, jeg skal have en godt voksenliv og det har jeg fået. krydser fingre for at alt er ok, tænker på dig.

    Knus og kram Lene ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hej Lene,

      Det er meget interessant for mig, den information du skriver til mig, da jeg har tænkt på det 1000 gange, og jeg kender flere der har fået det gjort. Hvis jeg må stille et privat spørgsmål, og du er velkommen til at svare på Rikke@looklab.dk – men hvis man fjerner alt det, går man så ikke i overgangsalderen? Sker der ikke noget med kroppen, når disse ´dele´ som er så fundamentale i vores kvindelighed. Jeg er egentlig ikke bange for at få noget fjernet, er snart blevet opereret så mange gange, at det slår mig ikke ud. Men jeg er enormt bange for at gå i overgangsalderen, svedeturer – jeg bor ligesom i 36 grader, her sveder jeg nok i forvejen ; ) …og øgelsen i vægt?

      Men skal være helt ærlig når jeg siger, jeg har virkelig tænkt på det.

      Knus
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først tak fordi du tager sådan et emne op, vi skal huske at få det understel tjekket! Også selvom det koster en Gucci sko hver gang, for det er vores helbred, og når homonerne fucker up, tja så er jeg i hvert fald ikke i balance!
    Jeg håber virkelig at det ikke er noget <3 knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone H

    Åhh hvor jeg føler med dig. Understellet skal tjekkes nu og da. Specielt hvis noget er unormalt. Havde selv for nogle år tilbage en periode hvor jeg også blødte MEGET længere end normalt. Fik en recept og det hjalp heldigvis. Har i mange år brugt spiral så det med tjek følger jo med…. er dog skiftet til en med hormoner da mine månedlige blødninger er alt for kraftige og smertefuld. Var dog i tvivl da jeg fik fortalt at den godt pludselig kan udeblive en måned det er helt normalt😯. Dette har været lykken for mig. Sender alle mine gode tanker din vej med håb om at alt er godt på mandag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg har været alt igennem. Hormonspiral, kobberspiral, P-piller, minipillen. Jeg kan simplethen ikke tåle det. På begge spiraler blødte jeg næsten nonstop i 1 år… ; ( Jeg ville elske bare at have sådan en, og så ikke skulle tænke over det… Det fylder klart alt for meget. Én af de eneste ulemper ved at være kvinde ; (

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God bedring søde Rikke.

    Der findes en ret fin app, der hedder Clue, hvor man kan holde øje med sin cyklus. Den giver også information om, hvornår noget er normalt eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg har haft en med en blomst på, men så viser den der er 2 uger til min mens, og så kommer den sgu 14 dage før – jeg har ingen retningslinier. De kommer og går som det passer den ; ) Men den CLUE den kender jeg ikke, den vil jeg helt sikkert downloade. Tusinde tak for tips ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Sender al den bedste karma og de største knus i din retning!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Min erfaring er, at man skal tage cyster ganske alvorligt, forstået således, at man holder øje med dem og forsøger, at komme dem til livs. I DK, har jeg både fået dem “trykket” ved hjælp af hormonpiller (jeg tror at det var a la p-piller i en lidt stærkere version). Jeg har også fået en fjernet ved operation (det er dog 30 år siden. Måske gør man ikke det længere) Min sidste cyste havde heldigvis gjort så ondt, at jeg tog på hospitalet, hvor jeg opholdt mig da den sprang, med to liter blod i bughulen til følge. Derfor reddede jeg livet, for læger og sygeplejersker kom springende og akut opererede mig. Jeg håber ikke, at du synes, at jeg maler et skræmmebilledet, men opfordrer dig bare til, at være opmærksom på at cysterne ikke ” vokser amok” i et uopmærksomt øjeblik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg giver dig SÅ meget ret, man skal tage det SÅ alvorligt – underlivet det skal man ikke undervurderer, det skal der handles på med det samme. Jeg føler ikke du tegner et skræmmebillede, tvært om. Også derfor jeg handler meget alvorligt på det. Jeg kan mærke der er noget, så jeg skal nok komme det til livs. : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN NY WEEKEND TRUER..