NÅR EN TANKE BLIVER TIL TO..
LYSTEN ER MAN IKKE SELV HERRE OVER.. Har egentlig haft masser af ting, jeg har ville skrive og dele.. Men det var som om, jeg fik instant skriveblokering. Forleden morgen kl 7.50 var jeg på vej til Yoga, og skulle krydse en stor vej. Heldigvis er der meget få store veje i Singapore, man skal krydse. Der er som regel en gangbro, som skyder over vejen. Meget betryggende for sådanne et trafikoffer som mig. Jeg går hurtigt i panik, og specielt hvis jeg bliver presset ud i af krydse en vej, af venner eller M. Han kan til tider, godt komme til at glemme, at jeg får disse følelser.
Men der kommer jeg gående i mit bedste yogaudstyr, med måtte under armen (fristes til at skrive noget smart her ; ), og det hele… Og pludselig ser jeg, under mig, 3 biler kører med fuld fart ind i hinanden..! Der en lyd så høj, man skulle tro, det var 100 biler der var kørt sammen. Hjulene hvinede, bildele alle steder, folk der råber og skriger, og biler der dytter over alt..
Det var som om, noget i mig midlertidigt gik i stykker, og mit hjerte stoppede med ét ; ( Jeg tog videre til yoga, men jeg kunne slet ikke være i mit “zen mood”, ikke at jeg har helt vildt nemt ved det, normalt tænker jeg på vasketøj, lektier, aftensmad etc. Men den dag og frem til nu, har jeg bare været sådan lidt tom. Tænkt en del på min ulykke, fra da jeg selv blev kørt ned, og hvor heldig man er ved at have fået dette liv.
Jeg tror ikke der skete så meget med menneskerne der var involveret 7.9.13, for de stod allesammen ud, og råbte af hinanden.. Og jeg holdte øje med, om der var børn med i bilen.. Men de 2 af dem var “heldigvis” forretningsmænd i suites, og den sidste bil var en arbejdsbil, så tror ikke, de har gemt babyer på bagsædet.
Jeg kan bare mærke, at det stadig sætter sine spor i mig, og frygten for det sker igen. Jeg føler jo ikke selv, jeg er en dårlig bilist eller fodgænger.. Men til tider, er det jo folk omkring en, der er nogle tosser… DON`T TEXT AND DRIVE PEOPLE.. Det kan gå galt, og husk at hold afstand ; )
Så jeg har gået sådan lidt sneglefart denne uge, tænkt, følt og mærket. Passet min yoga og min træning.. Og lige trukket vejret. Det skal der til én gang i mellem.. Jeg glemmer det til tider, så nok meget sundt lige at mærke efter♥
Kys fra Singa♥
Åh jeg kender følelsen alt for godt. Man kommer lige et splitsekund tilbage til alle de tanker og følelser fra dengang ens verden forandres. For mig kan det stadig i et kort øjeblik bringe mig ud af fatning, når folk råber højt eller pludselig løber. Her næsten tolv år efter tsunamien er følelserne der stadig, gemt dybt i kroppen, men klar til at løbe, flygte eller hvad der nu er behov for.