SKAL DU TIL BALI // TIPS TIL HVOR DU SKAL BO..

VERDENS BEDSTE PØLSEHORN..

Pølsehorn

PØLSEHORN Jeg ved ikke hvad der skete, da vi pakkede vores hus ned, men jeg har åbenbart efterladt alle mine kogebøger i Danmark – men så er det godt man kan google, og finde det man søger. Jeg ender altid med at vælge opskrifter de steder, hvor jeg kender dem i forvejen. Så ved man det ender med succes  – når en pakke gær koster 10 kr, så leger man ikke bare rundt, og tager chancer ; )

Selvom det er få steder, så kan man faktisk sagtens købe gode pølser, som dem man får hjemme i DK, men man skal hen til en speciel slagter og 6 pølser kan godt ende i en flad hundrede mand *gulprrrr*. I aften skal Bella have pølsehorn, og denne gang, har jeg brugt denne opskrift.

Det du skal bruge er:

6 Pers:

25 g smør
¼ liter mælk
25 g gær
2 tsk sukker
¾ tsk groft salt
400 g hvedemel (ca. 7 dl)
6 wienerpølser af god kvalitet

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 6 stykker og rul hvert dejstykke ud til en lang pølse.

Sno nu dejen om pølserne ( del evt. pølsen i to). Pølsehornene lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver tildækket i ca. 15 min. Pensl pølsehornene med vand og drysses evt. med sesamfrø. Bag dem midt i ovnen – til de er gyldne.

Bagetid

Ca. 20 min. ved 200°.

(Opskrift fra AMO)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAL DU TIL BALI // TIPS TIL HVOR DU SKAL BO..