SERIØST ET JULE ØNSKE..

DREJER DECEMBER SIG KUN OM GAVER TIL EN SELV??

juletræ og gaver

Nu er vi så “heldige” at vi har en datter der er født den 12 December – så for hende drejer hele december mdr sig kun om gaver? Der er pakkekalendergave fra mormor. Der er adventspakker fra farmor & farfar. Der er gaver på hendes fødselsdag og der er gaver den dag vi holder det for familien. Der er tidl. Julegaver den 21 Dec. da vi holder jul med min familie den dag. Der er rafle gaver og julegaver den 24 Dec.
Jeg er ærligt ved at brække mig over gaver, gaver, gaver. Hun kan selvfølgelig ikke gøre for at vi ikke har haft noget at lave i påskeferien og hun 9 mdr. senere kom til verden. Men det er bare så materialistisk – selvfølgelig skal hun ikke snydes bare fordi hun har fødselsdag samme mdr. som det er jul. For det er synd. Men drejer julen sig kun om gaver til en selv..?

Jeg syntes jo ældre jeg er blevet, jo færre gaver får man og jo mindre betyder det faktisk noget for mig. Det er mere maden, samværet med familien og glæden ved at give der betyder noget for mig.
For et par år siden der gav Mr. M´s forældre os en ged i julegave fra folkekirkens nødhjælp. Altså ikke en fysisk ged – men de havde doneret penge i vores navn og givet en ged til en familie i et udsat område. Når man donerer en ged så støtter man dem som er  så fattige at de ikke har råd til at få selv de små ting i hverdagen til at hænge sammen.
Så jeg gik ind og læste  på folkekirkensnødhjælp.dk for at finde ud af hvad det egentlig var at vi havde fået. Efter at have læst om hvad pengene gik til – blev jeg rigtig stolt over at have fået den gave. Jeg kunne se at for en fattig familie der bor på landet, der kan en ged give mælk, kød, skind og gødning, og den forsyner familien med gedekid som de kan sælge videre og igen tjene penge. Den er billig i foder, da den kun spiser græs. Så de har ingen udgifter på den. Mr. M kunne også godt se, at så var det jo fuldstændigt lige gyldigt at han ikke fik det Raadvad sæt at han ønskede sig. Alt er jo ligemeget når man kan hjælpe andre i nød.  Det er noget at vi har snakket meget om med Bella. Man skal hjælpe andre i nød før man tænker på sig selv. Det er meget vigtigt i alle aspekter af livet. Egoistisme er en grim egenskab. Derfor støtter vi altid hvor vi kan – og det er også det at vi gerne vil give videre til vores datter. Det er selvfølgelig svært at give en pige på 5 år en donations ged, men det er ikke for tidligt at fortælle hende om hvad man kan gøre for andre.

Måske man skal vende blikke væk fra en selv og se hvad man kan gøre for andre – der ikke er så heldige at have de samme muligheder som os. Noget som vi faktisk i Danmark er rigtig gode til. Vi vil gerne hjælpe – og hver gang der er en indsamling så sprænger vi loftet gang på gang. I Danmark holder vi sammen og det er faktisk rigtig smukt. ; )

Nu har du muligheden for at støtte en familie i nød ved at donerer en gave. Det eneste du skal gøre er at vælge hvilken gave du ønsker at der bliver givet i dit navn – linke til det i kommentarfeltet så trækker jeg vinderen i løbet af ugen. Du kan vælge gaven her på www.givenged.dk.

For alle andre der også gerne vil donerer en gave kan i købe den her..

Jeg håber i har lyst til at støtte op om denne ikke egoistiske konkurrence og give til nogen der har brug for det.

Håber i overlever Bodil.

XX
R

giv-en-juleged-627x352

 

19 kommentarer

  • mette

    Jeg ville ønske mig at plante et oliventræ: http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/giv-et-oliventrae

    Både fordi jeg ser det som den klima-mæssigt bedste donationsgave og fordi jeg synes, det er en smuk tanke at plante et træ – om ikke andet – for symbolsk fred.
    Men alle gaveideerne har jo afgørende betydening i hver deres retning, så der er virkelig svært at prioritere. Forrige år gav jeg min mor den malebog Røde Kors sælger, som har givet os mange hyggelige stunder.

    Smuk konkurrence med et uendelig vigtigt budskab – FEDT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/giv-et-laegetjek
    Læge i mig bliver nødt til at give et lægetjek til en fattig familie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Glud

    Jeg ville give en ged – har jeg gjort en gang før, så hvorfor ikke gentage succesen? 🙂 Finfin konkurrence!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna L

    http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/giv-et-oliventrae

    Jeg ville give et oliventræ.
    Der er så mange mennesker i verden, der sulter og tørster, og de skal støttes – selvfølgelig!
    Men de mennesker, der lever i en krigszone (og har gjort det i flere generationer) har også brug for psykisk og mental støtte, hvilket dette træ så fint symboliserer. At det så også giver afkast for den familie, der modtager det, er bare prikken over i’et.
    Krigen på Vestbredden er så frygtelig, og selvom jeg langtfra forstår den, så rører den mig dybt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TineLee

    Jeg synes det er en rigtig fin tanke!

    Hvis jeg skulle vinde, vil jeg gerne give en lille hønsegård væk 🙂 http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/giv-10-hoens-og-hane

    Kh Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Tak tak tak for sådan et vigtigt perspektiv midt i ego-behov, ønskesedler og så videre.
    Jeg kunne godt tænke mig at give 10 høns og en hane, hvis jeg vinder.
    Tak for dejlig blog – umiddelbar, ægte og inspirerende.
    Tak!, og rigtig glædelig december – gaveræs til trods 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss kat

    Jeg plejer at give en ged eller en flok høns i mandelgave og så bliver familien sgu lidt skuffet, men jeg synes at 10 min før de skal flå gaverne væk under træet – er det en god tanke at sende andre en tanke som hverken får mad eller har rent tøj at tage på.

    Tak for verdens fineste blog
    <3
    Kat

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane Hougaard

    Et lægetjek- Mvh Ane

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nønne

    Jeg ville give en køkkenhave. Det giver familien en indtjeningsmulighed, samt mulighed for at blive mættet og undgå fejlernæring: http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/jeg-vil-gerne/se-alle-gaver/giv-en-koekkenhave

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvor er det en fin tanke – jeg håber, at din konkurrence får lige så stor tilslutning som alle de andre, der kører herinde på Looklab i løbet af måneden.
    Hvis du trækker mit navn, vil jeg gerne give et oliventræ. Jeg kan godt lide tanken om, at et træ kan være med til at skabe fred og håb for mennesker, der har det rigtig svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville give høns! Forhåbentlig bliver de 10 høns og den ene hane til flere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Åhhh Rikke hvor er det en fantastisk gave!!

    Jeg ville vælge at give en skolebænk, og sikre et barn skolegang i et år! Fantastisk tanke, at en lille ven forhåbentlig kunne gå en bedre og mere oplyst fremtid i møde… Jeg har selv en datter der går i 1. klasse, og hun elsker sin skole og suger lærdom til sig, så ville give den i hendes navn…

    Det er så vigtigt at vores børn midt i al hyggen og gaveræset, også lærer at tænke på andre end dem selv. Og du har så ret, det kan så hurtigt bare blive alt for meget og helt ude af proportioner!…

    Til jul plejer vi at give en gave til et barn fra Ønsketræet i Lyngby Storcenter. Det er ønsker fra børn, der ellers ikke er sikker på at få en julegave juleaften… Vi tager et ønske fra træet, og køber en gave i en af butikkerne og får den pakket fint ind, og så sørger de for at de bliver bragt ud til juleaften. Det er en dejlig tanke, at kunne glæde et barn denne aften med en gave, og min datter går meget op i om “hendes” gave mon har bragt lykke hos et andet barn :-))

    Kh
    Molly

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Louise

    jeg ville gerne give 10 høns og en hane, gav det faktisk en gang som mandelgave, det var min kusines datter på 4 år, der fik den hun forstod ikke så meget af det. men var glad for de 2 plastikhøns der også var med i gaven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Det var godt nok en god konkurrence! Hvis jeg vandt ville jeg give et mikrolån til min søster, der netop selv har startet virksomhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Et lægetjek!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Katrine P.

    Det er virkelig et dejligt indlæg Rikke 🙂
    Jeg vil gerne give en ged til en familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina. E. A

    Fra kvinde til kvinde – jeg vil gerne være med til at sikre deres sundhed, så jeg vil give

    http://giv-en-ged.noedhjaelp.dk/giv-en-ged/giv-menstruationskop

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Eskesen

    Jeg syntes det er en rigtig fin ide hvis folk ønsker sig det. Ellers er det en dårlig ide. At bestemme at folk skal donere deres gaver væk. Man kan bestemme over sine egne gaver ikke over andres.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SERIØST ET JULE ØNSKE..