Kravling ‘10 åbner for indstillinger

Kravling ‘10 åbner for indstillinger

De journaliststuderendes pendant til Cavling, Kravling-prisen, har netop åbnet for indstillinger.

Prisen uddeles hvert år af de studerendes specialgruppe i Dansk Journalistforbund, DJStud. Prisen er delt i to, Kravling og Fotokravling. Sidstnævnte bliver uddelt i samarbejde med Pressefotografforbundet.

For at komme i betragtning til prisen, skal det journalistiske produkt være produceret i studietiden af journaliststuderende fra journalistuddannelserne på Journalisthøjskolen, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.

Komitéen for Kravling består af Pernille Aalund, Sandy French, Morten Crone, Morten Frich, Bo Elkjær, Janni Pedersen og Mads Brügger.

Fotokravlingens komité består af Linda Henrik, Per Folkver og Henrik Kastenskov.

Indstillinger til prisen kan ske via Kravling.dk. Deadline er 15. februar 2010.

Selve prisuddelingen finder sted på Kulturkajen Docken i København 23. april 2010.

Illustration: Kravling ‘10