FORVENTNINGER. REALITET OG SAVN..

Jeg har været i Danmark siden den 12 Dec. Og jeg har nu boet 7 forskellige steder. Vi har pakket. Pakket ud. Slæbt bagage og pakket ud igen. Vi har levet småt – og vi har levet godt. Men vi er også klar parat til at tage hjem nu. Når glæden ved 5 stjernet hoteller forsvinder, så ved man, at det er på tide, at komme tilbage til en normal hverdag.

Jeg er SÅ klar på at komme hjem. Danmark har været god ved os, men nu er tiden til at tage hjem. Og hvor er hjem? For mig kan jeg se nu, at hjem er i Singapore – og det er en virkelig sjov størrelse at tænke på. Hjem var for 5 mdr. siden “På Højden i Hellerup” – og nu er den i Singapore i “Orangehuset“. For M er hjem stadig Danmark – men for mig er mit hjem klart der hvor jeg bor nu.
På mange måder, er jeg faldet meget bedre til i Singapore end M er. Jeg har mine søde nye veninder der, og jeg har en normal hverdag at stå op til. Jeg står ikke op om morgenen og tænker “oh bare jeg var hjemme” For HJEM er der – og den er ikke her.

Måske var det meget sundt for mig, at komme hjem i Okt. og opleve, at være hjemløs i et land, som i 33 år har været mit hjem. For det var en så hjerteskærende oplevelse, at være hjemme, og så føle sig så hjemløs. Søde veninder lagde hus til, og ingen tvivl om, at de gjorde det fra hjertet – og det var så værdsat. Men hvordan kan man føle sig hjemløs, når man er blandt familie og venner? Det er nok fordi, man er videre.. Man har sluppet det “der var engang” og åbnet armene til det der er her NU. Vi er dém der er flyttet ud, dem der bor i udlandet – og dem der ikke kommer hjem foreløbigt. Dét er os, og det er så crazy at tænke på. Noget der før bare var ideer og lyster, er for os, blevet en realitet, og jeg tror stadigt at jeg drømmer.

Jeg havde denne gang besluttet mig for, at jeg ikke ville farte land og rige rundt for at besøge familie og venner, for sidste gang var alt for stressende for mig og for Bella. Så folk måtte komme til mig denne gang. Men der er åbenbart kortere fra mig til andre – end omvendt, og det er jo en ret sjov opdagelse, og måske en lille smule skuffende. Jeg havde sågar lejet en lejlighed, så der var plads til at man kunne hygge, drikke kaffe og bare slappe af. Kun meget få kom og besøgte mig der, og det sætte jeg virkelig pris på. Man skal bare huske, man ikke kan være ked af, at man ikke får et besøg når jeg er hjemme, hvis man ikke selv er villig til at gå den ekstra mil selv. Og så er jeg godt klar over, at dec. er vildt pakket, så det selfølgelig har været svært for mange. Men hvor der er vilje er der vej. Som man siger.

Næste gang bliver heldigvis så meget nemmere. Eller i hvert fald for os, for der har vi vores lejlighed i Nordhavn. Den bliver færdig slut Feb, og der får vi nøglerne. Jeg glæder mig overdrevet meget til at få den.. Yiiiipeeee. Så har jeg ét hjem, og det bliver bare så hyggeligt for os, at vi kan have en “normal” hverdag, med mælk i køleskabet og brød i risteren. Ikke noget med morgenmad på hotel, og aftensmad i en restaurant. Bare en rugbrødsmad med med leverdreng, et koldt glas mælk og en stang agurk. Og måske en badevægt på badeværelset, for guderne skal da vide, at jeg da har taget på – selvom jeg har prøvet, at holde igen med marcipanen. Det er bare et “no go” når det er dec. Der er det for mig marcipan måned, og der må grisen ikke slagtes ; )

Nå, nok af sure opstød. Jeg må ud i det danske strøg-liv og finde jeans til Mr M. Han går med måsen bar, da han nok så kækt skulle gå i split nytårsaften, og endte med flækkede bukser.. Tjeeeeeeek din dåbsattest. Jeg gjorde det så også, og endte med krampe i mavemusklerne i 30 min, hvor jeg var lammet af smerter. Vi er bare ikke så unge som vi tror. Patetisk ; )

Rigtig dejlig 2 Dec allesammen.

XX
R