NÅR MAN ER FIRST MOVER..

TING JEG HAR LÆRT VED AT VÆRE PÅ CRUISE..

img_3069

THEY SEE ME CRUISING Det at rejse på cruise, er jo virkelig et spørgsmål om temperament hos hver enkelt. Enten er man til det, ellers er man det slet ikke. Jeg har været på cruise før, for mange år siden – og jeg elskede det. Cruise er forskelligt alt efter hvad alder, klientel og firma man rejser med. Men jeg har lært rigtig meget på det her cruise.. Eksempelvis….

OKAY.. Lad os starte med tempoet blandt folk på båden… Det er helt klart nummer ET… Hvad skal der på?? der skal TEMPO på!!! Det er der sgu ikke meget af, og det er ved at drive mig til vanvid. Selv en snegl kan overhale de mennesker der er med på båden. Det er lige fra i buffeten, på gangene & toiletterne… SO SLOOOOOOW.. Zzzzzzzzz… Dette gælder dog IKKE…

…Solstolene, dem skal man ingen gang prøve at nærme sig, når de ældre mennesker og ‘PRO’ Cruise gængere, skal have en solstol rundt om poolen, for det er altså ikke for sjovt. De står gladeligt op kl 5.00 om morgenen, for at reserverer 700 stole til Dem og deres pensionist rejsegruppe. Jeg har til dato efter 10 dage på vandet, endnu ikke nået at få en solstol. Og de beholder dem helt til det bliver aften, de skulle nødigt lade stolene ‘gå’ henover frokosten, for hvor skulle de så ligge?? Nej, solstolene, de er ikke for sjovt… eller i…

….Isbaren, som åbner efter frokost, der har Bella prøvet at være på vej hen for at stå i kø, så nærmest blive ‘bodyslammet’ af en ældre dame, for at komme først, og så er det lige gyldigt, om de har humpet med stok eller blevet kørt rundt i kørestol hele dagen… Til isboden, der skal de først, og så kan de pludselig godt gå.

Når der står ‘All you can eat’ så tager folk det altså meget bogstaveligt… De tager så meget mad op på deres tallerken, de kunne brødføde én hel familie fra Nyborg. Der bliver dog intet levnet, for man skulle jo nødig nå at blive sulten, inden aftensmad igen.. Der er jo kun før frokost snack kl 12.00, frokost, frugt 24/7, snack kl 16.00 og burger kl 17.00 –  hvor derefter buffeten åbner igen kl 18.00

Det er jo kendt man med alderen skal oftere på toilettet – det skal selv jeg, og jeg er 34 år gammel. Så det kan godt være noget af en udfordring, når man er 2000 mennesker der drikker (og spiser) som ’svin’, at man så skal på toilettet 20 gange om dagen… Der er altiiiiid kø ved toiletterne. I hvert fald ved pigerne, nu har jeg jo af gode grunde ikke besøgt herrer toilettet –  og jeg kan informere, at man med alderen, mister lidt af sin hørelse, når man går på toilettet, og muligvis også kontrollen over sine luftveje/kanaler…….. Har jeg opdaget. Jeg har i hvert fald været vidne til mere, end hvad jeg ville have oplevet hvis jeg havde været på cruise med min egen aldersgruppe ; )

Jeg har også fundet ud af, når man bliver ældre, så har man ikke samme forhold til kønsbehåring.. Dette er specielt slemt ved kvinderne – det kan også være det årti de er født i, og fokus på intimbarbering, den måske ikke har været på sit højeste. Eller jeg bare ikke har været eksponeret på én gang, af så mange ældre kvinder, som gladeligt lufter det.

For ikke at snakke om mændene.. Og her bliver jeg i tvivl… Jeg kan ikke finde ud af, om det drejer sig om, de ikke har fået nye badebukser i megeeet laaaang tid, eller om deres ædler dele, bare søger mere mod jorden med alderen.. her snakker vi om tyngdekraften. For af en eller anden grund, der sniger deres private dele sig altså ud af enten det ene bukse ben, i deres meget stramme svømmeshorts, eller kuglerne går ‘syd på´ og faktisk ender med at hænge lidt der og dingle, til alle mands skue – jeg forstår dog ikke, de ikke kan mærke det.. Der må da på én eller anden måde komme en form for ‘vind’ en gang i mellem, som straks ville alarmerer mig om at noget hang ‘ude’… Men det gør der altså ikke, og jeg har nok på denne tur, set flere testikler end jeg har gjort hele mit single liv…næsten ; )

Når man er på Cruise, så skal man have fuld valuta for sin drinkspakke, og den får fuld smadder hos mange af gæsterne. Her på cruise, der sidder man som regel ved det samme bord og spiser, og specielt fordi vi er 9 der rejser sammen, så har man et fast bord. Derfor kan vi også rigtig følge med, og blive underholdt, når vores ‘naboer’ bliver vist til deres bord. De er englændere og de får bare kørt noget sprut indenbords, og det er hele dagen. Én af konerne, hun bliver ikke bare fulgt til bordet af hendes mand, hun bliver “styret” af ham, da hun er så fuld. Han bliver næsten nødt til at have hende stående på hans ‘fødder’, så han bare tager ét skridt, og hun så bare følger med. Under hele middagen, bliver han næsten nødt til at fodre hende, da hun hverken kan se ud af øjnene eller ramme munden. Jov Jov. Det er Dinner and a show.

Ældre mennesker, de er tosset med at få taget billeder, om det er ved bordene hvor vi sidder, eller når der er galla, så stiller de sig gladeligt og får taget billeder op ad en eller anden latterligt baggrund, af et bjerg, som de aldrig har besøgt – eller en solnedgang de aldrig har set.. Ældre mennesker er TOSSET med at få taget billeder – OG shoppe billigt taxfree. Det skal man heller ikke kimse af. 2 FOR 1 and Buy 3 Get one FREE…. Billeder og Shopping, det er nam nam!

Så er folk der er på Cruise også bare tosset med ‘Cruise Shows’, som man kan se om aftenen. Der er 2 shows, for der er 2 seatings til aftensmad. Et show kl 19.00 og et kl 21.00 – der skal man altså være hurtig, hvis man gerne vil have en plads, som ikke er ude i gangen, for de står der liige når dørene åbner, og de skal bare først, så må børnene altså bare pisse af. Jeg hader selv Cruise Shows, men Bella synes det er en fest, så det skal vi selvfølgelig se, man er aldrig gladere end sine børn!

Der er mange ting man lærer når man er på Cruise, og det er virkelig en kæmpe oplevelse at være her. Nogle ting ville man ønske man aldrig havde set, og kunne slette igen fra sin hukommelse og nethinde – men ellers kan jeg kun anbefale det. Noget man dog skal gøre, hvis man rejser med børn, det er at undersøge om det skib man planlægger at rejse med, om de imødekommer dét at have børn med, og så er det en god ide børnene har nogen at lege med. Rejs gerne i par, eller som vi gør med fætter og kusine på 13 og 16 år, det er bare en fest, specielt når man har sådanne nogle dejlige af slagsen. Bella er meget heldig ❤️

4 kommentarer

  • Haha, ja, der må være en del underholdning i at kigge på folk og familier i både buffet og baren på sådan et sted 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    You know what they say – der er tre slags mennesker,der tager på cruise:

    The newlywed
    The overfed &
    The nearly dead!

    Jeg har selv mit første cruise til gode, men det lyder temmelig underholdende haha 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hahaaha. Den er sgu god – Så tager vi sgu på en tur sammen om 40 år, og får os en god griner ; )

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN ER FIRST MOVER..