LUDER ELLER EJ?
PENGE Min kloge farmor har altid sagt: bag enhver succesfuld mand står en (stærk) kvinde. Og det vil jeg faktisk holde fast i, for her i kagehuset, der kunne M ikke ha´en så succesfuld karriere, hvis jeg ikke var der til at bakke ham op, og sørge for vores datters ve og vel..!
Gør det så mig til en nasser, når vi om 2 mdr. drager mod Singapore, grundet hans valg af arbejde, og jeg bliver nødt til at leve af hans penge? Jeg har jo sagt mit job op, jeg rejser væk fra familie, venner og mit blogfælleskab, hvor man ligeså hurtigt man er IN, kan man også på nul komma fem være GLEMT igen.?
Jeg bliver ked af når folk tænker det på den måde, for det er sgu da ikke den fedeste beslutning for mig, som meget selvstændig kvinde (nok lidt for meget), pludselig skal til at bede om “popcorn penge” når jeg skal noget. Det er da det samme som at klippe bollerne af en mand – lige så lidt sexet syntes jeg det er, at portemonaien er spændt fast på ham, og ikke mig.
Men hvad er mine options i begyndelsen? Min mission er Bella, og hendes ve og vel til at starte med. Intet andet. Jeg skal ikke ud og skabe en travl karrierer, for hvordan skulle det hænge sammen, når M kommer til at rejse en hel uge af gangen – hvem skal så passe min datter? Så ville jeg rigtig være en dårlig mor, og lige noget “vi” også kunne kommenterer på. Derfor bliver mit liv de næste 6 mdr hende, og at få styr på vores liv derude. Helt uden løn – kun på nas.
Så nogle gange, skal man lige rive staven ud af røven – før man drager en konklusion om, at jeg ingen respekt har for mig selv, når jeg bare sådan vil leve af min mands penge! Det er et valg VI har taget som familie. M har fået en kæmpe mulighed for at leve sin drøm ud de næste par år, og det tager sgu da en kvinde, at sige JA til sådan en forandring.
Så jeg synes faktisk at alle de expat koner (ja og alle os andre koner) der sidder rundt omkring i verden, de skal have noget respekt. For hvem fanden gider at være på “barsel” hele tiden, dag ud og dag ind. År efter år, og kun have sine børn og sine egne interesser at gå op i, uden at blive betalt for det? Fristes til at sige “NOT ME“, men det har jeg jo ligesom valgt. Om jeg så kommer til at leve af M´s penge de næste 5 år, så er det sådan det er. Men han lever jo så også af min service, det må da gøre ham til en lige så stor “luder” som mig.?
Eller hvad?
Bliver bare nødt til at sige, at alle vi “kvinden bag manden” (m/k), fortjener lidt mere respekt. Det er muligt at ægtefællen tjener flere penge og forsørger hele menageriet. Men det gør den anden del af familien også – forsørger med TID. Uden DEN del var der ikke en “glad og lykkelig karriere-familie”. Faktum er at de mænd (m/k) ofte ikke ville kunne eksistere som de gør uden at have “nogen” der har deres ryg.
Eneste problem er så bare, at vi er screwed over af lovgivningen i forhold til skilsmisser mv. Der er ingen andel af en pension som man ellers har hjulpet til at spare op, fordi man har givet manden/kvinden luft til at oparbejde opsparing. Intet hustrubidrag fordi vi jo er veluddannede kvinder (m/k) der kan forsørge os selv i tilfælde af skilsmisse osv.
Jeg lever i den lykkelige overbevisning, at min mand under ingen omstændigheder kunne være hvor han er, karrieremæssigt, uden mig som sparringspartner, makker, kone, elskerinde, påhæng til diverse sammenkomster mv. Vi har i fællesskab skabt hvad vi har. Vi har bidraget med hver sit.
Og hvad så, hvis jeg lever af hans penge (og nyder det) – han lever af min kærlighed, min omsorg og min skarpe hjernes muligheder som sparringspartner. Sådan er det.
Så – mit budskab er: Før mennesker har gået et par km i dine sko, så har de ingen ret til at dømme.
God vind i Singapore.
Fru appel
fruappel.bloggersdelight.dk