DET ER TANKEN DER TÆLLER..

(Jule Insta-Update)

Bella har fødselsdag den 12 Dec. Så denne måned er én stor forbrugsfest, for hende. Pakkekalendergaver, fødselsdagsgaver + julegaver… Sidste år tog det helt overhånd, så i år, besluttede jeg mig for, at denne jul skulle hun kun have 1 gave fra os, og resten af pengene ville vi donerer til børn i nød i Asien (kald os frelste) ❤️ Jeg panikkede hele dagen i går, over min beslutning, og tænkte om det måske alligevel var synd for hende.

Synd.. Synd for hende?? Det ville være synd, hvis hun ingen mad fik. Det var den bedste beslutning ever, og jeg er glad for, at jeg holdte isen i maven.

Bella var ellevild med hendes “My little pony” gave til 12 sing dollars (60kr) så det er ikke et spørgsmål om kroner, men om tanken. Næste år, gør vi det samme igen

Jeg har aldrig selv manglet noget som barn. Jeg var den første til at få det sejeste tøj, og alt det legetøj som var i Fætter BR’s katalog, som jeg havde sat ring rundt om. Men tiderne har skiftet, og børn nu til dags (så er man gammel, når man siger det) mangler INTET. De kan ingengang tåle, at de ikke får alle samler kortene fra Bilka.. Eller var det mere forældrene der ikke kunne det? Så flejner jeg bare rådden skråt. Børn skal vente, de skal samle, de skal ønske og de skal værdsætte. Basis elementer i min opdragelse!

Har flere gange overvejet, at sige til bedsteforældrene at de kun måtte give hende 1 gave hver, så det ikke blev sådan en forbrugsfest. Men det har ikke faldet i så god jord, når det har været luftet. Og nuvel. Mine forældre har kun Bella, så må man hellere lade dem.

Men sidste år i december, fik hun bare alt alt for mange gaver, og flere af dem, blev der kigget på, da hun fik dem, og aldrig siden. Det dutter altså ikke i min verden. Så i år, der tog jeg det valg, at hun fik én gave af os, og ikke nogen dyr én af slagsen. Resten har vi doneret igennem M’s arbejde – hvor vi har adopteret en dreng, som har stramme kår hvor han kommer fra. Han ønskede sig, at give sin mor et blåt tørklæde, så det købte vi for ham – og hvor sødt et uselvisk ønske, mit hjerte smeltede. Så købte vi også en gave til ham, da han ikke skulle undvære en gave juleaften – og så fik de en kontakt donation – hvor Bella donerede 20 dollars, ud af de 40 hun havde sparet op, ved at hjælpe til derhjemme. Moren var stolt  For de skulle til en hund, som hun ønsker sig så meget. Så der blev hun lige sat 50% tilbage på budgettet. Haha. Men som jeg prøver at fortælle hende. Mange børn har ingen ting. Ingen gaver. Ingen tøj og ingen mad. Så kan man altså ikke tude over at man ikke må få en hund. No way.

Så næste år, gør vi helt sikkert det samme igen, for tror det lærer hende noget om, at værdsætte ting. Og det er så vigtigt at man ved hvad en krone er værd.. Siger Mr. M Ej. Det er vi begge meget enige om, at hun skal med ud og se hvordan andre lever. Og der er Asien jo et perfekt sted – for der er der stor forskel på fattigdom og rigdom. Singapore er jo bare Asien pakket ind i cellofan – Vi har det jo godt der, og økonomien er stærk. Men derfor er der stadig mange der kæmper, som bare er “gemt” væk.

Og ærligt. Hun manglede intet juleaften – for det gør børn ikke i 2015

Glædelig Jul allesammen
Xx
R