INSTA UPDATE // SPORTSDAG PÅ GESS.. 

AND HE’S GONE.. 

  
AGAIN.. Mandagen kom, og faren rejste igen. Det er blevet mere en del af vores hverdag, end det er en overraskelse, at han er væk. Desværre. Ved ikke om jeg nogensinde vænner mig til det, men jeg begynder at finde en balance i det. Det bliver man nødt til, ellers overlever man ikke.

Desværre er han mere væk, end han er her, så derfor er det også til tider svært når han så er der. Det er hårdt at sige, men som mor, og som den, der hele tiden bliver ‘efterladt’ her, og han er ude og opleve verden. Så finder man sin egen rytme, og den ender han ofte med, ikke at passe ind i, når han så er hjemme. 

Han er tit træt når han kommer hjem, og vil gerne sove længe i weekenden, pga. alle hans rejser. Så hans dag starter først omkring omkring middag, og min kl 8.00. Jeg er så meget i vores lejlighed, så når han er hjemme, så vil jeg gerne ud. UD!!! Ikke altid med ham. Men bare alene, og være mig. Mig.. Rikke, uden en bagkant. Og uden et barn der skal hentes, bringes, fordres af, bades, krammes og puttes. Dog elsker jeg kram. Men nogle gange har man bare brug for, at være sig selv. 

Hans job er så nyt, og det tager mange kræfter fra ham. Og det tager tid, siger de kloge, og dem som selv har prøvet det. Kulturforskelle, og personligheder, er bare anderledes end i Danmark. Og hvad der er ‘normalt’ herude, er måske ikke så normalt for os. Så han har mange lande – og traditioner, han skal holde styr på. Og specielt for ikke at træde nogen over tæerne. Sidst da han var i Japan, var han kommet til, at hælde vin op til de andre og sig selv. Det er et big ‘NO GO’. Chefen må ikke hælde op til sig selv. Det skal alle dem, som er ‘under ham’ gøre. Det tror jeg, han følte var lidt sært. 🙈 Så hvis man er mand og chef, med et lavt selvværd, så skal man bare drage til Japan, så vokser man et par (centi)meter. 

Lige nu, har han rejst 7 timer til Korea, og kommer først retur slut på ugen. Så endnu engang starter der en uge, som single mom. Så må man gerne spise kage i sengen, og være god mod sig selv 🙂

Husk at sætte pris på, når jeres mand er hjemme. Det er ikke så sjovt, når de er væk hele tiden.

Dejlig mandag, og dejlig start på en ny uge. Temperaturen er mega høj her i Singa, og klokken er 18.00 – Dinnertime kalder, og jeg vil gå i køkkenet, som den expatwife jeg er. 🙂

Xx

R

10 kommentarer

  • Åh, det lyder altså også lidt hårdt! Her rejser vi jo sammen rundt og oplever kulturforskellene, og det kan nærmest være udfordrende nok i sig selv. I dag stak et kinesisk barn i gråd, fordi han fik øje på Anders. Sådan går det når man er en hvid mand på næsten 1.90 meter MED skæg, solbriller og blond hår! Vi regner i øvrigt med at ramme Singapore i starten af november, så gode fif modtages gerne 😛 Ellers er vi friske på et hej og en kop kaffe hvis du har tid 🙂 Vi har desværre ingen lakridser, men vi giver gode kram og snakker dansk 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg kender godt den følelse af at være alene og efterladt. Min mand arbejder rigtig meget. Tager afsted hver morgen lidt i syv og er hjemme igen lidt i syv om aftenen. For derefter at arbejde videre på hjemmekontoret efter kl 20. Jeg er meget alene med vores to børn og står for alt hjemme plus mit fuldtidsjob Jeg ser min mand 1 time om dagen hvor jeg har ham. Vores børn ser deres far i omkring 11/2 hverdag. Jeg viste hvad jeg gik ind til inden vi fik børn og det er jo også bare blevet vores dagligdag, men shit hvor kan det også sutte røv! Jeg savner min mand! Weekenderne vil jeg også bare ud! Enten alene eller alene med ham. Og så kommer den dårlige samvittighed for vores børn, for dem vil jeg/vi også gerne bruge alt vores weekend på og det bliver den egentlig også 99,9% af tiden Den sidste 0,1% bruger vi på hinanden.
    Nå alt det “brok”! Vi har det godt, men derfor er det aldrig sjovt at være den “efterladte” i et familieliv. Jeg vil nok bare skrive at du ikke er alene med den følelse selvom vi bor og arbejder i rare Danmark.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hej Rikke. Har prøvet det du oplever lige nu men nu er vi hjemme i dk igen og mand pt tilbage i Kina og ikke været hjemme i 3md så kender godt føelserne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Eiiiih. 3 måneder? Hvad laver han dog. Er det fordi han skal afvikle i Kina? Og du er taget hjem? Så ved du godt, hvordan jeg til tider har det. ; )

      Kys
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Min mand er koncerndirektør, så jeg kender ALT det du taler om. Alle følelserne. Han rejser hele tiden og er kunne hjemme lidt i weekenden. Sådan har det altid været. Så jeg er alene med børnene og alt det praktiske, hus, forældremøder, sport, fritid, legeaftaler etc. Ja, du kender det Jeg er den der får familielivet til at fungere i baggrunden. Jeg bliver ofte kaldt Ingeborg, som i Ingeborg fra Matador (og jeg hedder ikke Ingeborg ). Det er mig der i min mands og mine daglige telefonsamtaler får fortalt om de helt basale dagligdags ting, så han har nemt ved at “lande” når han træder ind af døren. For han har været på rent business mæssigt i mange, mange dage, hvor det er hjernen der styrer, så hjælper jeg med til at det er hans hjerte der er får plads, når han endelig er der i kort tid. Lyder det som sort snak? Eller giver det lidt mening det jeg prøver at sige? Jeg synes at vi kvinder, der lever som vi gør godt må give os selv en KÆMPE highfive, for det kræver rigtig meget alt det vi gør på sidelinien ⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg venter stadig på mit laminerede diplom, det kommer dog nok ikke. I stedet giver jeg mig selv, den frihed til, at få fodmassage i 1 time, hver uge ; )

      Til tider savner jeg min kæreste, som jeg kendte fra Danmark. Men skal nok bare lige vænne mig til den ‘nye M’. ; )

      Skulder klap, til os seje damer, der får jorden til at spinne. Eller i hvert fald, bare derhjemme. ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min kæreste og jeg har kun boet sammen i et år, og nu er han taget 8 mdr til Norge. Jeg er så glad for at læse din opfattelse af problematikken, når ens mand/kæreste er hjemme. Jeg får tit dårlig samvittighed over at han ligesom bare ikke rigtig passer ind – men samtidig vil jeg jo gerne hive al den energi og kærlighed ud af ham, når han så er der. Vi har ikke børn, men du har min dybeste respekt for at du har kastet dig selv ud i de udfordringer der nu kommer, når man er “single mum with a husband” sejt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Det er rigtig hårdt, når de rejser. Men jeg synes tit, det er hårdere når de så kommer tilbage. Min far bor også i Norge, hvor han arbejder. Og det er altid svært, at finde balancen, når han er hjemme på ferie, for hans omgivelser.

      Mange tak. Det er sgu også hårdt, og jeg er ekstremt træt, rigtig meget af tiden. ; (

      Men Bella og jeg, hygger os heldigvis meget, når han så er væk. Det koster ham lidt penge, men vi skal jo også overleve. Som man siger ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kaere Rikke – kan godt forstaa at det er svaert – for jer alle tre!! Jeg har baade provet at vaere ”husmoren” efterladt hjemme i et nyt land (med alle de udfordringer der er med det) og nu hvor baade min mand og jeg arbejder 12-14 timer om dagen og paa ”gode” dage faar set vores soen paa 1 aar en halv time om aftenen (min mand ser ham slet ikke). Begge dele (og sikkert ogsaa alle tingene indimellem) er svaere og man kommer hurtigt til at koere ”skaevt” af hinanden som partnere. Det er et kaempe pres at vaere den der staar med tingene derhjemme og tilsvaerende et enormt pres for din mand for han skal have baade mental kapacitet til arbejdspres og hjemmeliv. Og alle rejserne som er mega haarde, isaer naar der er tidsforskel, client entertainment osv. hvor man er konstant ”paa”. Og ofte i udlandet (hvor jeg selv har boet de sidste ti aar) er der meget lidt forstaaelse for livet udenfor arbejdet og tingene koerer paa en helt, helt anden maade med meget mindre fleksibilitet end i DK. Jeg ville egentlig bare sige at det lyder som om i alle tre klarer den nye situation super flot og det skal I huske at rose hinanden for. For hver dag falder det hele nok ”lidt mere til ro” og i kommer mere og mere ind i en rytme. Held og lykke med det hele og glaeder mig til at blive ved med at foelge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hej M.

      Tusinde tak for din mail, og dine tanker. Det giver en, fornyet energi til at køre på. Det skal nok gå det hele – og lige nu – i dag, har vi en god dag. Og vi hygger os, når han ikke er der, og jeg gør meget ud af, hun ikke skal følge afsavn, og måske glemme lidt, far ikke er så meget hjemme. Vi tager os råd til, at hygge ekstra meget, på de dage han så ikke er her. Uden hun bliver til en forkælet ‘møgunge’. ; )

      Dejlig aften

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSTA UPDATE // SPORTSDAG PÅ GESS..