NÅR DEN INDRE RO DRILLER..

20131130-211652.jpg

Det er ikke tit det sker at jeg ikke blogger i flere dage – Men har lidt haft følelsen af at jeg har stået på hovedet disse dage. For rigtig mange er December den bedste måned på året og det skal man jo også føle når man har børn. Skammer mig hvert år. For jeg er ikke den store jule elsker. Jeg syntes ikke det er en glad måned – for ligeså meget det drejer sig om glæde og familie. Lige så meget kan det også minde en om den familie som ikke længere er en del af ens liv. Det behøver ikke betyde at de er i himmelen – men måske bare at kontakten ikke er der og jeg kan mærke denne jul her, den bliver svær at sluge for mig. Jeg føler jeg har svært ved at trække vejret. Jeg kan ikke helt rumme det – og jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke og ødelægge det for andre omkring mig. Mr. M og Bella elsker elsker elsker julen og det skal jeg ikke tage fra dem.

Men hvis jeg skulle være helt ærlig så har jeg allermest lyst til at trække december ud af min kalender – eller gå i hi som en bjørn. Voksen livet er virkelig crap nogle gange. Specielt når man egentlig bare har lyst til at være barn igen. Drømmer mig tilbage til dengang hvor jeg boede hjemme og jeg tidligt om morgenen kunne høre at min mor pressede en sølvpapirs indpakket gave ned i den strømpe at min mormor havde strikket til mig, til min pakkekalendergaver. Dengang hvor følelserne af skuffelse ikke helt var udviklet og ens naive sind stadig kun så det bedste i folk. Den tid hvor tryghed var da min far havde købt et juletræ for sent og kom hjem med et træ uden grene i bunden og min mor tvang ham til at tage grene fra toppen og bore ind i stammen forneden.  Trygheden var at lave marcipan hele familien, samlet rundt om bordet og når min far lavede nisse piger med store bryster og min bror lavede noget at ingen ville spise. Trygheden var også når familien holdte i hånd og gik rundt om juletræet og sang sangene af traditioner.
Søger nok tilbage til følelsen af tryghed og det er som om den bare ikke findes mere. Selvom barnet i mig stadig kalder på sine forældre – er der bare ingen der hører hende mere og ordet familie har også fået en anden betydning.

Man skal aldrig tage ting for givet – specielt ikke familie – for man ved aldrig hvornår den ikke er samlet rundt om bordet mere…

R

MØD MIG IMORGEN // ILLUM..

Hoss_RikkeMay 1959.jpg_effecteda

Jeg har igen fået æren af og lancerer HOSS INTROPIA´s Pre 2014 Kollektion – Så Imorgen Fredag kan vi igen ses i ILLUM hvor jeg vil være der fra kl 15.00 og jeg håber på at se jer. Jeg tror faktisk at jeg ærligt kan sige at det er min pt. yndlings kollektion. Der er så mange skønne farver og snit som bringer det smukkeste frem i en kvindekrop. Uhhhh. Jeg glæder mig til at vise kollektionen frem. Der er noget for et hvert kvinde hjerte.

Det finder sted imorgen (Fredag) i HOSS INTROPIA´s shop in shop fra 15 – 18.30

Kig forbi – Så giver jeg en julekrammer. ; )

XX
R

THE EMERALD QUEEN // VIND GAVEKORT TIL MAGASIN..

MAGAZINE

MAGASIN1

JULIE

MAGASIN3

MAGASIN

Mødtes med Julie Steincke igår til en kaffe og lidt snak om livet. Inden jeg mødtes med hende var jeg lige forbi Magasin og snuppe et Julekatalog som jeg havde med under armen da jeg ankom til cafeen hvor vi skulle mødes. Jeg syntes virkelig at de har lavet et flot katalog og det gør selv mig, inspireret. Jeg nåede også kun lige og placerer det på bordet, før at Julie åbnede det glitrende katalog og fordybede sig i det ; )

Julie er dansk. Begge hendes forældre er danske – men hendes far´s business liv har taget familien Steincke rundt i hele verden. Jeg spurgte hende hvad der betød mest for hende når det var jul.
Hun svarede at når man rejser på den måde at de har gjort, så har man ekstremt meget brug for traditioner og familie. Julen er ikke bare en tradition –  det er en følelse. Det er minder og dufte.

Når familien Steincke kom hjem til Danmark for at fejre jul – så startede følelsen af jul, når de gik ind i Magasin. Der mødte man mennesker at man havde kendt i mange år og det var ligesom jule samlingspunktet. Det var følelsen af tryghed , for den danske nomade familie der i deres hverdag kun havde hinanden og støtte sig op af.. Det er en følelse der er svær at forklare hvis man ikke har prøvet at bo udenlandsk og være væk fra sine kære.
I London er der jo stormagasiner over alt og der er ikke den samme sjæl som der er i Magasin –  Ligegyldig hvor i verden jeg bor – så vil Magasin altid  betyde at jeg er “hjemme” ; )

MAGASIN syntes også at i skal have mulighed for at shoppe – så derfor udlodder de et gavekort på 500 kr. Det eneste i skal gøre er at få fingrene i julekataloget og skrive i kommentarfeltet hvad i ønsker jer allermest. Jeg trækker en vinder om en uges tid.

Konkurrencen er sponsoreret af Magasin

 

HVIS KARTOFFELSKRÆLLER VAR AF GULD..

Jeg har jo sagt flere gange at jeg ikke går op i interiør og det har jeg virkelig heller ikke gjort. Men jeg har så mange veninder der gør det og de bor jo nærmest i ILLLUM BOLIGHUS. Så jeg føler mig big time udenfor hvergang at de sidder og drøfter møbler og designs. Faktisk lidt blond. Men et mærke at jeg kender er GUBI og de er jo det ultimative. Ligesom skummen på latten og foie gras på det ristet brød.

Jeg har fundet mine favoritter her – jeg har måtte begrænse mig. For ellers ville jeg vælge det hele. I kan trykke på navnene og det vil linke jer til GUBI.dk – Måske i også finder nogle julegave ønsker, det har jeg ihvertfald. Men tror ærligt ikke jeg skal regne med det.
Jeg har lovet mig selv at jeg fra nu af vil gå mere op i mit hus. Jeg føler mig ikke helt fuldendt her. Ikke helt hel. Kender i den følelse. Nogle gange hjælper det med blomster i vaser – andre gange der skal der lidt mere til. Blomsterne strækker sig ikke helt nu – så jeg må arbejde lidt med at finde min “inner peace”. “Mit hjem er mit tempel” ( den har jeg selv lavet..haha.)

GUBIGrässhoppa// Ronde Pendant // Adnet Mirror // Pedrera PD2 // Bestlite BL10 // GUBI 53 // Bonaparte Sofa

Older posts