KOKS I KULISSEN..

IMG_2031

Sengetøj LINEN ME // Strik H&M

MORNINGS selvom der er varme i hytten, så fryser jeg sgu stadig. Brrrrrrr. Jeg er ikke omstillet til denne kulde – ej hellere mit korpus. Jeg føler mig som en udtørret rosin. Jeg ligner en slange der er ved at skifte ham. Mine neglebånd ser kronisk ulykkelige ud. Mine ben ligner nogle, der ikke har set lotion i et årti. Min hovedbund klør og skaller. Mine hæle ligner 2 dehydreret vandrotter, så her går det sgu meget godt.

M er hjemme, så alt fred og idyl er forsvundet. Der ligger igen kontaktlinsebeholdere på badeværelset. Hans håndbagage står i gangen. Jeg var ved at brække mine ben på hans sko, der stod i gangen. Der er kaffekopper overalt. Resterne fra hans blødkogte æg og knækbrød, står som særgelige rester i køkkenet. Og han har splittet hele stuen ad, da han er ved at samle Bella´s seng. Må nok indrømme, vi skulle have valgt én med mindre dimse dutter. Damn IKEA´s samle selv. (My ass).

Men vi elsker jo hinanden. Dét gør vi. Kærlighed kan jo godt være sporadisk.. (indsæt emoji der kvæler sin kæreste) ♥

Men han har 24 timer tilbage i DK før rejsen går retur til Singapore. 13 timer på skjoldet (aka røven) og direkte på kontoret. Har lidt ondt af ham faktisk. Men sådan er det, at være hardcore business man, så må man sove når man bliver gammel. Han fik lige 9 timer med hans familie og venner igår, og det kan man leve længe på ; )

I aften skal jeg have veninder til hygge. Det var meningen vi skulle ud og spise, men vi har valgt bare at være her, og hygge os. Nogle gange bliver det for hektisk at være i byen, når man gerne vil snakke. Så det bliver i casa “Havnen”.

Hvad skal I mon lave?

XX
R

 

SORRY NOT SORRY..

Sofa ILVA // Plaid LINEN ME // Pude THE TRAVELLING BAND // Bord RUE VERTE // Lampe GUBI // Spisebord CASA NORDIC..

SORRY.. Ja der går lidt meget bolig i den disse tider, men normalt er jeg ikke særlig stærk på bolig, og jeg føler heller ikke, jeg nogensinde, har fået en bolig præcis som jeg ville, ind til jeg fik denne lejlighed. Den lever 100% op til mine forventninger og stil. Tit har M og jeg clashet vedr. budget. Han går ikke så meget op i ting, som jeg gør. Og jeg må jo bare være ærlig og sige, det ikke er mig der hiver singapore dollars hjem, så jeg må bare rette mig ind som en soldat til øvelse.

Men denne gang her, har han været meget samarbejdsvillig. Eller det vil sige, jeg har shoppet først og så har jeg spurgt bagefter (muuhaaahaaahaaa), så han har ikke rigtig kunne gøre noget, og han har også selv været ekstremt tilfreds med det, så har ikke haft nogen grund til at klage.

Derfor vil jeg lige anbefale min yndlings butik, som jeg har shoppet i mange gange, også da vi boede i huset, for de har ekstremt flotte ting til ingen penge –  det koster “næsten” gratis ; )

Butikken hedder THE TRAVELLING BAND (instagram @thetravellingbanddk) de henter selv deres ting i Indien og får det transporteret til DK – og det hele koster 1/3 af, hvad det koster i alle andre interiør butikker, da de har skåret mellemmanden væk. Jeg gik derfra med 3 poser og havde brugt 1099kr incl. denne smukke pude og messingbakken som i kan se på mit bord, og glaskuppel som står på spisebordet♥

The Travelling Band
Hellerupvej 12,
2900 Hellerup

Dejlig påske

XX
R

CASA HAVNEN // PÆNT TILFREDS..

Jeg er så glad for min nye sofa og alle mine nye møbler. Det eneste jeg stort set har fra huset er mine GUBI lamper og stole, som jeg ikke ville have med til Singapore. Ellers er alt nyt – og det er den fedeste følelse.

Sofaen er fra ILVA // Bordet er fra CASA NORDIC mit bedste køb. Jeg gav 3500 for det, da de havde tilbud, og det er sååå pænt // Skabet er fra RABENS SALONER INTERIOR // Lamper GUBI // Stole GUBI // Bænk-bord RUE VERTE jeg har købt det af min veninde Marika. One man´s trash is another man´s ones treasure.♥ // Gulvtæppet er købt i Singapore – men lavet i Indien.

I love my Home ♥

STILL HERE…

IMG_1930

Jeg er i live.. Bare rolig. Og hvis i nogensinde bliver i tvivl, så kan I altid lige tjekke på Insta @Rikkemay – der kan i se “Proff of life”. Men vi har ikke noget internet (whaaaat) og vi har heller ikke noget TV (Whaaaaat) Så jeg er lidt presset på net fronten kan i nok forstå. Dog har jeg DVD og 10 sæsoner af CSI så jeg er all good ; )

Mit jetlag har egentlig være okay, jeg har ikke været “så” ramt igen. Er gået i seng omkring kl 21.00 og vågnet kl 5.30 så jeg har da fået min prinsesse søvn.

Vi ankom i Søndags til en lejlighed der bare spillede MAX. Min veninde Nanna og min mor havde virkelig været så dygtige og søde, og ordnet ALT for os. Jeg sidder nu i min morgenkåbe og reflekterer over, hvor meget det bare har betydet for mig, og for “os” som familie, at vi kan komme hjem til denne lejlighed, som rummer så meget af vores liv, som et “home away from home” kan gøre. Da det virkelig er “hårdt” at være hjemme, for man vil så gerne det hele og man vil gerne se alle. Men det kan ét menneske altså bare ikke. Og det er specielt hårdt, når folk bliver skuffet ;(

Jeg ville gerne være alle steder, men det er bare ikke fysik muligt. Selv min bror ved jeg ikke hvornår jeg skal nå at se, og jeg har enda lavet et skema over hele ugen, så jeg kan få presset så mange ind som muligt. Men alle har planer da det er påske, og jeg kan bare ikke altid tilpasse mig alle andres planer. Jeg er ikke en blæksprutte.

Men men men, i alt mit selvynk, så kan jeg jo glæde mig over, jeg kan nyde dette sted og lukke røven og holde min kæft, da der foregår mange flere forfærdelige ting i verden end min kalender der ikke vil gå op og kaffe aftaler. Men nogle gange kan man jo ikke gradbøje livet, man har nok en tendens til at stå med fingeren i sin egen navle, og alt hvad der sker andre steder – det sker hos “naboen”..

Men jeg skal være helt ærlig og sige, da vi landede i Frankfurt søndag morgen kl 5.30 og der blev fundet et stk Delsey kuffert, præcis samme kuffert som min, bare i håndbagage str. lige hvor vi kom og skulle igennem security, Og flere politimænd med maskinegevær gik fuldstændig i panik, fik afspærrede hele området og vi blev skubbet igennem security – og derefter 4 forskellige tjek. Der blev jeg altså bange. Og det sker sjældent, men når man står der med sit bedste guld, og her mener jeg ikke mine smykker. Men når man står og kigger på sin datter, med den pæneste fletning og sit stiveste puds. Så mærker man altså hjertet helt oppe i halsen. Jeg fik bare en fornemmelse af, at der ville ske noget, og skal jeg være helt ærlig, så troede jeg faktisk den kuffert ville sprænge, jeg havde sådan et panisk billede på nethinden, at nu skulle vi dø ; (

Det var så forfærdelig en oplevelse, og totalt overdramatisk. Det virker måske ikke af meget. men det gjorde, at mine øjne blev åbnet for, at alt det frygt og rædsel vi har set på TV de sidste 8 mdr. af hvad der sker i Europa. Det er slet slet ikke slut. It´s only the beginning.

Vi blev tjekket så meget, at Jeg er helt overbevist om, at de har set min Vajayjay fra alle vinkler. Og det er sgu skræmmende. Altså ikke min vajayjay, men tanken om, hvor vi står nu. Vi er jo i panik, og man kan tydeligt mærke, at det er sikkerheden også.

Den eneste grund til at M er med hjemme, er fordi han skulle hjem til en af sine årlige topmøder med firmaet, hvor alle de øverste chefer sidder rundt om et bord, og bliver enige om, at de gør det skide godt.. ; ) Ej, det var strengt… Below the belt Riksen.. Men de mødes over 3-4 dage, og gennemgår året, og hvad der har været godt og hvad der skal ændres på. Plus en hel masse vin er jeg sikker på. Det er meget godt, for M har rigtig meget jetlag, så han får ikke set meget af “free flow” bar, de som regel har.

Men firmaet han arbejder for er fra Brussels, og har hovedkontor der, så de kunne lige så godt have skulle mødes der, men i stedet er de alle mødtes i Geneve – men de øverste øverste chefer er fløjet derfra tidligt om morgenen. Så da jeg vågnede og så disse informationer på nettet, der gik jeg helt i panik, for i et split sekund, kunne jeg faktisk ikke huske hvor han var. Det er en “krigsskade” når man lever sammen med en der rejser meget, så mister man overblikket, over hvor i verden de er. Der er heldigvis ikke sket noget med dem. Men det er der jo med så mange andre… (!) Verden er et grumt sted.

Mit hjerte blødte så meget igår for alle de mennesker, som har mistet og som er i landesorg. Jeg er ikke sikker på, jeg overhovedet har lyst til at komme hjem til DK igen, for her sker simpelthen for meget, og jeg tror, det her kun er starten. Desværre.

Den er svær at runde af, med en postitiv besked – men man skal nyde livet, for det er sgu kun til låns.

Kys fra Havnen

XX
R

RACISME. GUMMIFJÆS OG SVINGENDE TASKER..

Lavede et lille “Når man” indlæg igår (LÆS HER) og mit punkt nummer 9, fik ret meget opmærksomhed. Den skulle egentlig bare have omhandlet mine toiletfaciliteter i mit yoga studie, men endte med at omhandle “racisme”.

9. Når toiletterne i ens yogastudie, får en til at føle sig ekstremt overvægtig (LÆS HER) – og man samtidig er udsat for racisme, da man ikke vidste, man havde meldt sig ind i et “über” lokalt center, og de ikke – og jeg siger ikke, kan lide hvide mennesker. Jeg smiler og smiler, og det eneste jeg får tilbage, er at de skuler til mig. Første gang for alt, og det er uden pis. Der er faktisk nogle (mange) lokale, der ikke kan fordrage at vi bor i landet.. altså ikke mig og min familie. Men expat generelt, da de tager jobs fra de lokale. Nå Nå Nå Nå!

Det er jo en ret god debat, da jeg selv ved at bo i et andet land, har indset så mange ting, ang. hvordan man opfører sig i DK. (og med det mener jeg, Jeg har opført mig/tænkt…so don´t twist it). Men bare fordi man kommer til et land og bor der, er det ikke ensbetydende med, at man vil være på tværs eller ikke har respekt, hvis man ikke lærer alt om landet. Historie, land, kultur og spiser maden.

Jeg har ikke lært mandarin. Jeg spiser helst ikke asiatisk mad. Jeg kender ikke alt om Singapore, og dens historie, men jeg lytter når nogen snakker om den, for den er faktisk ret fascinerende. Jeg forstår ikke alle deres regel, men jeg respekterer dem. Og jeg kunne aldrig drømme om at overskide nogle af dem. (kun tyggegummi..). Så er det bare hvordan man bøjer “integrering” – ville jeg kunne bestå den test, hvis jeg blev udfordret. Nej det tror jeg ikke jeg kunne. Og da slet ikke på det niveau, hvor mine egne forventninger har været, overfor dem der kom til Danmark. Slet ikke.

Man gør det ikke for at være ond, og det tror jeg, at man kan lære noget af, og så måske kanaliserer alt den vrede og uforståenhed væk, overfor alt hvad der er fremmed og eksotisk.

Men der er faktisk mange her, som har det stramt over at alle de expat familier kommer her, og “overtager” landet. Men det er oftes den ældre generation (altså dem i mit yogastudie åbenbart), som ikke har forstået, at deres tidligere leder, altså havde knækket koden til vejen til success. For han kunne godt se, de ikke kunne gøre det alene, uden hjælp udefra. Og ligeså dygtige som Asiater er, så kan man ikke altid flytte et bjerg alene.

Først troede jeg det var noget kulturelt, at de nægtede at smile. Men da jeg så, af flere omgange, blev informeret om, af min Uber chauffør (jeg har talt med mange, som i snart har opfattet..haha) at det var et spørgsmål om, de ikke brød sig om vesterlændinge.

Men jeg er jo mega nuttet og sød????

Det vil de skide på, jeg er kommet ind over deres grænse, og bor i deres land. Er blevet sendt herud af et firma, som helt sikkert dækker en masse ting for os, og vi skal ikke røre en finger.. altså jeg skal ikke, men jeg ser stort set ikke min kæreste siden vi kom herud, og  han arbejder 60-70 timer om ugen, og dette er kun når han ikke rejser. Så helt lad, er den ene del af vores familie da ikke. Jeg kan ikke tage noget kredit, men den skal han i hvert fald have.

Der bor faktisk ret mange Singaporeaner i vores condo. Og de har røven fuld af penge, det er der ingen tvivl om. 4 biler i garagen, privat chauffør, dog walker, maid, guld der blinker og tasker der svinger.. Altså designer tasker, ikke de andre.. yiiikes i har en beskidt tankegang..skam jer ; ) De har et lige så stift blik, som var de udstillet på madame tussauds. De fortrænger ikke en  mine, om jeg så stod helt oppe i kraniet på dem, og smilede, som var jeg Jokeren fra Batman, så fik jeg intet retur. INTET!! Og med det kolde blink, der er man ikke i tvivl om, jeg kommer aldrig på deres “friendslist” på facebook. Tværtom.

Så om der findes racisme i Singapore, det vil jeg mene der gør. Men jeg har brede skuldre nok til at forstå, it´s all good. Jeg sender dem sgu et smil og en virtuel krammer stadig, for jeg elsker deres land, og hvis jeg elsker landet, så bliver jeg også nødt til at elske folket. De kom trods alt før mig ; )

Godmorgen Danmark.

XX
R