LUDER ELLER EJ?

IMG_3882

 

PENGE Min kloge farmor har altid sagt: bag enhver succesfuld mand står en (stærk) kvinde. Og det vil jeg faktisk holde fast i, for her i kagehuset, der kunne M ikke ha´en så succesfuld karriere, hvis jeg ikke var der til at bakke ham op, og sørge for vores datters ve og vel..!

Gør det så mig til en nasser, når vi om 2 mdr. drager mod Singapore, grundet hans valg af arbejde, og jeg bliver nødt til at leve af hans penge? Jeg har jo sagt mit job op, jeg rejser væk fra familie, venner og mit blogfælleskab, hvor man ligeså hurtigt man er IN, kan man også på nul komma fem være GLEMT igen.?

Jeg bliver ked af når folk tænker det på den måde, for det er sgu da ikke den fedeste beslutning for mig, som meget selvstændig kvinde (nok lidt for meget), pludselig skal til at bede om “popcorn penge” når jeg skal noget. Det er da det samme som at klippe bollerne af en mand – lige så lidt sexet syntes jeg det er, at portemonaien er spændt fast på ham, og ikke mig.

Men hvad er mine options i begyndelsen? Min mission er Bella, og hendes ve og vel til at starte med. Intet andet. Jeg skal ikke ud og skabe en travl karrierer, for hvordan skulle det hænge sammen, når M kommer til at rejse en hel uge af gangen – hvem skal så passe min datter? Så ville jeg rigtig være en dårlig mor, og lige noget “vi” også kunne kommenterer på. Derfor bliver mit liv de næste 6 mdr hende, og at få styr på vores liv derude. Helt uden løn – kun på nas.

Så nogle gange, skal man lige rive staven ud af røven – før man drager en konklusion om, at jeg ingen respekt har for mig selv, når jeg bare sådan vil leve af min mands penge! Det er et valg VI har taget som familie. M har fået en kæmpe mulighed for at leve sin drøm ud de næste par år, og det tager sgu da en kvinde, at sige JA til sådan en forandring.

Så jeg synes faktisk at alle de expat koner (ja og alle os andre koner) der sidder rundt omkring i verden, de skal have noget respekt. For hvem fanden gider at være på “barsel” hele tiden, dag ud og dag ind. År efter år, og kun have sine børn og sine egne interesser at gå op i, uden at blive betalt for det? Fristes til at sige “NOT ME“, men det har jeg jo ligesom valgt. Om jeg så kommer til at leve af M´s penge de næste 5 år, så er det sådan det er. Men han lever jo så også af min service, det må da gøre ham til en lige så stor “luder” som mig.?

Eller hvad?

 

TOUCH UP..

FullSizeRender

BOTOX Jeg har lige været forbi Akademikliniken for at få lavet et touch up af min behandling, som jeg fik lavet for 4 uger siden. Det er en god ide efter 4-5 uger, at få klinikken til at tjekke det, og evt. sprøjte lidt mere ind, da musklerne arbejder på forskellige måder, fra gang til gang. Nogle gange har mit haft sin fulde effekt efter 4 uger, andre gange ikke. Men denne gang, havde jeg ikke taget så godt imod det. Så må man på den igen.

De kalder det et touch up og er som regel gratis. Det er det i hvert fald hos Akademikliniken. Og gratis kan vi godt li´- man er vel fynbo ; ) Men så skulle det også gerne holde en del måneder – håber på til når jeg kommer hjem på juleferie i december, fra Singapore. Jeg er sikker på de er super dygtige til det derude, men der er bare noget med tillid (og sprog).! Det kan så hurtigt gå galt.

Så husk at spørge efter om deres efter tjek er gratis, for det er værd at tage med.

Ps. Jeg kan godt smile, men jeg turde ikke, da hun sprøjtede det ind. ; )

XX
R

WHAT TO CHOOSE??

IMG_2114

 

SINGAPORE om 10 dage, der går turen atter mod Singapore. Vi skal på lejligheds jagt, og håber på, at der er guld for enden af regnbuen, eller hvad det hedder. Men sagen er den, har du penge, kan du få – har du ingen, så må du gå.!

BUDGET vi har et budget, og det budget kan vi vælge at holde, eller overskride med længder, hvad der ikke kommer til at ske, når Mr M sidder på pengepungen. Godt det ikke er mig, for så havde jeg lejet en af disse luksus hytter, som ligner allermest en yacht, men som er et hus i 3 etager, bare i creme de la creme udgaven. Jeg ville dø for at bo i en af disse hybler, men til den nette sum af 75.000 om mdr. så skal helvede fryse til is, tø og fryse igen, før jeg kommer til at bo så pænt.

HUSENE hører med til en af de condominiums vi skal bo i. Der er alt hvad hjertet søger efter. Private pools (10 stk), træningsgear i vandet, for man skal jo ikke svede når man træner. Så er der træningsrum, pianoroom, nedkølede gange udendørs, jacuzzi, maidsroom med egen indgang.. etc etc. Vi kan nu sagtens bo småt, men de bruger flere kvm på soveværelser end på stuerne, og det er dér, problemet er. Jeg gider jo ikke sidde i mit master bedroom og sutte røv. Jeg skal da boltre mig i aircondition i min stue (eller jacuzzi) bare for at være et røvhul ; )

PENGENE du får ikke meget for dine penge, og det er der vores udfordring er. Vi vil gerne have en 3-4 værelses lej. Så der er plads til gæster mm. Lejlighederne er ikke så store, hvis du skal kunne betale for dem. Det vil sige, der er ikke plads til storage eller særligt meget tøj. Og der er katastrofen.!! Mit tøj skal der være plads til, ellers går jeg bananas. Som i rigtig loco. Mit tøj skal have det godt, og det skal kunne hænge. I know. Psycho. Det er mig. Mine veninder griner af mig, for jeg kunne selv bo i en skotøjsæske – men mit tøj, må ikke blive krøllet. Ved ikke hvor jeg har de sære vaner fra, men det er prioritet nummer uno. M er fløjtende ligeglad, han kunne tage det direkte fra vaskemaskinen hvis det stod til ham. Me. Not so much.!

Men nu rejser vi der ud, sølle små 12 timer for, at finde en kærlighedsrede. Bella skal ikke med, da vi skal se mellem 30-40 lejligheder på 3 dage – plus jeg kender mit eget barn, det ville ende sådan: “Hvornår er vi der? Jeg er sulten!! Jeg skal tisse.!!! Jeg keder mig!!!! Er vi snart færdig – jeg gider ikke mere!!!!!!!! Jeg skal tisse igen..!!!!!!!!!!!!!” 

Så hun bliver passet hjemme hos mormor, der har hun det trygt og godt, og vi kunne ikke ønske en bedre babysitter end min mutti (plus farmor og farfar).! Så har vi ro til det vi skal, plus vi skal købe en masse møbler, så vi ikke skal sove på gulvet, når vi først kommer derud.! Mange valg, og alt for lidt tid.

What to choose?

FLOWER POWER..

FullSizeRender[1]

 

Jeg købte disse bukser i ZARA i New York – vejret ville os det jo godt, men det betød også vi svedte tran, alle tænkelige steder. Yiiiiks. Så der måtte lidt let og luftigt til. Derfor disse 3/4 bukser. Find dem HER. ♥♥

LANGE ARME OG SURE OPSTØD..

P5220985

P5220991

P5221000

P5221002

Jakke MANGO // Top H&M // T-shirt ALEXANDER WANG (købt i New York) // Bukser Karen by // Sko REEBOK // Briller BOTTEGA VENETA via Opticzoo.dk – (Rabatkode: 10% THEINSIDER)

Expat Wife Life er sgu ikke så slemt. Jeg er ret vild med det, og jeg vil gerne sige det højt til alle dem, der sidder med deres fordomme helt oppe i skrævet. Chillax, hvem vil ikke gerne bare tænke på sig selv, og sine børn (ja og måske manden en gang imellem) Det her er den ultimative rejse for krop og sjæl. Jeg får muligheden for at finde ind til hvem jeg er , og hvor jeg vil hen. Jeg har de sidste 3 år, blevet slæbt igennem hele sygehussystemet, arbejdsskadestyrelsen, undersøgelser, prøver, træning, arbejdspraktik, og hele møllen igen. 

Jeg glæder mig så meget til at give allesammen én stor FUCK finger, og kun tænke, føle hvad jeg lyster. Det er ikke tit man får lov og tid til det, men tiden er på min side nu, og den skal bruges som sparsomme vanddråber i ørkenen. 

Jeg har det sidste år været igennem mange samtaler både med kommunen, kloge læger, kirurger og psykologer. etc. For hele tiden at have fingeren på pulsen, og se hvor meget jeg kunne rumme, og for at skubbe mine grænser og lærer fra processen.
Men for nogle måneder siden, havde jeg et kæmpe sammenstød med dem. Da kommunen og et “board” af meget kloge læger fra Gentofte, mente jeg da måtte have en depression, og måske jeg skulle have både psykologhjælp og medicin for det. (my ass) For et eller andet måtte jeg da fejle.

Denne beslutning var vurderet på grundlag, af en læges vurdering i 2013 som mente jeg var meget berørt af min ulykke, og havde hang til at lide af PTSD også kendt som Posttraumatic Stress Disorder. En psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri.

Tilbage i 2013. Ikke 2014 eller 2015. Men nej. 2013. 1 år efter min ulykke, er der en læge der skal undersøge mig, og finder frem til, jeg nok er lidt psykisk ustabil. No shit Sherlock, jeg er blevet maltrakteret med 70 km i timen. Mit ben er smadret, og mit hovede fungerer ikke mere. Jeg kan ikke være den mor jeg har drømt om, eller kæreste som jeg havde været til at starte med. Jeg ville da være mere bange, hvis jeg ingen reaktion havde. Og måske man skulle prøve at drage konklusioner ud fra nye undersøgelser og ikke gamle. Plus hvis jeg var deprimeret, så ville min kæreste og familie nok have lugtet lunten.

Men sådan ser man ikke på det, når en patient ikke passer ind i kasserne i sygesystemet, fordi hun selv sørger for træning, hun selv sørger for behandlinger og alle former for genoptræning der findes, og hun makker ret og er sej i systemet, så skal man finde en fejl eller mangler, for ellers kan man ikke blive afsluttet.
Så da de begyndte at ville se dokumentation for mine behandlingstimer hos en psykolog, der fik jeg bare nok. Der flød bægeret over, og grænsen var nået. Jeg orkede ikke hele tiden at skulle behandles som en eller anden retarderet, der ikke kan tænke eller handle selv. Og jeg har slet ikke brug for, at ribbe op i noget psykisk fra min ulykke. Det snakker jeg med min familie og veninder om. Det er min hjernegymnastik.

Så kan man sige, jeg rejser om 2 mdr, og vil bare gerne afslutte mine sidste uger på god maner, og ikke skulle tænke på flere papirer der skal udfyldes, eller samtaler der skal gennemføres.. Jeg skal bare tænke på mig selv, og min krop og sind.

Så hvis der er andre der sidder fast i sygesystemet, så sørg for at trække grænser for galskaben. Selvfølgelig skal man ikke melde pas på systemet, for man har også brug for dem. Gentofte kommune har været så søde ved mig, jeg har ikke manglet nogen former for hjælp eller andet. Det er en super kommune, hvis man har været ude for en ulykke, eller brug for hjælp på andre måder. Verdens klasse.
Men de har også regler og kasser man skal passe ind i, og når man ikke altid passer – så kan de godt finde på, at presse en firkant ind i en cirkel, så de kan afslutte deres egne journaler, og det er ikke altid så menneskeligt.

Bare lige et lille opstød på en højhellig tirsdag – dog er jeg vildt glad, for jeg var til træning i morges på Skodsborg, sammen med min træner Ole Cosmus som er en del af MyLife teamet der. Jeg træner 2 gange om ugen med ham, tirsdag og torsdag kl 9.00 Bum. Så er dagen igang. Og det er så godt for min krop, og det gør mig mega glad. Energi, godt helbred og højt humør, så er dagen perfekt. ; )