MUND LORT OG SURE OPSTØD ER I LÆNGDEN BARE SÅ TRÆTTENDE..
Jeg har altid sagt at det der kan få mig op af stolen er når folk behandler børn og mennesker dårligt. Det var ikke helt ment i denne sammenhæng – men jeg bliver stadig nødt til at tage bladet for munden.
Min mor fylder 50 år idag (tillykke mutti) og i gave fik hun billetter til Medina koncerten igår i koncertsalen. Jeg troede at jeg havde bestilt nogle top gode billetter Orkestre B – række 1, sæde 1 & 2 pladser.. Fuck yay. Perfekte sæder og med udsyn til Medina up close. Troede jeg. Men realiteten ville noget andet. Hele koncerten sad vi desværre og kiggede på hendes ryg.. Altså når hun ikke gik rundt i salen og sendte kys til alle.. såååå sød. 😉 På trods af mega dårlige sædepladser og udsyn til hendes smukke behind – var vi stadig meget bevæget over koncerten. Jeg måtte flere gange tage mig selv i ikke og begynde og græde, fordi hun var så dyb og hudløs blottet for hvad sangene betød og hvorfor hun havde skrevet dem.
Jeg var så rørt da jeg kom hjem i går aftes og måtte fortælle Mr. M stolpe op og ned over hvor god hun havde været.
Den holdning skulle selvfølgelig deles og da jeg ankom på arbejde idag, måtte jeg straks fortælle om hvor sindssyg god koncerten havde været – og måtte lige google hvad anmelderne havde skrevet. Den første anmeldelse jeg faldt over var denne fra Thomas Treo…
Medina har fået en dårlig idé.
Popstjernen er draget på en akustisk danmarksturné, som hun kalder ?Tæt på?, men man havde lyst til at løbe langt væk, da hun gav den første af to udsolgte optrædener i Koncerthuset i København.
Det afdæmpede koncept udstillede fuldstændigt Medinas mangel på format som poet, sangerinde og performer, og de 85 minutter mindede om en meget lang og meget kikset audition til ?X Factor?.
Numrenes velkendte studieversioner er ikke banebrydende kunst, men bagateller som ?Vi to? og ?Kun for mig? fungerer som diskofil døgnfluepop.
Sangene mistede derimod fuldkommen deres effekt i umusikalske og aldeles fesne arrangementer spillet af et uengageret 8-personers orkester, der lød som om, de havde kollektiv diarré.
Dolkede sig i hjertet
Aftenen blev bestemt ikke mere interessant af, at Medina mellem numrene afslørede en bemærkelsesværdig mangel på situationsfornemmelse og selvironi, der blandt andet resulterede i, at hun introducerede ?Har du glemt? med ordene ?I er velkomne til at lukke øjnene?. Hvad med ørerne?
Det virkede lettere tragikomisk, at hun selv havde bundet et hvidt bånd om hovedet, for sådan et havde man hårdt brug for, når hendes skingre fraseringer skar enerverende gennem lokale og kranie.
Medinas melodramatiske fremtoning indebar blandt andet, at hun understregede følelserne i ?Mest ondt? ved at lade som om, hun dolkede sig i hjertet med ansigtet vredet i smerte. Og lidelsesfuldt var det.
Publikum var en broget blanding af overraskende mange voksne, men der var alt fra børn til bedsteforældre, som dog ikke virkede synderligt begejstrede, før de rejste sig og hyldede elendigheden med klapsalver til sidst.
Ekstranummeret ?Jalousi? var en helt ny kærlighedssang (surprise!), og den skal nok blive et hit, for den lød nogenlunde som alle de andre.
Medina lød ikke som sig selv. Hun lød værre end nogensinde.
Jeg må sige at jeg er i chock… Hvordan er Danmark blevet sådan et sted hvor det bare er blevet tilladt at sende sådan en gang mundlort ud i cyberspace – hvor man er så afstumpet at man kun kan se sin egen næse og sit eget musik behov eller bare generelt – for det er faktisk også blevet en tendens i blog land, men det er et helt andet indlæg – den kommer snart, men lige nu drejer det sig om Medina.?
Jeg er ærligt så pinlig over at kalde mig Dansker og over at være i samme “familie” som Thomas Treo – og hans sure opstød. Det kan kun få mig til at tænke om manden måske har brug for en krammer eller en røvfuld. For jeg har allermest lyst til det sidste.
Sidst jeg tjekkede der var det ikke sådan at man kommunikerede i den voksne verden. Man kan skrive sin mening på mange måder og det er bestemt ikke på den måde at jeg ville formidle et budskab. Syntes det er så ærgerligt den tendens at der er kommet at man bare tror at fordi man har noget på hjertet – så behøver man ikke tænke på andres følelser mere. Det gør mig rigtig ked af det.
Min mening om Medina´s koncert er at det er den bedste koncert at jeg nogensinde har set. Og jeg er ikke sådan stalker fan af hende – jeg er den type hvor benet begynder og vippe når jeg høre hendes musik. Hun gør mig i godt humør og hendes sange giver mig noget at tænke over. Hun rør mig og hun varmer mit hjerte. Hun fortjener ikke den omtale at han har givet hende, på igen måder. Plus han skriver at hendes orkester ikke var “til stede”… Hvis de ikke var det, så ved jeg simplethen ikke hvor i alverden at de var – for jeg følte dem helt oppe hvor min mor og jeg sad.
Medina ROCKS der er ikke mere og sige. Hun er en ukronede dronning og jeg har stor respekt for hende og hendes sange og hun gav mig lyst til at kramme hende efter koncerten.
Var der nogen af jer der var henne og se hende?
Jeg er helt enig. Den danske sprogkultur har taget en drejning i den forkerte retning. Jeg kan egentlig godt lide, når tingene bliver sagt lige ud, men det er som om der er kommet en Thomas Blachmann-agtig tendens indenfor kulturens verden nu, hvor det der kommer ud er en strøm af barske og sammensætninger, der gør et indtryk på en på grund af den måde det bliver sagt på og ikke på grund af dets indhold. Vi skulle allesammen som danskere tænke lidt over, hvordan vi formulerer tingene engang imellem. Det tror jeg, at vi allesammen ville have godt af 🙂
Når det så er sagt, så har jeg desværre også været til en koncert med Medina, hvor hun ikke sang synderligt godt. Det kan have været på grund af lyden det pågældende sted, for ellers kan jeg egentlig meget godt lide hende. (Sagt på en respektfuld måde og det var slet ikke svært ;)).