WE ARE OUTTA HERE..

BACK IN SINGA DINGA Så er vi tilbage fra 4 1/2 dag på vores (næsten) egen ø. Det har været helt fantastisk at se pigerne bare lege.. Uden ipads, uden TV, uden mobiler… Bare lege… Camilla og Jeg, var så bange for, de ikke ville kunne få tiden til at gå, så vi havde pakket alle mulige ting til dem, de kunne få tiden til at gå med. Det blev bare slet ikke nødvendigt. De havde masser af tegne papir og gode gammel daws crayons, så de klarede sig. Det var epic at se dem bare være børn, helt upåvirket af nutiden teknologi.

Helt uden vi vidste det, så ankom der en af drengene fra Maya og Bella´s klasse, sammen med hans forældre og storebror – det er en dreng som alle pigerne er helt tosset med, han kommer til at få det vildeste player liv, og bare vælge og vrage hvad han har lyst til. Heldigvis kan han ikke se sine magiske kræfter endnu, så vi lader ham bare blive i det uvisse lidt endnu ; ) Så selvom pigerne sagde “adddrrrrrr drenge”, så var det nu meget hyggeligt, at de var der til at lege med.

Hjemturen var desværre lidt længere end vi havde forventet, da der var kø ved græsen over Malaysia og Singapore… Det tog næsten 2 timer, der var jeg lige ved at få et føl. Vi forlod øen kl 11.30 med en charter båd, derefter stod der en chauffør klar til at hente os, og fragte os videre til Singapore. Græsen ved Malaysia var sådan okay, de skulle bare se alle vores pas og opholdstilladelse – men da vi nåede til Singapore, der skulle alt vores bagage ud, og gennemrodes fra A-Z. Der blev det lige en tand for meget. Har stadig ikke fattet, hvad vi skulle have med over græsen – der er intet i det land jeg ønsker at bringe med over. Som I intet.. Så skulle det lige være billigt sprut, men det gad vi slet ikke arbejde i, da vi bare gerne ville hjem. Ved ikke om det var lidt hetz mod en bil fyldt med 7 expat-medlemmer. Men ud skulle hele lortet. Grrrr!

Lige så flabet og håndværkere agtig jeg er, lige så autoritetstro er jeg også, hvis det har noget med politiet at gøre. Andre de kan rende og hoppe, men når jeg ser sådan en splejs halvt min størrelse, står og siger “all luggage OUT” så bliver jeg sgu lidt bange. Jeg hopper bare, han skal bare sige hvor højt.
De har sådan et bestemt blik i øjnene ved de grænser, og dem skal man altså ikke lægge sig ud med. Så får man en morgen sherifstjerne og en dummeflad, plus nægtet adgang til landet, og det ville altså være lidt øv, vi er jo så glade for at være her. Jeg følte næsten jeg havde glemt mine cykellygter selvom vi var i bil ; )

Men hjem kom vi selvom det tog over 4 timer… Men sådan er det, når man skal ud i det store udland, så kan man ikke beregne transport tid, når der er to grænser der skal passeres.

Ude godt – hjemme bedst. Hjem til rugbrødsmadder og et koldt glas sodavand, og nu på hovedet i seng ♥

XX
R

SARONG LIFE AIN´T A WRONG LIFE..

IMG_4950

FROM ONE TO ANOTHER Denne mdr. har ikke været kedelig, den har stået på afskedsfest, ladies night, Tokyo og nu Batu Batu.. Om små 2-3 uger der går turen mod Danmark, hvor sommerferien skal holdes. Vi har ikke fastsat datoen endnu, da vi har en åben billet. Det skal lige passe med M´s arbejde etc. Så vi afventer og ser hvornår manden af huset siger “go”.

Jeg har nok haft lidt for optimistiske ideer vedr. vores ferier i DK og troet, at verden snurrede om mig. Og det gør den jo ikke. Men vi kommer jo altid når der er ferie, og vores venner har jo også ferie, så de laver deres egne planer… Og man kan intet andet forvente – eller forvente mere. Men fra næste år, der ændre vi nok lidt vores ferie, og ser Asien lidt mere.. For hvis der alligevel ikke er nogen hjemme, så er der ingen grund til at flyve hele 13 timer, for at være der alene ♥

Kan man mon få 2 mdr. til at gå i et land man ikke bor i mere? Det må tiden jo vise, men jeg kan godt allerede nu mærke, at alle mine veninder skal mere eller mindre på ferie. Og det nok ikke bliver meget jeg får dem at se. De har jo deres familie og børn, og passe på – og jeg har jo bare Bella. Vi kommer ikke til at se M i næsten 5 uger, og det bliver noget af en prøvelse… Jeg er ikke sikker på det bliver en god oplevelse, for vi har ikke i 10 år, været så lang tid væk fra hinanden. Den længste tid er 14 dage. Så må vi ikke håbe på, han finder ud af han ikke savner mig.. ; )

Det var meningen vi skulle 1 uge til frankrig, og besøge farmor og farfar. Men pengekassen er altså lidt low on cash, da vi stadig har en 1 sal og en tagterrasse der skal ordnes, når vi kommer hjem.. Så vi må være fornuftige, og bruge vores midler på den rigtige måde (satans).

Hvad har I af planer for sommeren? – Jeg tænker Bella og jeg skal i Legoland, Pipiland og på bondegårdstur. Men gode råd modtages med kyshånd.

Kys fra Batu Batu, hvor vi lige nu har wi-fi ♥

XX
R

 

MIA FAMIGLIA..

BATUBATU

(Foto credit: Camilla)

Det er ikke så tit hele min familie bliver vist på bloggen. Men kunne ikke stå for dette billede –  det er så fint ♥

Det skal helt sikkert printes ud og i ramme, på vores wall of fame and family. Jeg elsker gode billeder af os, men alle vores billeder er som regel altid med M og Bella på – jeg er jo fotografen. Så da Camilla slog til for at agerer foto-specialist, så slog vi til ; )

Hvis BATU BATU kunne friste, så kan I læse mere om vores første par dage lige HER – og se deres hjemmeside HER. I skal have tålmodighed med dem, for internettet er så langsomt, så det kan tage flere dage for dem, at give svar♥

XX
R

Ps. dette er ikke et sponsoreret indlæg af Coca Cola ; )

BFF´S. KRYBDYR. OG ÅBEN HIMMEL..

IMG_0210 2

(og JA, i kan finde næsten det samme billede HER hos Camilla – men sådan er det, når man er på ferie sammen. Lev med det ; )

BATU BATU Vi er ankommet – og har nu fået lov til, at sunde os lidt her på øen. Her er så smukt, men meget anderledes end jeg havde forventet. Det skal ikke lyde negativt, for overraskelser er nogle gange meget sundt – og en nødvendighed, for at komme ud af sine trygge rammer.

I min optik skulle jeg til en bounty ø, med wi-fi, menukort, lukkede hytter og masser af plads til at gå lange turer..

Jeg har fået det helt modsatte. Jeg har dog fået en bounty ø, og en mega smuk en af slagsen. Men her er ingen wi-fi kun et sted på øen. Det er sundt for mig, ikke at være på nettet i 5 dage, men det tager lige lidt tid før min hjerne fatter, hvor “sundt” det er. Jeg har mega FOMO (fear of missing out) og den er så slem, jeg har lige pt. har slettet Facebook og snapchat, for jeg kan bruge en hel dag, på bare at være på nettet. Det dutter ikke for mig, og det dutter slet ikke for Bella. Så nu tager jeg en kold tyrker, så må vi se hvor længe det holder ; )

MAD Man kan ikke selv vælge sin mad fra et menukort, men man får to valgmuligheder til hvert måltid. Meget rart man ikke har så mange valgmuligheder – men selvfølgelig noget lort, hvis man ikke kan lide det man skal ha´. Menuen består af forret, hovedret og dessert. Jeg kommer nok ikke hjem og har tabt mig.

ØEN Den er ikke særlig stor, og man er tvunget til at komme ned i gear og bare være i ét med naturen, på flere fronter, for ellers får du en kæmpe kamp med dig selv. Jeg tror ikke jeg kunne være her i flere dage, og måske 5 dage er for meget – måske det viser sig, det er okay. Det må tiden vise. Men lige nu, er der lang tid til wi-fi og fastland, og det må man bare indfinde sig med.

BOLIG Vi har vores egen hytte, med udsigt ud over havet, det er som en film der er optaget på Maldiverne. Her er så smukt, og livet på sådanne en ø er ultra idyllisk. Jeg er bare en snob og top sippet, så jeg kan IKKE sove med dyr, og det kommer man altså til her. Hytten lukker ikke tæt, og alt kan komme ind igennem “hoveddøren”, så hele natten i nat, der har jeg sovet med firben der har kvækket eller hvad de gør – og sovet med ét øje åbent i frygt for, de ville “angribe” mig. Vores myggenet, har været viklet så hårdt om sengen, at da jeg skulle på toilettet, var jeg ved at blive kvalt i det i forsøg på, at komme ud – der havde jeg holdt mig i 1 1/2 time i håb om, tissetrangen ville forsvinde. Det gjorde den så ikke…!

Jeg kender flere af mine veninder, som intet problem har med dette – men det er gået op for mig, jeg ville aldrig vinde Robinson, hvis jeg deltog. På flere fonter ville det ikke fungerer..

1. Jeg ville blive stemt ud pga. min temperament, da jeg helt sikkert ville tænde af, da jeg bliver så grum, når jeg er sulten. Faktisk til grænsen af, at være modbydelig.

2. Så ville jeg dø af, at skulle sove under åben himmel. Alle de dyr der kommer løbene over en strand om natten. Det ville gå i min mors baghave i 5800 Nyborg Street da jeg var 14 år – Men det går altså ikke på en strand på Tengah Island i Malaysia. Så vil jeg hellere have hamret søm ned i mine negle – end at bo på en øde Ø. Det bliver et NEJ tak herfra….  Det er ikke Dig – det er Mig.. ; )

KÆMPE PLUS er at Bella har Maya.. De hygger sig så meget sammen, og de løber bare rundt, og passer sig selv. Fordelen ved, at være på en ø og de ikke kan gå nogen steder hen. Win win for os forældre ♥

Så hvis i ikke høre fra mig igen, så er jeg blevet spist af en gekko eller andet tropisk… Alle ved jo, de små grønne sataner er mega farlige  ; )

PEACE og Zen hilsner fra Tengah Island – vi ses, når jeg igen har Wi-fi ♥

XX
R

 

KAN MAN EGENTLIG TILLADE SIG AT BLIVE IRRITERET?

IMG_4777

DILEMMA… Jeg har skrevet om det før, hvor flot Bella har klaret sig med at snakke engelsk. Det er ingengang 10 mdr siden vi er kommet, og hun taler flydende engelsk. Hendes dag består jo mest i at snakke engelsk – hele dagen i skolen snakker hun engelsk. Hun snakker engelsk med vores elskede auntie der bor hos os, hun snakker engelsk med sine venner… Det er blevet hendes nye sprog, og det er jo så flot hun adapter det, helt uden problemer.

Men… Hun er begyndt at snakke engelsk til mig også, og det har jeg det bare rigtig svært ved. 1. frygten for hun glemmer det danske, den sidder lidt i baghovedet på mig. Det gør hun jo helt sikkert ikke, men jeg vil bare ikke opfordre til det.

2. Så syntes jeg bare, det er så forkert (og det er nok mig der er over sensitiv) – men gider heller ikke lege Gitte Stalone, og pludselig været meget “internationales” og så komme hjem til 5800 New Castle og sige “can I have a cup of tea please” ; ).
Det er nok med, hun snakker Kjøvenhavnsk.. Men skal hun så også snakke english.. så står de helt a´.. ; )

Don´t get me wrong. Jeg er super stolt af hende, og jeg har lyst til at kysse hende her fra og til månen, af stolthed. Men vi har snakket dansk sammen i 6 1/2 år af hendes liv, skal man så pludselig til at snakke et “fremmed” sprog?

Hvad tænker I? Hvad gør i mødre der er expat-familier? Er jeg bare mega oversensitiv, og skal jeg lade mig følge strømmen?

Store tanker på en højhellig tirsdag ; )

By the way, hvis du ikke har set hvor jeg rejser hen i morgen, så kan du finde det lige HER.