LEKTIE HJÆLP // KAN DU HELLER IKKE FØLGE MED I DIT BARNS LEKTIER MERE??

NÅR MAN ‘BARE’ ER EN FAMILIE PÅ TRE..

HVAD UDGØR EN FAMILIE??  Sådan en rigtig familie? Kan man godt ‘bare’ være 3 personer i en familie, og så stadig blive accepteret af omverdenen? Det er blevet bedre med årene, måske også noget at gøre med jeg er blevet ældre og folk tør nok ikke at spørger mig mere i frygt for, de får et ubehageligt svar.. ; ) Har truet flere med, hvis de spurgte mig igen, så ville jeg losse dem i løgposen, så det giver jo ligesom sig selv. Vores familie og venner er næsten også stoppet med, at spørger om vi skal have flere… Jeg har ikke haft planlagt vi skulle have flere, dog vil M rigtig gerne have én lille baby mere – han har også en bror, og for ham er to børn et rigtig godt tal. Men jeg ønsker mig også en lyserød elefant, og hvis man ikke er hjemme til at passe den, så kan man ikke få sådan en 😉

Men jeg mener man skal gøre det man føler er rigtigt, og det man kan rumme – man skal kunne se sig ud af det liv man lever, og når jeg tænker på hvor meget M rejser, så er jeg godt klar over, hvem der vil komme til at være mest på, og hvem der vil være mest træt, og hvis liv der vil blive ændret mest… Moi ; ) Og det er jeg ikke sikker på jeg vil finde glæden i.. Men man kan ikke gradbøje hvilket tal der er rigtig og forkert, for det er der intet der er. Jeg er tosset med den balance vi har med Bella, og vi bare er tre, men hvis der var et barn mere, så klarede man nok også den opgave, mon ikke??

Mine veninder har næsten alle fået mere end ét barn, de er enten på 2 eller 3 – og min veninde Kathrine som jeg ventede mig sammen med, hun venter en lille pige om et par mdr. og vil der være mor til tre. Det er så sindsygt i min verden, men hvis nogen skulle kunne rumme det, så er det klart hende. Hun har et overskud, jeg ikke aner hvor hun får det fra. Hun er mit idol og den jeg ser op til, specielt når jeg render rundt herude og er en nutcase, og ingen gang kan rumme ét barn.

Jeg har altid været vant til M rejste meget. Han har rejst siden den dag Bella blev født. Og 1 mdr. før hun kom til verden, åbnede han sit kontore i Stockholm og var væk 2 dage HVER uge.. Det var så sindssygt hårdt, og nok også noget af det der har skræmt mig meget, jeg var 26 år gammel, og følte mig enormt alene, og udviklede et skjold der gjorde mig super hård. Det var min eneste måde at overleve på – da følelsen af at stå med så mange ting alene, det ved jeg ikke om jeg ville kunne klare igen.. det tror jeg simpelthen ikke.

Men omverdenen kender jo heller ikke til ens struggles, alle familie har hver deres historie og udfordringer, som ingen kender til, derfor skal man heller ikke dømme dem ud fra deres sociale medier, for ligesom et Monet billede, så ser alt pænt ud langt fra, men når man så kommer tæt på, så er det ét stort mess. Året før jeg fik Bella, der var jeg også gravid, men mistede babyen i 3 mdr. noget der var følelsesmæssigt rigtig hårdt, tre måneder lyder måske ikke af meget, men hormonerne i kroppen sagde noget andet, jeg var dog så heldig at blive gravid kort tid efter igen, og det var dér Bella kom til ♥ – et par år efter hende, der mistede jeg endnu et, og efter der har min krop ligesom givet op. Jeg siger ikke jeg ikke kan blive det, men jeg er bare ikke blevet det. Jeg er heller ikke typen der kan mærke når jeg har ægløsning, og jeg holder heller ikke styr på min cyclus, det er en gåde for mig når kvinder kan det.  Så om alt det bare lidt har skræmt mig, det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at lige nu, der er jeg meget tilfreds med min lille familie – og kommer der flere og joiner festen, så er det lovely. Gør der ikke, så er jeg meget content med sådan vi har det ♥

Man er den bedste version af en familie man kan være… mange eller ej, og så skal man huske på, at livet er godt, og måske nogle gange ikke altid jagte det man ikke har, men værdsætte dét man så har.

Emily Salomon lavede det fineste indlæg, med alle de ord jeg selv tænker, og før har skrevet om på bloggen, og noget vi alle kan lære af – Takt & Tone: Potentiel graviditet.
XX
R

 

8 kommentarer

  • Helle

    Ved ikke lige hvad jeg vil skrive, syntes det er et stærkt og personligt indlæg. Det er et emne der helt sikkert berører mange familier, på så mange måder, alt efter om det er fysisk svært, man ikke har lysten til flere børn, eller ikke har fundet manden at få dem med, Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Kan ikke undgå at bemærke at M bærer sit ur på højre arm, whyyy?? Wierd 😀
    Ps… Du har altså lovet en apartment-tour rigtig længe nu….. Jeg har efterlyst den for længe siden hvor du looovede…… 😀 #Nysgerrig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Skønt indlæg som jeg kan relatere mig til 100%. Vi har også “kun” en og jeg ved ikke, om vi får flere (hun er 5 år nu). Jeg er fuldstændig tilfreds med det vi har, vores families balance og muligheden for at være der så meget, som vi gerne vil, for vores datter, samtidig med at vi får balancen mellem arbejde og familie til at gå op. Jeg ved ikke, om vi kan få den samme gode balance hvis der kommer flere børn – om vi altid vil have dårlig samvittighed. Og kommer der en til, jamen så finder vi jo nok ud af det! Men det jeg/vi tit skal lægge øre til, det er omverdenens syn på vores familie. At det er synd for vores datter, at hun er enebarn osv. (jeg er selv enebarn, og det er ikke synd! Jeg har f.eks. aldrig savnet søskende, for jeg ved ikke, hvad det vil sige). Der kunne jeg godt tænke mig, at andre mennesker stak piben lidt ind og i stedet prøvede at lytte på os, når vi siger, at det fungerer helt perfekt for os med den størrelse familie, vi har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Sødeste Rikke,
    Beundrer sådan din ærlighed og åbenhed – jeg læser efterhånden kun din blog sporadisk (tiden du ved…), men jeg elsker når jeg gør det!
    Du giver mig ro på en underlig måde, tør lade mig være “bare” mig.
    Jeg er ked af det i har været igennem, virkelig! Forstår ikke hvorfor livet skal være så hårdt ved nogle …
    Lili Anna var tre år undervejs, og jeg mistede også undervejs det knækkede mig! Selv aborten gik galt, min graviditet gik galt, min fødsel gik galt ig fandme om ikke også jeg fik et sygt barn.
    Jeg tror også kun vi skal være os tre selvom alle allerede snakker om næste barn.
    Nå, men ville bare sende dig en krammer og sige tak fordi du er dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde du. Familier er forskellige – det er det smukke ved det, og man vælger på den ene eller anden måde det, der er rigtigt for ens familie. Jeg kan sagtens forstå dine valg (og hvor er jeg ked af det på dine vegne over børnene, der er i hjertet men ikke armene. Sådan nogle har jeg også <3) Jeg er ikke færdig med babyer, så jeg håber, min krop er med på i al fald en mere. Måske endda to (indsæt selv emoji af abe, der holder sig for øjnene!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nansen

    Skat syntes du er den sejeste mor og du ved jeg uden undtagelser syntes du har det mest velopdragne barn ever, så måske er Kat dit forbillede i overskud, men du SÅ meget mit i opdragelse.

    Kommer der en baby mere, så bliver det skønt og gør det ikke så der store sandsynlighed for jeg har min helt egen babysitter i Bella 😝

    Love you alle 3 – min ynglings kerne familie 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nansen

    Skat syntes du er den sejeste mor og du ved jeg uden undtagelser syntes du har det mest velopdragne barn ever, så måske er Kat dit forbillede i overskud, men du SÅ meget mit i opdragelse.

    Kommer der en baby mere, så bliver det skønt og gør det ikke så der større sandsynlighed for jeg har min helt egen babysitter i Bella 😝

    Love you alle 3 – min ynglings kerne familie 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg er vild med din tilgang til livet og jeg bliver simpelthen så glad, når jeg læser din blog, for den minder mig om, at livet er godt 😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEKTIE HJÆLP // KAN DU HELLER IKKE FØLGE MED I DIT BARNS LEKTIER MERE??