LANGE ARME OG SURE OPSTØD..

Jakke MANGO // Top H&M // T-shirt ALEXANDER WANG (købt i New York) // Bukser Karen by // Sko REEBOK // Briller BOTTEGA VENETA via Opticzoo.dk – (Rabatkode: 10% THEINSIDER)

Expat Wife Life er sgu ikke så slemt. Jeg er ret vild med det, og jeg vil gerne sige det højt til alle dem, der sidder med deres fordomme helt oppe i skrævet. Chillax, hvem vil ikke gerne bare tænke på sig selv, og sine børn (ja og måske manden en gang imellem) Det her er den ultimative rejse for krop og sjæl. Jeg får muligheden for at finde ind til hvem jeg er , og hvor jeg vil hen. Jeg har de sidste 3 år, blevet slæbt igennem hele sygehussystemet, arbejdsskadestyrelsen, undersøgelser, prøver, træning, arbejdspraktik, og hele møllen igen. 

Jeg glæder mig så meget til at give allesammen én stor FUCK finger, og kun tænke, føle hvad jeg lyster. Det er ikke tit man får lov og tid til det, men tiden er på min side nu, og den skal bruges som sparsomme vanddråber i ørkenen. 

Jeg har det sidste år været igennem mange samtaler både med kommunen, kloge læger, kirurger og psykologer. etc. For hele tiden at have fingeren på pulsen, og se hvor meget jeg kunne rumme, og for at skubbe mine grænser og lærer fra processen.
Men for nogle måneder siden, havde jeg et kæmpe sammenstød med dem. Da kommunen og et “board” af meget kloge læger fra Gentofte, mente jeg da måtte have en depression, og måske jeg skulle have både psykologhjælp og medicin for det. (my ass) For et eller andet måtte jeg da fejle.

Denne beslutning var vurderet på grundlag, af en læges vurdering i 2013 som mente jeg var meget berørt af min ulykke, og havde hang til at lide af PTSD også kendt som Posttraumatic Stress Disorder. En psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri.

Tilbage i 2013. Ikke 2014 eller 2015. Men nej. 2013. 1 år efter min ulykke, er der en læge der skal undersøge mig, og finder frem til, jeg nok er lidt psykisk ustabil. No shit Sherlock, jeg er blevet maltrakteret med 70 km i timen. Mit ben er smadret, og mit hovede fungerer ikke mere. Jeg kan ikke være den mor jeg har drømt om, eller kæreste som jeg havde været til at starte med. Jeg ville da være mere bange, hvis jeg ingen reaktion havde. Og måske man skulle prøve at drage konklusioner ud fra nye undersøgelser og ikke gamle. Plus hvis jeg var deprimeret, så ville min kæreste og familie nok have lugtet lunten.

Men sådan ser man ikke på det, når en patient ikke passer ind i kasserne i sygesystemet, fordi hun selv sørger for træning, hun selv sørger for behandlinger og alle former for genoptræning der findes, og hun makker ret og er sej i systemet, så skal man finde en fejl eller mangler, for ellers kan man ikke blive afsluttet.
Så da de begyndte at ville se dokumentation for mine behandlingstimer hos en psykolog, der fik jeg bare nok. Der flød bægeret over, og grænsen var nået. Jeg orkede ikke hele tiden at skulle behandles som en eller anden retarderet, der ikke kan tænke eller handle selv. Og jeg har slet ikke brug for, at ribbe op i noget psykisk fra min ulykke. Det snakker jeg med min familie og veninder om. Det er min hjernegymnastik.

Så kan man sige, jeg rejser om 2 mdr, og vil bare gerne afslutte mine sidste uger på god maner, og ikke skulle tænke på flere papirer der skal udfyldes, eller samtaler der skal gennemføres.. Jeg skal bare tænke på mig selv, og min krop og sind.

Så hvis der er andre der sidder fast i sygesystemet, så sørg for at trække grænser for galskaben. Selvfølgelig skal man ikke melde pas på systemet, for man har også brug for dem. Gentofte kommune har været så søde ved mig, jeg har ikke manglet nogen former for hjælp eller andet. Det er en super kommune, hvis man har været ude for en ulykke, eller brug for hjælp på andre måder. Verdens klasse.
Men de har også regler og kasser man skal passe ind i, og når man ikke altid passer – så kan de godt finde på, at presse en firkant ind i en cirkel, så de kan afslutte deres egne journaler, og det er ikke altid så menneskeligt.

Bare lige et lille opstød på en højhellig tirsdag – dog er jeg vildt glad, for jeg var til træning i morges på Skodsborg, sammen med min træner Ole Cosmus som er en del af MyLife teamet der. Jeg træner 2 gange om ugen med ham, tirsdag og torsdag kl 9.00 Bum. Så er dagen igang. Og det er så godt for min krop, og det gør mig mega glad. Energi, godt helbred og højt humør, så er dagen perfekt. ; )