FROM SINGAPORE WITH CAKE..

ALL BY MY SELF ; (

IMG_7212
(Hop on – Hop off Singapore)

HELT ALENE Nansen rejste hjem i går, med flyet kl 23.55 – og der er pænt stille i Orange huset. Man vænner sig meget hurtigt til, at man har besøg af veninder, og pludselig bliver det bare “hverdag” at man står op om morgenen, og drikker kaffe sammen, som om, det var det mest normale i verden. Et stort kollektiv. Tror dog ikke Mr M har nerver til, at skulle forsørge 3 kvinder i hans hjem, plus Analyn, som bor hos os. Så ville han da miste resten af hans hår ; )

Men vi har nået en masse, siden vi landede fra danmark sidste weekend. Jeg har været mere turist i egen by, disse dage, end jeg har været i de 3 måneder jeg har boet her. For vi har faktisk 3 måneders dag, for 2 dage siden. Det er skørt at tænke på, at vi allerede har været her så 3 måneder, for det føles som længere tid på mange måder, og så igen. Ikke helt. Jeg er i limbo over tidsfølelsen. Men summo summarum, så har jeg det sgu meget godt her, hvor jeg er. Altså når der er blå himmel, og solen skinner ned på os. (HAZE).

Bella og jeg trives super godt her i Singapore, og vi er glade og tilfredse – og i min optik, er det jo det vigtigste. Ved godt at M´s ve og vel også tæller – men hvis hans familie ikke fungerer, så gør han jo heller ikke. Men vi har det godt, når dagen ender, og Bella er top glad i sin skole. Hun elsker at tage skolebussen hjem, og hun elsker den nye hverdag, hun har fået herude, hvor hun har sin mor meget mere, end hvad hun havde i DK. Det kan altså godt anbefales ; )

MONEY MAKER Men hvis der er noget der går mig på big time, så er det, at jeg lever af M´s penge. Hold fast det nager mig helt vildt. Hver gang jeg skal købe noget, så skal jeg gå tigger gang, og bede om popcornpenge – og jeg føler kun, at det jeg laver, er at bruge hans penge, som jeg ikke selv har tjent. Det er faktisk ikke særlig rewarding.
Så, så snart jeg har fået mine papirer godkendt, (jeg er her stadig illegalt) så skal jeg altså finde mig et job. Bare nogle timer om ugen, måske 15 stykker, hvor jeg kan arbejde hjemmefra noget af tiden.

Vil rigtig gerne arbejde med sociale medier, og det må man jo mene, at Singapore er det rigtige sted, for den slags arbejde. De bevæger sig jo ikke ud, uden at dokumenterer det hele på billeder, og smide det ud på de sociale medier. So im in media heaven ; )

Og så ska jeg bare tjene mine egne popcornpenge, uden at skulle stå til regnskab for, hvorfor jeg har brugt 500 kr på niller naller. Så køber jeg bare mit eget shit, uden at spørge nogen.. Muuuhaaahaaaaa. Om jeg så køber niller naller for alle pengene, så er det mit eget problem. Nå måske!

BACK TO REALITY Lejligheden er tom nu, og det er kun mig der er hjemme – så det er tilbage til business. Den normale hverdag starter nu, og så må jeg se, om jeg bliver ramt af hjemve og savn, når det går op for mig, at Nansen ikke står op om lidt, og vi skal drikke kaffe og spise os igennem byen. Jeg har jo været i DK i 18 dage, og så besøg i 8 dage, det kan man altså godt vænne sig til ; )

Håber i får en dejlig dag – nu står den på køb af Halloween kostume, for vi har fest i aften, her hvor vi bor. Så skal der købes gave til Bella´s veninde, som holder fest i morgen. Lidt lækkert til weekenden, og ja. Så er den dag gået. Det vilde liv som expatwife ; )

Godmorgen Danmark.
XX
R

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FROM SINGAPORE WITH CAKE..