MAN KAN IKKE GRADBØJE..

Det her indlæg, det har ligget og ulmet siden den 1 maj, hvor jeg stod i lufthavnen på vej til New York. Jeg ved ikke hvorfor det har boblet i mig så meget, for i bund og grund kunne jeg være lige glad. Men det kniber i mit hjerte.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Man kan ikke gradbøje andres liv, og det skal man heller ikke. Men da jeg står og tjekker min instagram ( for den 10 gang, den morgen) der ser jeg et post, som gør mig ked af det, frustreret, misforstået og sat i boks.

Personen har slettet sin post igen, og det har jeg fuld respekt for, nogle gange kan de sociale medier koge over – og det tror jeg denne her har. I hvert fald nok til, jeg valgte at betale 120 kr på flyet for internet, så jeg kunne skrive en (sød) med uddybende besked om, hvordan man ikke kan (eller skal) tro at alle er ens.

FullSizeRender

 

Se her står jeg helt af (skriver hun): Jeg kender INGEN og det behøver ikke at betyde, det så er sandt. Men jeg kender ingen forældre, der vælger at få en aupair, fordi de ikke gider være sammen med deres børn. Det er ikke derfor jeg har fået barn.Jeg har fået barn for at være sammen med hende 24/7.

Men den 3 feb. 2012 der bliver jeg kørt ned, og mit liv er fra den dag klokken 12.16 ændret forevigt. Jeg sidder med et knust ben, et hovede jeg ikke kan holde ud, at være i. 3 fingre jeg ikke kan mærke, og en hverdag, der består så meget af genoptræning, og konstante operationer, for jeg kan komme tilbage til hvad “der var engang”.

Det er ingen hemmelighed, at Mr M er ham der arbejder mest. I hvert fald på papir. Men han har et job der kræver, han rejser meget, og er meget væk fra os.
Jeg kunne ingen ting selv, jeg kunne ikke handle, jeg kunne ikke hente Bella, jeg kunne nærmest ikke komme på toilettet alene (hulk). Men jeg kæmpede med genoptræning, og kom med min fynske stædighed på benene igen, forholdsvis hurtigt..Men jeg var bare ikke den samme mere!

Da benet så var helet, kom stormen af alle de andre efter veer, som automatisk sker, når en krop går i beredskab. Så kom synsforstyrrelserne, hovedepinen, manglende evne til at rumme mig selv, og hverdagens daglige opgaver, som rengøring, tøjvask, strygning. Alt hvad en normal hverdag, byder på, var for uoverskuelig.

De sagde på sygehuset, at min krop simpelthen ikke kunne hele, hvis jeg både skulle lege helt på hjemmefronten, klare min genoptræning, være en god kæreste og den bedste mor jeg kunne være. Så jeg måtte tage nogle valg, om at få hjælp. De var sågar inde at runde, hjemmehjælp. Men det kunne der ikke blive tale om. Ikke fra min side af.

Min mission var hele tiden, at Bella ikke skulle lide nogen last, ved min ulykke. Hun skulle have en så normal hverdag, som hun plejede. Det var hårdt. Mega hårdt, og flere nætter græd jeg mig selv i søvne af smerter. Men jeg var en god mor for hende, og det var det vigtigste. ; )

Så vi tog et valg, og det var at få en au pair. Vi har begge to familier, der ikke bor i Kbh. Min mor på Fyn og M´s forældre i frankring. Men vi ville have en sød pige, som skulle være en del af vores liv, hverdag og familie. En som ville elske os som familie, og som ville elske vores datter, som et familiemedlem gør.

Vi valgte aldrig en au pair, fordi vi ville have tid væk fra vores datter. Nej sgu da. Vi ville have MERE tid med hende. Vi ville være til stede, når hun var hjemme. Vi ville høre på hendes skøre historier fra børnehaven. Jeg ville hente hende tidligt, så hun ikke havde en lang dag. Jeg ville have lange morgener med hende, så hun ikke skulle stresses afsted, og have en lige så lang arbejdsdag, som hendes far.

Bella skulle have en barndom, som ikke var plaget af stress og jag – af forældre der ikke havde tid til at lytte, fordi de skulle rydde op, lave mad eller vaske op. Jeg ville være til stede i min datters liv, også i alle mine smerter og genoptræning. Men jeg ville være til være der, og vide hvad der skete. Så måtte jeg være “syg” fra kl 10-14 men når hun blev hentet der, så var jeg på.

Derfor flyttede Mishelle ind hos os, for at kunne hjælpe os med hverdagen, og få den til at hænge sammen. Der var tid og overskud til Bella – og jeg kunne hele og gå til genoptræning, uden at skulle kæmpe med dårlig samvittighed vedr. rengøring etc.

Mishelle, hjalp os med at rydde op fra morgenmaden, vaske tøj, rydde huset op. Hendes opgave var ikke at lave mad, handle, være reservemor for Bella. Nej hun skulle hjælpe os med alle de pligter, som jeg ikke selv kunne magte og rumme. Og det er faktisk svært, og hårdt for en kvinde, at accepterer at der er noget man ikke kan. Der er mange ting man ikke gider – men ting man ikke kan. Det kan knuse ens selvværd helt.

Hun har deltaget på lige fod som os andre. Hun har siddet med til dansk middag, med gæster – men vi har også siddet med til middag, med alle hendes veninder og deres kærester. Hun var en del af vores familie.

Hun var en engel sendt fra himlen, og reddet vores familie da vi var aller mest nede. Jeg ved den dag i dag ikke hvordan vi skulle ha´klaret os uden hendes hjælp. Og hun var så taknemlig for at være her, hun fik en god løn, mad i maven, tøj på kroppen, luksus goder, som man ikke kan få hvor hun kommer fra. Vi kunne forsøde hendes liv, og hun kunne sende hendes lillesøster i skolen. For hende var det lykken – og hun blev behandlet som en prinsesse. For det var og er hun.

Vi havde renoveret hele vores kælder til hun kom, så hun havde 180 kvm helt for sig selv. Eget bad/toilet. Egen indgang – og helt ny kælder, hun bare kunne boltre sig i. Det skal lige siges, hun var den eneste der havde nyistandsatte omgivelser – vi andre boede stadig i det gamle “lort” vi flyttede ind i – og det drillede vi hende tit med, og sagde hun var prinsessen og vi var hendes undersotter. ; )

Jeg kunne aldrig drømme om at få en ung pige i huset (skriver hun): Det kan man jo ikke sige, hvis man ikke er tvunget ud i det. Det kan også have noget at gøre med, man ikke har plads eller prioriterer sine penge på det. Vi valgte at lave den prioritering, så vi havde tid til Bella. Og overskud, for den sags skyld. Plus vi havde en hel underetage, så det var jo ikke til gene for hverken hende eller os.

Det er som oftes dem der betaler top skat, der vælger denne løsning ( skriver hun): Fordi man betaler topskat i Danmark, så er det jo ikke ensbetydende, man bare svømmer rundt i sin pengetank. Sådan er Danmark nu engang ikke skruet sammen. Tjener du penge – så skal du bare betale flere af dem til staten. Vi har ikke mange penge, vi så bare ikke et andet valg – end at vores datter skulle lide under min ulykke og hendes fars mange arbejdsrejser. Jeg skulle blive rask, og kunne rumme min familie igen.

Hvad er der seriøst så galt med au pairs? I USA har de sgu da gjort det i mange år. Jeg har flere veninder der har været afsted, og det var de bedste år af deres liv. Men det er som om, vi skal have ondt i røven over hinanden, fordi andre får hjælp. Så kan vi gotte os, og pege fingrer. Hvad er det for et samfund. Alle har deres udfordringer, og livet handler om hvordan man løser dem, på bedste mulige måde.

Men hvad er forskellen på at have en barnepige og rengøringshjælp, som 70% af danmark har.? Det er helt ok, og velset. Men man må ikke have en, der bor hos sig. For så har man det for godt? Eller.? Stop så.!

Tror mange tror, at folk der har aupairs, vælger det, fordi de skal have mere tid til dem selv. Det er måske 5 % for de findes. Jeg har hørt mange skræk historier. Men jeg tror, på 3 år, der har Mishelle hentet Bella meget få gange – og måske 5 gange passet hende en aften, hvor jeg har skulle til træning, eller til et møde. Og der snakker vi om, jeg selv har lagt hende i seng. Men hun bare har siddet i stuen med Netflix, en skål slik og evt en flok veninder og hygget.

Hende og hendes veninder har altid været her, for her var der plads, og her blev de respekteret for deres person, og deres arbejde. De skal satme have noget respekt de ungen piger, for de er mother fucking seje. Jeg skylder Mishelle min næstefødte, for at have hjulpet mig, i min sværeste tid. Hun ville dog ikke have min næstefødte, det kan jeg dog ikke forstå ; )

Hun er desværre rejst hjem, samme dag som jeg skulle til NYC. Hendes kontrakt udløb og hun skulle hjem til familien og fejre hendes mors 50 års fødselsdag, for så at drage mod Norge, hvor hun skal være som au pair.

Jeg tiggede og bad hende om, at tage med til Singapore, men som hun siger. Du har “ødelagt” mig Rikke. Jeg har haft det for godt. Jeg kan ikke flytte med der til, plus der er for varmt. Mange tak. Jeg skal jo ligesom bo der ; )

Så lad vær med at dømme andre, fordi de har hjælp. Jeg dømmer heller ingen. Man skal ikke rynke på næse af andre, for man gør måske selv nogle ting, som andre finder “anderledes” men det betyder ikke, man ikke skal respekterer det. Man må godt undres. Men døm ikke.

Bella, har aldrig lidt nogen nød. Tværtimod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor pt. Jeg er stresset om morgenen, fordi jeg skal smøre madpakke. Pakke taske. Jeg har dårligt tid til at spise morgenmad med hende. Og når vi kommer hjem fra skole og arbejde, så skal der ryddes op, laves mad og vaskes tøj. Jeg føler alt min tid, som jeg skulle bruge på hende, bruger jeg på noget andet.

Bella har aldrig været et barn der har været passet fra 7 om morgenen til 16.30 om eftermiddagen. Hendes dag har heddet 9.30/10.00 – 14.30 Det har jeg kunne, fordi jeg ikke har skulle tænke på andet end hende og aftensmad. Er jeg så en dårlig mor, fordi jeg vælger at have tiden til min datter. Jeg arbejder ikke fra 8.00-16.00 hver dag. Jeg har et deltidsjob, da jeg ikke kan arbejde mere. Men jeg ville heller ikke have det anderledes. Jeg har prøvet 37 timer, og det ødelagde vores familie. Jeg vil vælger mange timer fra, og min datter til.

Jeg føler mig så heldig, jeg har haft au pair, og jeg ville opfordre alle til at prøve det. Du bliver en bedre mor, bedre kæreste – og gud forbyde det, når du havde lagt dine børn i seng. I stedet for at bruge tiden på vaske tøj og andet kedeligt. Så kunne du lige nuppe en time til Zumbaaaaa eller en løbetur. Komme hjem glad – og det gavner også din mand. if you know what im saying. Som så gavner hele familie. Win win.

IMG_3338

Hende her, har vi elsket i mange år – og hun fortjener noget respekt. (R.E.S.P.E.C.T) Verdens sødeste Mishelle. Og hun er savnet hver dag, jeg står op. Ikke for hendes hjælp. Men for hendes væsen.

Jeg er stadig 35 % invalid, og jeg har stadig de samme udfordringer, som jeg hele tiden har haft. Min krop kan så og så meget, men jeg ved ikke hvornår den “kapper” og siger STOP. Måske jeg skal leve med det altid. Måske det bliver bedre, det håber jeg.

Folk vælger at have au pair, af forskellige årsager, men det her var en ærlig historie, fra bag ved facaden, på en ganske alm. familie, det har en udfordrende hverdag, men vælger deres barn, frem for alt andet.

Husk du må gerne undres – men venligst respekter vores valg.

Dejlig dag.

XX
R

 

 

31 kommentarer

  • Louise

    Så fint, ærligt og velskrevet et indlæg med verdens bedste budskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Tusinde tak Louise. Verden er ikke altid sort og hvid – eller rigtig og forkert. Der er mange nuancer til sort. Det skal man huske – og aldrig dømme andre for deres valg. Man er den bedste forældre man kan være. ; )

      Tak for dine søde ord.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så godt indlæg, Rikke! Jeg er måske også fordømmende nu, men den der har skrevet den opdateringer virker på mig som en speltmor for fulde udblæsninger. Det der med, at man kun er god mor, hvis man er sammen hele tiden, laver alt fra bunden, har samsovning, ikke beder om hjælp og hvad har vi. Det er bare så FY at gå op i sit job (mere end at gå op i at lave hjemmelavede boller) og jeg forstår det bare ikke? Hvorfor er der nogen der har retten til at bestemme hvad vi ALLE skal synes har mest værdi? Lad nu folk leve deres eget liv!
    Det er de samme der kritiserer mig for kun at ville have et barn og for ikke at æææææslske barsel. Hold.nu.op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette R

    Sikke et fint og meget interessant indlæg. Jeg synes det var rigtig flot og velskrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Rikke, du skal satme ikke undskylde for noget. Hverken for din ulykke eller dine valg. Nu har jeg ikke børn selv, men hvis jeg havde et og havde muligheden for en au pair, der kunne hjælpe med at få hverdagen til at løbe rundt, så tog jeg imod den med kyshånd.
    For skal vi altid dømme andre, og ikke i stedet glædes over hinanden!?
    Jeg gætter på at den der post er skrevet pga misundelse og ikke andet. Glem hende, you rock!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Så fint et indlæg – og desværre endnu en reminder om at janteloven og folk med for lidt at gå op i selv, stadigvæk lever i bedste velgående. Selvfølgelig må man undres, debattere og diskutere valg her i livet – men man kan da aldrig dømme folk på baggrund af en forudindtaget holdning man selv har. Godt med lidt perspektiv på tingene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg! Dejligt at du kan måske udvide hendes horisont lidt. Det er sgu vigtigt at man altid kan se det fra en anden vinkel og jeg håber hun falder over dit indlæg og indser hun måske var for hurtigt fremme i skoene der. Men det er der jo bare desværre er nogen folk som tit er.
    Folk skulle tage og passe deres egne sager og ikke andres 🙂 Alle lever deres liv forskelligt og jeg går heller ikke rundt og råber højt om om at andre gør det forkert, bare fordi de har valgt en anderledes tilgang end jeg har. Det må man jo nøjedes med at tænke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har ALTID stået mig helt klart, at alle valg er for Bella skyld! Her slår du det bare fast med syvtommer søm…. Du er sej, og skøn og vil blive savnet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bine

    Respekt for dig og din ærlighed. Et fantastisk indlæg og indblik i jeres liv.
    Alle må nemlig tilpasse sit liv efter de ting, der sker, så man kan få det hele til at hænge sammen, og det skal andre udefra ikke dømme eller se ned på!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Du kan ikke høre det, men sidder langt ovre i det mørke Jylland og klapper imens jeg læser sit indlæg! Godt skrevet!

    Man skam passe SÅ meget på at generalisere…. Og håber at hun krymper sig en lille smule når hun ser dit svar!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt at trykke tommelfingeren lige ned i fordomme og så smadre dem fuldstændigt! Det er lige præcis, hvad du har gjort, og hvor er det godt. En au pair har været det helt rigtige og nødvendige valg for jer – på godt og ondt. For andre er det helt forkert eller praktisk umuligt. Der er så mange måder at være familie og forældre og mor på, og selvom vi nok alle kan have en tendens til at først og fremmest synes, at ‘vores’ måde er den rigtige, så er det både sundt og vigtigt at blive mindet om at andre kan gøre tingene helt anderledes og præcis ligeså rigtigt som en selv. Så tak for det, skønne, skønne dame.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Hurra for ærlighed!!!
    – og ærligt har jeg uændret mig over hvordan du kunne overskue hverdagen OG Bella…
    Det er ingen hemmelighed hvad én af årsagerne til at vi ikke har fået barn (må kun blive gravid MAX. én gang…), og ærligt har jeg tænkt tanken hvordan det mon ville være med en ung pige i huset.
    Vi har ikke plads til at hun kan bo her, for vores hus er købt efter min skade.
    Men helt ærligt, vi er kun to mennesker, og pt. søger vi både havemand OG rengøringshjælp fordi min krop og mit hovede siger STOP!
    Og hvor er overskuddet til et barn så?

    Dit indlæg har lige skubbet min “ære” lidt på plads – for det er okay at få hjælp!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Jeg kan godt forstå du har undret dig over det, også derfor jeg gerne vil kaste lys på, DET ER OKAY AT FÅ HJÆLP..!! Vi lever i en fucking “jeg bager selv speltboller” verden, og det er forkasteligt, at bede om hjælp. Gu´ er det pikke ej. Det kræver mere mod, at bede om hjælp, end at holde facaden og have et fucked up forhold. Jeg tror ærligt ikke M og jeg havde været sammen, hvis vi ikke havde fået hjælp. Jeg har været så humørsvingende og krævende på mange fronter, og urimelig på mange andre. Så det at hun kunne hjælpe os, det er virkelig givet luft til, jeg kunne smile bare en gang i mellem.

      Man skal aldrig være for fin til at bede om hjælp, for vi har alle vores udfordringer, og ingen skal træde på hinandens ære. Vi er bare mennesker ; )

      Husk det ; )

      Kys
      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Ikke to familier er ens. I har valgt det som hjalp jeres familie med en bedre hverdag – kun til gavn og glæde for jer og jeres datter.
      Arbejder som chefsekretær og ved hvor mange timer/møder der bliver brugt på en arbejdsuge. Det er meget mere end folk med et 8-4 job har (som også selv synes de har rigeligt at nå med indkøb, madlavning, vasketøj og børn).
      Er ikke i tvivl om at jeres au pair har haft det super godt ved jer.
      Glæder mig til at læse om jeres nye liv i Singapore.
      ❤️Kram fra Fyn

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er for cool! Held og lykke i Singapore! xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det undrer mig virkelig, at folk kan finde på at tro, at man får en aupair fordi man IKKE vil være sammen med sine børn ?! Jeg kender mange der har aupair, og ingen af dem -heller ikke os selv – har aupair for at bruge mindre tid med børnene. Tværtimod har vi det da, for at få klaret de praktiske opgaver i en presset hverdag, så vi kan have lige så meget (eller mere) tid med vores børn, end folk der har ‘almindelige’ 8-16 jobs.

    Ja, vi vælger selv at have såkaldte karrierer samtidig med småbørn men det er da langtfra et mindre rigtig valg end det den mor, der går på deltid når børnene kommer, træffer. Vi elsker vores job,og vi elsker vores børn. Hvad vi ikke elsker er tøjvask, støvsugning og alle mulige andre tidsslugere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Hansen

    Juhu for os! Aupairs og unge piger i huset.
    Jeg var selv ung pige her i DK i mit sabbat år og blev tit mødt med “har de mange penge?!” og undrede spørgsmål om det var en god oplevelse. Man hører desværre oftere om de dårlige indenfor denne kategori, men heldigvis findes der også en masse søde familier, som netop bare mangler en ekstra hånd i hverdagen for at det hele kan fungere og alle er glade og har overskud. Min familie, som det er blevet, havde ikke røven fuld af penge, men de prioriterede deres liv udover og satte mig til det huslige, så de kunne være en familie og jeg elskede det. Elskede at kokkere, gøre rent og tjene en slat penge på ting, der for mig var ret naturlige, imens jeg selv styrede min arbejdstid og havde tid til andet sjov. Det er en oplevelse, jeg ikke ville være foruden og jeg vil anbefale det til alle. Det udviklede mig så meget og gjorde mig til et endnu dejligere menneske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla L

    99,9% af alle forældre ønsker at gøre det aller aller bedste for deres familie og deres børn, og det er fantastisk.
    Dog er ingen familier ens, og selvom man har en eller anden trang til at dømme alle forældre, så må man sgu (undskyld) lige tage sig sammen og acceptere at det er rigtigt for én familie, ikke er det rigtige for en anden.

    Forældre kan aldrig gøre det godt nok hvis det står til andre. I medierne og på de sociale netværk bliver der hver eneste dag delt meninger om hvordan forældre bør være og ikke være. Den ene dag er vi ikke nok sammen med vores børn, og dagen efter er vi for meget sammen med dem. Så giver vi ikke vores børn nok kærlighed, og dagen efter giver vi dem for meget.

    Det er så ganske forfærdeligt med denne forældre-bashing! I stedet burde vi være bedre mod hinanden, give hinanden noget credit, og tro på at alle er de bedste forældre for ders børn.

    LOVE! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den kvinde der har skrevet det der lort er jo bare den typiske type, der ikke kan se ud over sin egen næsetip. Måden hun taler om au pairs på, viser tydeligt at hun ikke aner hvad hun taler om. En aupair HJÆLPER en familie. Store familier hjælper også hinanden. Det er som en slags storesøster der får løn for sin hjælp.

    Alle folk vælger og prioritere forskellige. Jeg vil hellere aftenhygge med mine børn end at tage opvasken, for den klare aupairen. Jeg vil gerne ud og spise romantisk med min kæreste og det kan vi, fordi vi har en aupair. Vores børn eeeelsker deres aupair og de elsker deres forældre endnu mere. Så i bund og grund betaler man sig til MERE omsorg, frihed og kærlighed og HVIS den embicile kost ikke kan se at det er pisse fedt, jamen så er det heldigvis fuldstændig ligegyldigt. Nogle har aupairs fordi de eks. ikke har en far eller mor der kan babysitte eller bare ingen hjælp fra familie generelt. Nogle har aupairs fordi de kan. Det er SÅ pisse bonderøvs agtig at sidde der og pege fingre og indikerer at aupair eller hjælp i huset er lig med dårlige forældre!!! Er det så også forkert at børn går i vuggestue eller at ens mor kigger forbi engang om ugen og babysitter?? Jesus Christ….. Nogle har bare mindre hjerner end andre… Hvis flere havde aupairs de første 3 år, så ville der være langt færre skilsmisser!!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke et godt og velskrevet indlæg, jeg er fuldstændig enig med dig! Du har virkelig nogle gode pointer og det er derfor jeg nyder at følge med! Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ fint skrevet. Selv uden ulykken og “behovet” er der da INTET galt med at ville bruge mere tid på det sjove = sit barn end rengøring og madlavning.
    Du skal bestemt ikke undskylde, men jeg forstår godt dit behov for at forklare. Jeg håber personen har fået udvidet sin horisont 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie Ella

    For mig har det også betydet meget, som mor, at have tid til at være sammen med mine børn, når jeg har fri fra arbejde. Det samme gælder for min mand. Netop derfor har vi faktisk også købt ind via nettet de sidste par år + hyret en opvasker / rengøringsassistent, når vi har større middagsselskaber (vi bruger altid http://www.nordicrengoering.dk/erhvervsrengoering/opvasker). Det giver ro i sindet og sørger for at jeg som mor ikke jager rundt.

    Sophie E.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sikke en dejlig indsigt i hvordan det kan være med en au pair, ja jeg får da helt selv lyst til at få en 😉 tak for et godt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Super fint indlæg! Jeg var selv au pair i Uk i et år, hvor jeg gjorde rent, lavede mad, købte ind, passede børn, hentede hver dag og også arbejdede weekends. Det var et godt og lærerigt år. Vi har nu selv haft au pair i flere år og jeg kan godt mærke fordommene og indrømmer kun sjældent vi har hjælp, idet jeg ved, hvordan det kan opfattes. Når jeg så fortæller det, kan jeg mærke et stort behov for at retfærdiggøre det. Samme gælder ikke om den periode, hvor jeg selv var au pair, arbejdede mere end vores au pairs har gjort og fik mindre i løn. Synes det er lidt trist og bliver glad for dit positive indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det et godt indlæg – og oplæg til debat.. det lyder som om I har gjort det der var rigtigt for jer – og det er det vigtigste.. Jeg har selv været aupair hos en familie der levede op til alle fordommene, så derfor er jeg sådan på vagt når folk snakker om emnet, fordi jeg selv havde en dårlig oplevelse som har mærket mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Er selv førtidspensionist pga. trafikuheld og der er sgu dage hvor jeg ville ønske, at man kunne hyre nogen til, at være mig. Så kunne jeg putte mig langt under dynen og passe på mig selv og samtidig ville mand og søn ikke savne mig. Så hurra for hjælp og modet til at indrømme man har brug for den:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Rikke,
    Dette indlæg er gået min næse forbi – læste det først, da Østfronten guidede mig herhen!
    Jeg er så ked af at høre om din ulykke – det lyder skrækkeligt hårdt! Hvor er du en sej kvinde!
    Fint budskab du kommer med – og så har du helt ret – ingen skal dømme andres valg. At I har mulighed for au pair er da fint, og det er jeres ret at vælge det.
    Hvis jeg havde økonomisk mulighed, og havde tre børn – så havde jeg sgi også gjort det.
    KH!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke May

      Hej Søde.

      Tak for din kommentar ; )
      Ja vi skal være bedre til at kunne rumme andre end os selv. Min far har altid sagt, hvis du synes andre er forkert på den, så kig dig selv i spejlet. der skal være plads til at folk er anderledes. Jeg forstår feks. ikke Linse og hendes store bryster (af mange årsager, mest ryg problemer…) Men jeg accepterer hun har taget det valg – og når man så gør noget, så gør det ordentligt og gør det i “stil”. ; )

      Det skal lige siges, det er ikke mig der har 3 børn. Jeg har (heldigvis kun 1) Jeg kan ikke rumme flere, men jeg respekterer folk, der synes det er bare er verden ; )

      Sov dejligt.

      XX
      R

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har fulgt dig og bloggen fra den spæde start, og jeg har altid sat pris på din ærlighed, kæmpe thumps up! Jeg har fuld respekt for du og din families valg. Og med den måde, du får fortalt din historie på, virker det helt naturligt, at lige netop jeres familie har valgt at have en au pair. Samtidig er det ekstremt rørende at læse, hvordan I har taget Mishelle til jer, som var hun familie og samtidig har kunnet hjælpe hendes lillesøster til skolegang. Det er virkelig en flot og rørende fortælling, om hvordan en au pair kan bidrage til en meningsfuld hverdag – både for jer som familie, men også for hende selv. Så endnu en gang; tak for din blog, din ærlighed og fordi du er dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] min frokostpause i går læste jeg Rikke Mays ærlige indlæg om at have (haft) au pair og om de fordomme, der følger med den slags ‘udansk’ skik. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg (som jeg først har set nu – skulle lige giftes og på ferie…). En af de største omvæltninger efter vores flytning til Paris har været, at vi har fået au pair. Ung pige i huset. Det var grænseoverskridende for mig først, men jeg er så taknemmelig nu, og jeg græder allerede lidt over, at hun rejser til oktober… Måske det var på tide at skrive et indlæg om det – samme emne som dit, men med et andet udgangspunkt og dermed også en anden historie, selv om pointen er den samme.:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *