SÅ BLEV DET FASTELAVN..
Nogle gange er jeg simpelthen for dum… Jeg ved ikke hvorfor at jeg begiver mig ud i sådan nogle alt for kompliceret projekter.. og NEJ det er ikke bare fastelavnsboller fra ARLA, men Meyers egen opskrift – og hvordan kan man tro at man kan bage ligesom ham. Men jeg havde lovede “mine me” at vi skulle bage når jeg hendete hende fra børnehave.. arggghhhh… dumme dumme mig. Jeg ved godt de ligner at der har været ild i dem og de er blevet slukket med en spade – men bare fordi de er grimme, kan de jo godt smage godt..
Hvis du er ligeså dum som mig – så kan du bage dem efter denne opskrift:
Dej:
250 g mel
75 g smør
1/2 pakke gær
1 dl mælk
1 æg
Lidt salt
15 g sukker
Creme:
Vanilje, kornene fra en 1/2 vaniljestang
1 æg
15 g sukker
2 spsk. Maizena
2½ dl mælk
75 g hakkede smuttede mandler
Remonce:
100 g sukker
100 g marcipan
100 g smør
Chokolade til fyld og overtræk:
En pose mørke chokolade knapper, eller ca. 100 g god mørk chokolade. 6 knapper per bolle, 4 som fyld og 2 til overtræk.
Dej:
Opløs gæren i mælken. Bland mel og smør i en skål. Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve i en time.
Creme:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen. Varm mælken til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens du pisker, til cremen bliver tyk. Vend de hakkede mandler i og lad cremen køle af.
Remonce:
Rør sukker og marcipan sammen. Tilsæt så smør lidt efter lidt til det er rørt helt ud i massen. Pas på du ikke rører for længe da den så vil blive for flydende når den bages.
Ælt dejen hurtigt igennem og del en i to stykker. Rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm tyk plade og skær den i 7-8 stykker. På hvert stykke lægges en spsk. creme, en spsk. remonce og 4 chokoladeknapper. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og samle dem så det ikke løber ud: først foldes de fire hjørner ind over hinanden så de lapper over og derefter samles de og klemmes sammen.
Vend bollerne så samlingen vender ned og lad dem hæve til dobbelt størrelse på en smurt bageplade. Pensl dem med vand og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter til de er smukt gyldne. Så snart de kommer ud pyntes de med to chokoladeknapper hver, så chokoladen kan nå at smelte lidt.
Men de smager seriøst himmelsk, så måske du/i skal begive jer ud på eventyret – ligesom Bum Bum og jeg gjorde.
eeej Rikke de ser gode ud, kunne ikke have gjort det bedre selv 🙂 hav en dejlig dag smukling!